Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er ikke opbakning fra landsforeningen af mælkeproducenter til en mælkeproducent i Sønderjylland, som ifølge Center mod Menneskehandel har udsat to medarbejdere for menneskehandel til tvangsarbejde. 3F vil nu tage kontakt til landmanden.

- Der er ingen undskyldning, og en situation som den beskrevne burde have været opdaget og afværget tidligere, siger Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, om en sag om tvangsarbejde.
Pressefoto: Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter fordømmer forholdene hos en omstridt mælkeproducent i Sønderjylland.

Det sker som en reaktion på Fagbladet 3F’s afsløring af, at to spanske landbrugsmedarbejdere har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde på en gård og efterfølgende boet i knap en måned under beskyttelse på et hemmeligt sted i Danmark.

Spanierne har i løbet af sensommeren og efteråret 2022 arbejdet på en gård sydvest for Aabenraa hos den hollandske mælkeproducent Jouke Hijlkema, der i mere end 20 år har drevet landbrug i Danmark.

Det er Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen, som har vurderet, at de to landbrugsmedarbejdere er ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark.

- Forudsat at de offentliggjorte oplysninger om tilstanden hos Jouke Hijlkema er korrekte, tager Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter afstand fra tilstanden. Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter tager afstand fra umenneskelig fysisk og psykisk behandling af ansatte. Der er ingen undskyldning, og en situation som den beskrevne burde have været opdaget og afværget tidligere, skriver Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Udnyttet til tvangsarbejde i Danmark: Frygtede for sit liv

(Artiklen fortsætter under billedet)

De spanske søskende Laura og Emiliano Alcarraz har pakket deres kufferter og forladt det hemmelige sted i Danmark, hvor de har levet i sikkerhed, efter at de ifølge Center mod Menneskehandel har været udsat for menneskehandel på en dansk gård.
De spanske søskende Laura og Emiliano Alcarraz har pakket deres kufferter og forladt det hemmelige sted i Danmark, hvor de har levet i sikkerhed, efter at de ifølge Center mod Menneskehandel har været udsat for menneskehandel på en dansk gård. FOTO: Michael Drost-Hansen

Skylder stadig løn

25-årige Emiliano Alcarraz og hans 34-årige søster Laura Alcarraz malkede køer, mugede ud og passede blandt andet kalve på gården frem til begyndelsen af november 2022.

Men om aftenen 6. november meddelte de to medarbejderne, at de ikke længere ville arbejde for landmanden, blandt andet fordi han skylder dem løn og har ikke givet dem ansættelseskontrakter trods flere rykkere.

Samme aftenen råbte landmanden vredt ad dem, der blev slukket for strømmen, og der var ingen lås på døren til det værelse ved gården, som de lejede af arbejdsgiveren, fortæller spanierne til Fagbladet 3F. Og begge landbrugsmedarbejdere var meget bange, fortæller de.

Spanierne mener, at landmanden skylder dem i alt over 50.000 kroner i løn. Jouke Hijlkema vurderer over for Fagbladet 3F, at beløbet er cirka 30.000 kroner.  

LÆS OGSÅ: Landmand om løn til ofre for tvangsarbejde: Jeg vil gerne betale

3F: Aldeles uacceptabelt

Hos Den Grønne Gruppe i 3F, som organiserer landbrugsmedarbejdere i Danmark, kritiserer formanden forholdene for de to spaniere:

- Jeg kan forstå på den lokale 3F-afdeling, at de to spanske landbrugsmedarbejderes løn- og arbejdsvilkår var aldeles uacceptable og på ingen måde afspejler det danske lønniveau, siger Peter Kaae Holm.

Gruppeformanden tilføjer, at det er “rigtig træls”, at det er den anden sag inden for det seneste halve års tid, hvor Center mod Menneskehandel har vurderet, at udenlandske landbrugsmedarbejdere har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde på en kvæggård i Danmark.

Hvad burde Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer samt Arla gøre for at stoppe det her?

- De kunne jo sørge for ordnede forhold på arbejdspladserne og gøre en større indsats for at følge op på det. Der er tydeligvis arbejdsgivere rundt omkring, som godt kunne bruge lidt hjælp, siger Peter Kaae Holm.

I den tidligere sag fra maj 2022 fortalte to kvindelige landbrugspraktikanter fra Asien til Fagbladet 3F, at de spiste spiste rå æg og fik ikke løn i flere måneder hos en midtjysk mælkeproducent. Center mod Menneskehandel vurderede også i den sag, at de udenlandske landbrugsmedarbejdere var ofre for menneskehandel til tvangsarbejde.

LÆS OGSÅ: Center: To asiatiske kvinder var ofre for menneskehandel hos dansk landmand

Arla: Kan ikke kommentere på enkeltsager

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger råder landmand Jouke Hijlkema over omkring 300 køer og leverer mælk til den danske mejerigigant Arla, der er ejet af landmænd.

- Vi kan ikke kommentere på enkeltsager. Tvangsarbejde og menneskehandel i enhver form er naturligvis uacceptabelt, og hvis det viser sig at være tilfældet i sagen her, håndterer vi det med den involverede part, skriver pressechef hos Arla Jesper Skovlund i en kommentar til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Boede beskidt og uhumsk på dansk gård

(Artiklen fortsætter under billedet)

FOTO: Vurdering fra CMM.

L&F: Kan ikke bidrage

Fagbladet 3F har i flere dage forsøgt at få kommentarer til den seneste sag fra Sønderjylland fra formanden for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F), Søren Søndergaard. Men det er ikke lykkedes.

Chefrådgiver hos L&F Simon Graugaard Schmidt skriver i en SMS til Fagbladet 3F:

- L&F har ikke mulighed for at bidrage til din historie i denne omgang.

Hverken chefrådgiveren eller formanden for L&F har svaret på, hvorfor erhvervsorganisationen ikke vil kommentere sagen.

3F Aabenraa har tidligere meldt ud, at den ikke kan hjælpe de to spaniere med en lønsag over for landmand Jouke Hijlkema, fordi landbrugsmedarbejderne ikke er medlemmer af 3F.

Men 3F-afdelingen i Aabenraa vil nu kontakte landmanden for at få ham til at skrive under på en overenskomst for sine medarbejdere.

- Den lokale 3F-afdeling er på vej til at hjælpe virksomheden med at få styr på forholdene med et overenskomstkrav. Når der foregår underbetaling i den grad, kan man heldigvis ikke gemme sig, siger formand for Den Grønne Gruppe i 3F Peter Kaae Holm.