Det er ikke kun i forsvaret, at danmarkhistoriens største kontrakt om facility management giver økonomisk hovedpine.
Det gør den også på direktionsgangene i ISS’ hovedkvarter i Søborg. Det fortæller ISS-direktør Simon Kaiser til mediet Ejendomswatch:
- Kontrakten har over de sidste par år været tabsgivende i en sådan udstrækning, at den har haft signifikant negativ indflydelse på ISS' økonomiske resultat og performance, hvilket også fremgår af vores løbende kommunikation til markedet, siger han til Ejendomswatch.
I børsmeddelelser og i koncernens årsrapport har ISS flere gange nævnt den store tabsgivende kontrakt i Danmark, der har ført til, at ISS har måttet sænke sine forventninger til selskabets vækst.
LÆS MERE: Overforbrug på forsvaretskontrakt med ISS: Udlicitering gav ekstra regning på 120 millioner kroner
Ifølge Ejendomswatch taber ISS årligt et trecifret millionbeløb på kontrakten med forsvaret, hvilket bekræftes af aktindsigter, som også Fagbladet 3F og HK Statsbladet har fået.
Forsvaret: Vi ved ikke, om vi sparer penge som forventet
Fagbladet 3F kunne onsdag fortælle, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) ikke længere kan sige, om man sparer penge som forventet ved udliciteringen af al service i forsvaret til ISS.
Kontrakten blev indgået i 2017. Dengang lød det netop fra daværende direktør i FES, Hans Jørgen Høyer, at man forventede at kunne spare 30 procent over de seks år, kontrakten løber på – fra februar 2018 til udgangen af 2023.
Men i dag er det “særdeles vanskeligt” at svare på, om det vil lykkes, har FES oplyst i et skriftligt svar til Fagbladet 3F. Det skyldes blandt andet, at der i forsvaret er ønske om, at serviceniveauet skal være bedre, men også at et nyt forsvarsforlig hævede aktiviteten og størrelsen i forsvaret fra 2018.
Derfor er FES enig med ISS i, at forudsætningerne for milliardkontrakten har ændret sig, siden kontrakten blev indgået.
Det gør det “meget vanskeligt at vurdere, om udgifterne til facility management-ydelser matcher det besparelsespotentiale, der kunne beregnes ud fra de forudsætninger, der var på tidspunktet for indgåelse af kontrakten”, har FES skrevet til Fagbladet 3F.
Kontrakt under angreb
Også selve kontraktsmodellen er under angreb af ISS:
- Det er overordentligt vanskeligt at få tingene til at hænge sammen med denne kontraktsmodel, siger ISS-direktør Simon Kaiser til Ejendomswatch.
Han afviser dog, at ISS tilbage i 2017 har budt for billigt på kontrakten for at udkonkurrere andre.
- Vi har ikke underbudt nogen. Vi har givet en konkurrencedygtig pris på nogle forudsætninger, der ikke er imødekommet, siger han til Ejendomswatch.
I et samråd med forsvarsminister Trine Bramsen (S) i november kom det frem, at ISS havde tilbudt forsvaret 50 millioner kroner for at opløse kontrakten, men Trine Bramsen ønskede ikke at kommentere på dette.
Bramsen har pudset advokater på ISS
Kontrakten om udlicitering af al service i forsvaret til ISS er kommet i fokus, efter at forsvarsansatte højlydt har klaget over klam rengøring, dårlig mad og beskidte lagner.
Alene i 2019 sendte forsvarsansatte 6.389 klager over serviceniveauet.
Samtidig har Fagbladet 3F kunnet fortælle om ISS-ansatte, der ikke føler, at de har tilstrækkeligt med tid til at gøre deres arbejde ordentligt, og at de går på arbejde med ondt i maven.
Den kraftige kritik har blandt andet betydet, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) har sat kammeradvokaten i gang med at se på, om ISS opfylder sine forpligtelser i kontrakten.
Susanne Junker
Helene Olesen
