Asger WesthMange af de danske middelalderkirker har alvorlige problemer med skimmelsvamp. Det kan være direkte sundhedsskadeligt for kirkegængere og de ansatte i kirkerne, siger en af landets mest fremtrædende indeklimaforskere.
Der er næsten 2.000 kirker fra middelalderen i Danmark, og lider du af kraftig allergi eller astma, risikerer du at få det dårligt, når du går ind i dem.
En del af de flere hundrede år gamle kirker, som har en særlig forpligtelse til at være tilgængelige for offentligheden, er nemlig plaget af skimmelsvamp.
- Når du går ind i en kirke, forventer du, at det er et trygt sted at være. Men er der skimmelsvamp, vil der blandt særligt sårbare personer og folk med astma være nogle, som får det rigtigt dårligt, siger professor Lars Gunnarsen, Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, der er en af landets førende indeklimaforskere.
- I værste fald kan skimmelsvamp fremkalde allergiske reaktioner og anfald, påvirke luftvejene og skabe livstruende situationer, hvor du risikerer at blive kvalt, siger han.
Optimale betingelser
Lars Gunnarsen har i mange år forsket i bygningers sundhed og skimmelsvamp, der lever i organiske materialer og opstår i kolde rum med en høj luftfugtighed.
I en gammel kirke, hvor der ikke er en konstant temperatur eller luftes ordentlig ud, og luftfugtigheden stiger, når der er mange mennesker på bænkene til gudstjenester, konfirmationer, bryllupper og begravelser, har skimmelsvamp tæt på optimale betingelser.
- Skimmelsvamp behøver populært sagt hverken sex, sol eller en mave for at formere sig. Det kan den gøre ukønnet, og der findes en mangfoldighed af forskellige skimmelsvampe. Nogle personer reagerer på én slags. Andre på en anden, og nogle slet ikke. Men jo flere gange, at du bliver udsat for skimmelsvampe, desto mere sårbar bliver du over for dem, siger Lars Gunnarsen.
Angriber organiske materialer
I de gamle kirker kan svampene angribe alt fra orgler, salmebøger, kirkebænke, kalkmalerier og altertavler til paneler og gulvbrædder. Den opdages ofte ved mørke eller grålige plamager, lodne svampesporer på vægge og overflader eller lugten af mug.
Udslæt og hovedpine er blandt de typiske reaktioner, hvis der er skimmelsvamp i et rum.
- Den eneste gode måde at holde skimmelsvamp i skak er ved at holde alle overflader i et rum eller i en bygning tørre. Det kan være svært i en gammel kirke, siger Lars Gunnarsen.
Svamp har lukket kirke i over seks år
Strøby Kirke i Stevns Kommune er en af de middelalderkirker, der er hårdt ramt af skimmelsvamp.
Tilbage i april 2015 udstedte Arbejdstilsynet et påbud om at få gjort noget ved problemerne, hvilket fik menighedsrådet til at søge biskoppen i Roskilde Stift om lov til at lukke kirken.
Siden har den lokale og voksende menighed ikke haft adgang til kirken fra 1100-tallet, der foreløbig er blevet renoveret for godt tre millioner kroner udvendigt mod blandt andet opstigende fugt.
- Årsagen til, at kirken blev lukket, var, at der var en medarbejder, som blev meget syg og sygemeldt på grund af skimmelsvamp, siger menighedsrådsformand Jan Østerskov, Nordstevns Pastorat.
Alt skal renses
Han håber, at Strøby Kirke i juli næste år igen kan slå dørene op til en gudstjeneste, men forude venter en større indvendig renovering til over syv millioner kroner.
Alt fra altertavlen til orglet skal renses for skimmelsvamp. De gamle rækker af træbænke skal skiftes ud med nye stole, gulvet skal skiftes ud, og der skal indlægges gulvvarme.
- Når det gamle træværk bliver pillet op, ved vi ikke, om der kommer endnu mere skimmelsvamp til syne, siger Jan Østerskov.
- Der er en vis bekymring blandt kirketjenere, organister og præster for, om alt bliver fjernet. Men skimmelsvampen skal væk. Kirken skal være forsvarlig at bruge for både dens ansatte og kirkegængerne, siger han.
Nye sager hvert år
Landsforeningen af Menighedsråd (LM), der er interesse- og arbejdsgiverorganisation for landets cirka 1.700 menighedsråd, er opmærksom på udfordringerne med skimmelsvamp.
- Det er et alvorligt sundhedsskadeligt problem, som folk risikerer at blive syge af, siger Hans-Henrik Nielsen, bestyrelsesmedlem og formand for udvalget for økonomi, bygninger og den grønne omstilling i LM.
Han oplyser, at der rundt om i landet løbende dukker nye sager op om skimmelsvamp i de gamle kirker.
Folkekirken er selvforsikrende, og siden 2013 har der været 70 forsikringssager om insekt- og svampeskader i de danske kirker. I år er der blevet anmeldt tre sager om skimmelsvamp, og i 2020 blev der anmeldt to.
- Men præcis hvor mange steder der er problemer, ved vi ikke. Du kan uden tvivl finde skimmelsvamp i næsten alle de gamle kirker, siger Hans-Henrik Nielsen.
- Skimmelsvamp er også et stort problem i de gamle præsteboliger, og det koster rigtigt mange penge at vedligeholde, renovere og bevare kulturarven, siger han.
Kulturarv skal sikres
Det er Nationalmuseet, der som konsulent for Kirkeministeriet har til opgave at sikre, at de gamle kirkers kulturarv ikke går tabt.
- Der er ingen tvivl om, at skimmelsvamp har været en udfordring i de seneste to årtier, siger Poul Klenz Larsen, der er seniorrådgiver i Nationalmuseets klimagruppe samt varme-, energi- og klimakonsulent for Kirkeministeriet.
Hvert år lander der tre-fire sager om skimmelsvamp i de danske middelalderkirker på hans bord.
- Men jeg ser kun de sager, hvor der er konstateret problemer, som skal udbedres. Der er ingen, som fører statistik med, hvor mange kirker der reelt er skimmelsvamp i, siger Poul Klentz Larsen.
Kirker varmes mindre op
En væsentlig årsag til, at skimmelsvampen trives så godt i de gamle danske kirker, er manglende opvarmning.
- Der er sket en demografisk udvikling mange steder, hvor folk er flyttet fra landet til byen. Nogle kirker bliver derfor brugt mindre og derfor varmet mindre op, siger Poul Klenz Larsen.
- For 200 år siden var der heller ingen varme i kirken, men dengang fremstod bygningerne mere robuste. I dag bliver kirkerne nærmest indrettet som en dagligstue med mange møbler og ting. Det giver gode kår for skimmelsvamp, hvis der ikke er den rette temperatur og udluftning, siger han.
