Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lige under jorden i den tyrkiske by Dilovasi ligger et 12.000 kvadratmeter stort depot af sundhedsskadeligt byggeaffald.

En journalist graver gammelt mineraluld og andet byggemateriale ud af bakken i den tyrkiske kystby.
Petrut Calinescu

På overfladen ligner det en bakketop med en sparsom beplantning af græs og buske på den blege jord.

Men begynder man at grave i jorden, vælter det ud med gammel mineraluld og andet byggeaffald.

Det er i den tyrkiske by Dilovasi, at et hold af undersøgende journalister har gjort det foruroligende fund.

VIDEO: Se her, hvordan man kan grave mineraluld op fra bakken

Byen, der ligger ud til kysten 70 kilometer sydøst for Istanbul, har i mange år været plaget af osende skorstene og forurening fra store industrivirksomheder, men nu er en helt ny trussel altså dukket op til overfladen.

Bjerget af skadeligt byggeaffald strækker sig ifølge mediet The Black Sea over 12.000 kvadratmeter og kan afgive farlig asbest til omgivelserne.

- Størstedelen af affaldet er mineraluld, og det er blandet med eternit, som indeholder asbest. Det er en meget farlig type asbest, som kan gå i vandet og jorden, og det udgør en stor trussel for både helbred og miljø. Jeg har aldrig set noget lignende, udtaler en af Tyrkiets førende eksperter i asbest, Ferudun Demirel, til The Black Sea.

De mange ton byggeaffald under jorden viser sig at stamme fra 1980’erne, hvor det med al sandsynlighed er blevet dumpet af en nærliggende fabrik.

Også omdiskuteret i Danmark

Mineraluld produceret før 1997 har i mange år været mistænkt for kræftrisiko, og Fagbladet 3F har i en række artikler sat fokus på, hvordan Rockwool og den øvrige danske mineraluldindustri kæmper imod, at den gamle mineraluld kommer på myndighedernes kræftliste.

LÆS OGSÅ: Efter lobbypres fra industri: Arbejdstilsynet ændrede holdning til muligt kræftfremkaldende stof

Sagen ligger nu på beskæftigelsesministerens bord, og han skal beslutte, hvordan håndværkere skal beskyttes mod de syntetiske fibre i den gamle mineraluld, der findes i hundredtusindvis af boliger og bygninger over hele Danmark.

Beretter om lungebesvær

Mineraluld og asbest er isolerende og brandhæmmende byggematerialer, men asbest har i mange år været forbudt, fordi det er stærkt kræftfremkaldende og kan give andre lungesygdomme.

Journalisterne fra The Black Sea har talt med en række lokale i den tyrkiske kystby, som kan berette om helbredsproblemer som udslæt, astma og lungebesvær.

Fårehyrder i området fortæller også, hvordan deres dyr bliver syge og bider deres hove til blods, når de har græsset på bakketoppen i Dilovasi.

Der er ikke nogen dokumentation for en direkte sammenhæng, men ifølge en ekspert er det uomtvisteligt, at bjerget af byggeaffald udgør en fare for de lokale beboere.

- Det er uden tvivl, at de her materialer er kræftfremkaldende, siger Yücel Demiral, der er professor ved Dokuz Eylül University i Izmir, til The Black Sea.

Pilen peger på lokal fabrik

Der er lavet omfattende test af byggeaffaldet, som viser, at det hovedsageligt består af en særlig slags glasuld.

Dermed peger pilen ifølge The Black Sea på virksomheden Izocam, der i flere årtier har haft et stort produktionsanlæg i Dilovasi og er Tyrkiets største producent af glas- og mineraluld.

LÆS OGSÅ: Skal mineraluld på kræftlisten? Nu skal ministeren tage stilling

Izocam eksporterer til 45 lande og er i dag delvist ejet af franske Saint-Gobain, der er en af verdens allerstørste byggevareproducenter.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Izocam. 

En kommunikationsdirektør for Saint-Gobain, Patricia Marie, skriver i et svar på mail, at datterselskabet Izocam i 1980’erne fik de lokale myndigheders tilladelse til at skille sig af med affald fra mineraluldsproduktionen i et område af Dilovasi.

Hun forsikrer dog, at asbesten i affaldsbjerget ikke stammer fra Izocams mineraluld.