Der er mange myter om de danske landdistrikter og yderområder.

En af de mest fastgroede er, at de ledige bosætter sig dér - i den såkaldt rådne banan. 

Men de nyeste tal på området fra Danmarks Statistik tegner et andet billede. 

Ledighedstallene viser nemlig, at der er flest dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i og omkring de store danske byer. 

Kommuner som Odense, Aalborg, Brøndby og Ishøj ligger alle på top 10 over de kommuner, som har den højeste procentvise andel af ledige. 

Se, hvor mange ledige der er i din kommune, ved at holde musen henover Danmarkskortet. Artiklen forsætter under kortet. 

En analyse lavet at nyhedsbrevet Agenda viser den samme udvikling. Deres tal viser, at der er flest land- og yderkommuner med fuld beskæftigelse. 

Misforstået ulighed

Tallene overrasker ikke forskeren Rolf Lyneborg Lund. 

Han er ph.d.-stipendiat ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og forsker i, hvordan social ulighed flytter sig i det danske landskab.

For at få et godt overblik over den danske befolkning har han lavet computerprogrammer, der kan samkøre en masse data, og på den måde har han fundet ud af, at vores billede af landkommunerne som den såkaldt “rådne banan” og et sted kun bosat med socialt udsatte familier er en myte.

- Kortet viser netop, at vi fuldstændig har misforstået ulighed. Vi ved, at højtuddannede mennesker ofte bosætter sig i og omkring byerne, og vi tror, at uddannelse er løsningen på alting, men når det kommer til ledighed, er høje uddannelser ikke altid løsningen, siger Rolf Lyneborg Lund og uddyber, at det på nær enkelte landkommuners høje ledighed er tydeligt, at det er byområderne, som er hårdt ramt af ledigheden. 

- Mit bedste bud er, at de dårligt stillede områder i byerne er dårligere stillet end de dårligere stillede områder på landet. Det er ikke kun, fordi der er flere nyuddannede i byerne. Langtidsledigheden er helt vildt dominerende, når det kommer til byområderne. 

Faglærte mindre ledige

Rolf Lyneborg Lunds forskning viser, at særligt folk med erhvervsfaglige uddannelser - som der er mange af i yder- og landkommunerne - ofte er i beskæftigelse.

- I stedet for at tænke, at vi skal propfodre folk med uddannelse, så skulle vi måske prøve at kigge lidt nærmere på, hvordan ledigheden fordeler sig og ikke nødvendigvis give alle en ph.d.-grad i et eller andet, siger han. 

At den vurdering kommer fra en mand, der netop er i gang med at tage en ph.d., kan Rolf Lyneborg Lund godt se det ironiske i. 

Men han håber, at man med et mere nuanceret syn på ledighed i de danske kommuner kan løse problemerne.

- Vi prøver at fikse al ledighed med det samme stykke værktøj alle steder. Det er helt misforstået. Vi bliver nødt til at nuancere den måde, vi både kigger og behandler ledighed på. Vi har brug for mere præcisionsarbejde end bare at slå på alting med en hammer, siger han.