Danmark er tæt på at blive slæbt til EU-Domstolen, fordi regeringen ikke har indført kædeansvar i byggeriet, som den ellers skal ifølge EU-lovgivningen.

Det fremgår af en såkaldt begrundet udtalelse, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af.

Udtalelsen er den sidste advarsel fra EU-kommissær Nicolas Schmit til den danske regering før en egentlig sag ved Domstolen for brud på Håndhævelsesdirektivet. Den kommer i kølvandet på en åbningsskrivelse, som regeringen modtog i 2021.

Sagens kerne er, hvordan regeringen sikrer, at der er kædeansvar. Med andre ord: Hvordan den sørger for at kontrollere og sanktionere et dansk byggefirma, som har hyret en polsk underleverandør, der underbetaler sine ansatte.

EU: Brug for skrappere sanktioner

Her har den danske regering opfundet et system, som hedder Arbejdsmarkedsfonden for Udstationerede Arbejdstagere (AFU). Det minder lidt om Lønmodtagernes Garantifond (LG), altså en slags solidarisk ordning, som virksomheder betaler ind til, så man kan få dækket sin løn, hvis man bliver underbetalt.

Men det er ikke godt nok, lyder det fra EU-Kommissionen: Danmark opfylder ikke Håndhævelsesdirektivets paragraffer om kædeansvar, som er den relevante EU-lov her:

- Kommissionen finder, at disse bestemmelser ikke udgør effektive og forholdsmæssige sanktioner over for kontrahenten for at bekæmpe svig og misbrug (…) Der skal i et direkte kontrahentforhold gives mulighed for effektive og forholdsmæssige sanktioner over for kontrahenten (…) Danmark har derfor ikke gennemført direktivet korrekt i sin nationale lovgivning, står der i den begrundede udtalelse.

Med andre ord: Hvis man snyder, skal man straffes. Det bliver man ikke nu – i dag kan man, groft sagt, slippe med af sted med at betale ind til en fond. Og det er altså en lige lovlig kreativ fortolkning af ”kædeansvar”, står det til EU-Kommissionen.

Regeringen afviser EU-kritik

Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, opfordrer den danske regering til at rette ind i forhold til Kommissionen:

- Kommissionen skriver det jo meget klart. 3F Byggegruppen og BAT-Kartellet har hele tiden ment, at Håndhævelsesdirektivet ikke var tilstrækkeligt implementeret, når det kommer til kædeansvar. Det bekræfter EU nu, at vi har ret i, siger Palle Bisgaard.

Men regeringen har ingen planer om at ændre kurs. I et notat til Folketingets Europaudvalg har regeringen svaret Kommissionen, at AFU skulle udgøre ”en effektiv og forholdsmæssig foranstaltning i overensstemmelse med EU-retten”.

- Vi er skuffede over, at regeringen ikke har taget den løftede pegefinger mere alvorligt og ikke har forsøgt at rette op på fortidens synder, siger Palle Bisgaard.

Ansvar forsvinder i blå luft

Samme kritik kommer fra flere forskellige partier i oppositionen.

Et af dem er Dansk Folkeparti:

- Vi har brug for regler, som skaber et direkte ansvar mellem hovedentreprenøren og underleverandører. Det er selvfølgelig brug for sanktioner, som har en disciplinerende effekt, så firmaerne kan blive stillet til ansvar. EU-Kommissionen forsøger faktisk at løse et problem, som den selv har skabt ved østudvidelsen. Det burde regeringen da omfavne, siger Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.

Ifølge Marianne Bigum, EU-ordfører for SF, er kædeansvar ”hjerteblod” for hendes parti:

- Vi har alvorlige problemer på grund af manglende kædeansvar, når det kommer til arbejdsmiljø og lønninger. Jeg er glad for, at EU-Kommissionen tager dette op og forstår ikke, hvorfor Danmark trækker den anden vej, siger Marianne Bigum.

EU-ordfører for Enhedslisten, Søren Søndergaard, er også fortørnet over regeringens afvisning af Kommissionens krav:

- Vi har altid gået ind for kædeansvar i yderste led. Det nytter ikke, at ansvaret bare forsvinder i den blå luft. Nu får vi ovenikøbet den mulighed forærende – det er langt fra hver gang, at vi gør det fra EU, siger Søren Søndergaard.

Han mener, at Danmark risikerer ”at placere sig på den forkerte side” i kampen mod social dumping:

- Problemerne med arbejdskraftens frie bevægelighed bliver ikke mindre, når for eksempel Ukraine en dag bliver medlem af EU, siger Søren Søndergaard.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har endnu ikke haft mulighed for at svare på Fagbladets henvendelser.

For restriktive regler

EU-Kommissionen retter i samme anledning skytset mod det danske RUT-register. Det står for Registret for Udenlandske Tjenesteydere og er en slags database, som udenlandske firmaer skal registrere sig i, hvis de udfører arbejde her i landet, så myndigheder og fagbevægelse kan kontrollere, om de ansatte får løn efter overenskomsten og har et sikkert arbejdsmiljø.

Her synes kommissær Nicolas Schmit til gengæld, at reglerne er for restriktive, når det kommer til krav om en lokal kontaktperson i Danmark og til registrering i RUT-registret inden for tre dage efter, at arbejdet er påbegyndt.

- På disse punkter mener vi som den danske regering, at Kommissionen er på et fejlspor og skader kampen mod social dumping ved at svække RUT. Men hvis vi får et egentligt kædeansvar her i landet, vil det være et stort fremskridt i kampen mod social dumping, siger Palle Bisgaard fra 3F Byggegruppen.