Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har indsamlet juridisk skyts om misvedligeholdelse af milliardkontrakt med ISS. Nu vil hun forhandle om at komme ud før tid.

Løsningen er, at kontrakten ophører, eller at ISS begynder at levere det, de skal, jævnfør kontrakten, sagde forsvarsministeren.
Arkiv: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil nu indlede forhandlinger med rengøringsgiganten ISS om eventuelt at komme ud af danmarkshistoriens største kontrakt om offentlig udlicitering før tid.

Det meddelte hun onsdag i et samråd i Forsvarsudvalget.

- Faktum er, at den nuværende kontrakt med ISS er nødlidende. Forsvaret får ikke ordentligt service og leverancer, og det går udover vores soldater, civile og frivillige, der hver dag går på arbejde for at levere danskerne tryghed og sikkerhed, sagde hun og understregede, at det ikke handlede om de enkelte ansatte hos ISS.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) skal forhandle, efter at Kammeradvokaten har givet “en meget grundig juridisk vurdering” af, om kontrakten er blevet overholdt og undersøgt for “ansvar og “svigt”, så forsvaret står med det bedst mulige udgangspunkt i forhandlingerne.

- Løsningen er, at kontrakten ophører, eller at ISS begynder at levere det, de skal, jævnfør kontrakten, sagde forsvarsministren.

- Hvad en aftale konkret kan indebære, kan jeg ikke komme ind på af hensyn til forhandlingerne, men det er min opfattelse, at ISS også gerne vil finde en holdbar løsning. 

17 klager om dagen

Den tre milliarder store kontrakt mellem forsvaret og ISS om såkaldt “facility management” er kommet i vælten, efter at soldater og civile i en protestgruppe har klaget over uhumsk rengøring, dårlig mad og beskidte lagner

Siden har Fagbladet 3F afdækket, at forsvarets ansatte i 2019 sendte i alt 6.289 klager over serviceniveauet, efter at opgaverne var blevet overtaget af ISS. 

Samtidigt har ISS-ansatte fortalt om, at de ikke har tilstrækkeligt med tid til at gøre deres arbejde ordentligt, og at de er pressede af besparelserne.

Det var netop formålet med udliciteringen at spare 30 procent over de seks år, kontrakten løber på – fra 1. februar 2018 til udgangen af 2023.

LÆS MERE: Udlicitering gav ekstra regning på 120 millioner kroner

“Regningen skal ikke ende hos soldater”

Og fordi de besparelser allerede er indregnet i forsvarets budget, skal FES ikke indgå en aftale med ISS for “enhver pris”, understregede forsvarsministeren:

- Der skal ikke underskrives en aftale, hvor ISS slipper for de forpligtelser, de har skrevet under på. Det er jo dem selv, der har lovet, at de vil levere ydelser til den aftale pris. Derfor er det ikke rimeligt, at regningen for svigtet ender hos vores soldater, civile og frivillige.

- Det er helt rimeligt, at ISS enten leverer det, de har lovet, eller at de kompenserer for det, de har lovet, at de leverer, sagde Trine Bramsen.

Kæmpekontrakt kan blive opsplittet

Der er ikke en færdig plan for et eventuelt ophør af kontrakten. Men forsvarsminister Trine Bramsen (S) lagde ikke skjul på, at hun gerne ser en løsning med brug af lokale leverandører.

Den konservative forsvarsordfører Niels Flemming Hansen, der havde indkaldt til samråd, spurgte ind til, hvor meget en ny leverandørløsning så ville koste – nærmere bestemt: Ville det blive dyrere.

Men forsvarsministeren henviste til, at de priser ikke må deles.

- Men lur mig, om det ikke er noget, vi kommer til at tale om i et ny forlig, fordi det jo handler om hele forsvarets økonomi, sagde Trine Bramsen.

ISS: Potentialet kunne ikke realiseres

Umiddelbart efter samrådet sendte ISS en pressemeddelse ud, hvor rengøringsgiganten skriver, at det har vist sig svært at “realisere de potentialer og muligheder, der var en afgørende del af fundamentet for indgåelsen af partnerskabet”.

- Selvom det er ærgerligt, at vi nået hertil, så er vi tilfredse med, at der nu er kommet et mandat til at påbegynde forhandlingerne. Vi vil indgå konstruktivt i forhandlingerne med det formål at opnå en løsning, der er til gavn for alle parter, herunder ikke mindst vores nuværende medarbejdere i Forsvaret, der arbejder ihærdigt for at levere en god service hver dag, siger ISS-direktør Simon Kaiser.

LÆS MERE: ISS om forsvarskontrakt: Vi taber milllioner af kroner