Mandag mødes statens finansielle risikoovervågere. Der ventes at blive opfordret til indgreb på boligmarkedet.
Boligsælgerne har haft kronede dage under corona-krisen, hvor priserne trods frygten for det modsatte er steget støt.
Det brandvarme marked har skabt bekymring for, om udviklingen går for stærkt, og det har fået flere til at argumentere for et indgreb.
Indtil videre har regeringen ikke villet gribe ind, men det kan snart blive et spørgsmål, de må forholde sig til igen.
Mandag aften er der møde i Det Systemiske Risikoråd – statens finansielle risikoovervåger – og der ventes at blive opfordret til et indgreb.
En af dem der synes, man skal overveje at gribe ind, er Jesper Berg, der er direktør i Finanstilsynet.
Han er medlem af Det Systemiske Risikoråd, men udtaler sig som direktør for Finanstilsynet.
- Jeg synes, vi har haft en vis succes i 2010'erne med at kaste grus i maskineriet ved nogle relativt begrænsede tiltag.
Han peger blandt andet på kravet om, at der minimum skal lægges fem procent i udbetaling, når man køber en ejerbolig. Det blev indført i 2015.
- Tiltagene har været succesfulde, og den strategi, synes jeg, virker hensigtsmæssig at fortsætte med, lyder det fra Jesper Berg.
Han er bekymret for unge, der kommer ind på boligmarkedet de ophedede steder, og som risikerer at blive hårdt ramt, hvis renten stiger.
Nationalbanken har peget på, at der er grund til at overveje at stramme lånereglerne.
Omvendt argumenterede Det Økonomiske Råd, der kommer med indspark til regeringen, for et par uger siden for, at der ikke er akut behov for et indgreb.
Samme melding kommer fra cheføkonom Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank.
- Jeg synes, at det går for stærkt på boligmarkedet, og det er sundt at drøfte et indgreb. Men jeg synes, det er en postgang for tidligt, siger han.
Det skyldes, at han vurderer, at flere ting peger mod, at prisstigningerne vil aftage over den kommende tid.
- Handelsaktiviteten er faldet lidt, vi har set en spæd stigning i udbuddet af boliger, og renten er også steget lidt siden årsskiftet.
- Det vil gå ind og dæmpe efterspørgslen, og jeg forventer, prisstigningerne vil aftage, lyder det fra Jeppe Juul Borre.
Jesper Berg fra Finanstilsynet mener, man skal huske på, at man kan fejle ved ikke at gøre noget – som i 2000'erne op til finanskrisen – eller at gøre for meget – som under “kartoffelkuren” i 1980'erne.
Her blev rentefradraget reduceret, og afdragskravene skærpet, samtidig med at prisudviklingen vendte.
- Hvis man gør det (griber ind, red.) rettidigt, behøver man ikke slå med det store baseballbat, siger Jesper Berg.
/ritzau/
