Forsvaret har modtaget forsinkede og ekstra regninger for millioner fra ISS på en omstridt kontrakt om udlicitering – og nu kan Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) ikke længere svare på om, man sparer penge som forventet.

Det viser en række aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået hos FES i samarbejde med HK Statbladet.

Overforbruget har blandt andet betydet, at forsvaret har måttet finde pengene til ISS i andre kasser.

Da det i løbet af 2019 stod klart, at ekstraregninger fra rengøringsgiganten ISS tikkede ind, hentede FES 44,5 millioner kroner fra puljen til bygningsvedligehold for at betale millionoverforbruget.

I alt endte overforbruget på 120 millioner kroner. Det finansierede FES ved dels at hente fra kassen til vedligehold af bygninger, dels ved at få yderligere 95 millioner kroner tilført fra Forsvarsministeriet, viser aktindsigten.

Og det er problematisk. Det siger professor i regnskab og økonomistyring i den offentlige sektor ved Copenhagen Business School, Peter Skærbæk.

- Det viser jo, at man har betalt mere, end man havde budgetteret med, siger han og påpeger samtidigt, at der er “betydelige” udsving i budgetafvigelser – På to år går resultatet fra minus 16 procent til en overskridelse af budgettet på 30 procent.

- Det er ikke positivt, og det tyder på, at man i et eller andet omfang ikke har kunnet gennemskue, hvad man har fået med kontrakten. Der bør laves en grundig analyse på de her overskridelser, siger han.

Er der sparet noget eller ej?

Aftalen om, at ISS skulle stå for al service i forsvaret, blev indgået i slutningen af 2017 og trådte i kraft året efter. Aftalen er den største af sin art, der nogensinde er indgået i Danmark.

I efteråret beskrev Fagbladet 3F og andre medier dog, hvordan forsvarsansatte siden har klaget over uhumsk rengøring, dårlig mad og beskidte lagner. I alt sendte forsvarets ansatte i 2019 6.289 klager over serviceniveauet, efter at opgaverne var blevet overtaget af ISS. 

Samtidigt fortalte ISS-ansatte, at de ikke har tilstrækkeligt med tid til at gøre deres arbejde ordentligt, og at de er pressede af besparelserne.

Det var netop formålet med udliciteringen at spare 30 procent over de seks år, kontrakten løber på – fra 1. februar 2018 til udgangen af 2023.

Forhandlingssekretær i 3F Michael Haas sidder i Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg. Og han er forundret over de tal, der nu er kommet frem.   

-  Er der sparet noget, eller er der ikke? Og hvis der er sparet noget, hvor stort er det beløb så? Forsvaret signalerede ved udliciteringen, at man ville opnå et provenu på omkring 200 millioner om året. Ud fra de her tal står det jo klart, at det har man ikke kunnet realisere, siger Michael Haas.

Forsvaret ved ikke, om der bliver sparet som forventet

Og i forsvaret ved man heller ikke længere, om udliciteringen sparer de penge, der lå til grund for hele aftalen.

I en mail til Fagbladet 3F skriver styrelsen, at det er “særdeles vanskeligt” at vurdere, dels på grund af det seneste forsvarsforlig fra 2018, der øgede aktiviteten i forsvaret, dels ønsket om “justering af kvaliteten af serviceydelser” – altså et ønske om bedre service fra forsvarets ansatte.

Selvom de oprindelige priser i kontrakten stadig står ved magt, så gør de to faktorer “det på den anden side meget vanskeligt at vurdere, om udgifterne til facility management-ydelser matcher det besparelsespotentiale, der kunne beregnes ud fra de forudsætninger, der var på tidspunktet for indgåelse af kontrakten”.

Rod i fakturaoplysninger

I facility management-kontrakten mellem ISS og forsvaret var der i 2019 et grundbudget på i alt 399,4 millioner kroner til at betale for rengøring, forplejning og syv andre serviceområder.

Men i 2019 modtag FES regninger fra ISS på i alt 519,4 millioner kroner, altså et overforbrug på 120 millioner kroner, viser aktindsigten.

En del af disse ekstraregninger skyldtes dog opgaver, der oprindeligt stammer fra 2018 – men på grund af rod i fakturaoplysninger var 84,2 millioner kroner ikke faktureret det rette år, oplyser FES til Fagbladet 3F.

Derfor var der tale om et reelt overforbrug på 35,8 millioner kroner i 2019, oplyser styrelsen.

Men ud over grundbudgettet kan ISS også fakturere forsvarets andre styrelser direkte, for eksempel forplejning, ligesom tillægsaftaler og ekstraydelser kommer oveni, oplyser FES.

Det gælder for eksempel en tillægsaftale om at gøre ekstra rent på grund af covid-19.

Kræver en redegørelse

På den baggrund mener forhandlingssekretær i 3F Michael Haas, at det overordnet er meget svært at gennemskue, hvad der er op og ned i tallene:

- Der er et grundbudget for kontrakten med ISS, men derudover er der en mængde ekstraopgaver, som ISS kan igangsætte og sende regninger for. Hvad løber de op i, og hvor er de henne i det her regnskab?

Han efterlyser gennemskuelighed i tallene og vil kræve en redegørelse i Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg, hvor departementchef Morten Bæk sidder for bordenden.

- Jeg har et stort behov for at få svar på, hvad den reelle regning til ISS har lydt på i de seneste par år, siger Michael Haas.

Også Peter Skærbæk, professor i regnskab, har svært ved at gøre regnestykket op ud fra de oplysninger, FES har udleveret til Fagbladet 3F.

- Noget, man umiddelbart kan forvente er meget simpelt at opgøre, lykkedes de med at gøre temmelig komplekst. Det er naturligvis i stor interesse at få belyst, hvorvidt de hævdede besparelser på udlicitering har ladet sig realisere, siger han.

Vandskade truer på værksted

Hos forsvarets værksteder i Aalborg er Tina Pihl Tingberg stærkt kritisk over for, hvordan forsvaret har fundet penge til at betale ekstraregningen fra ISS – Hun er formand for de HK-ansatte under Forsvarsministeriet og påpeger, at vedligeholdelsen af bygningerne “i forvejen halter overalt”.

- Vi har for eksempel et sideværksted til en hangar, hvor taget hænger. Vi er alvorligt bange for, at der kommer en stor vandskade, når det regner, og taget kan næppe holde til det, hvis vi får sne. Nedenunder har vi et værksted fuldt af maskiner og komponenter, så det kan blive rigtigt dyrt, siger Tina Tingberg, der arbejder ved forsvarets værksteder i Aalborg.

- Jeg er bange for, at de besparelser, man får i første omgang ved at skubbe vedligeholdelsen ud i fremtiden, langt overvejes af de udgifter, man ender ud med, idet reparationerne i sidste ende bliver større og dermed dyrere, siger hun.

“Det blev ringere og ringere”

Også Allan Jensen, der er formand for Forsvarsarbejdernes Landsorganisation (FLO) for håndværkere i forsvaret, undrer sig over tallene. Han kan ikke forstå, at der skulle have været et merforbrug på 35,8 millioner i 2019.

- I løbet af 2019 så vi det hele blive ringere og ringere. Vi oplevede over en bred kam markante og mærkbare forringelser, så det er svært at se, hvor de 35 millioner skulle være brugt, siger Allan Jensen.

Forsvarets Ejendomsstyrelse skriver, at man ikke har taget penge fra “kritiske og skutte” bygningsrenoveringer for at finansiere FM-kontrakten. Derimod har man fra 2020 valgt at opprioritere området med mindre vedligeholdelsesopgaver for at “netop imødekomme behovene på dette vigtige område”.

Før jul bad forsvarsminister Trine Bramsen (S) Kammeradvokaten undersøge, om ISS leverer det, selskabet har lovet i kontrakten.

LÆS MERE: Bramsen pudser advokater på ISS: Vil finde skyts til at løse ISS-kaos

Tilføjelse: Kort før publicering oplyser Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, at styrelsen “generelt har en stram styring af de løbende udgifter til bestillinger hos ISS. Og netop i 2019 blev der bremset op, for at undgå et større merforbrug. Derfor ender det samlede regnskab tæt på det budgetterede forbrug”.