Landet over arbejder tusindvis af håndværkere med isoleringsmaterialet mineraluld, der også er kendt under producentnavnet Rockwool.

Gammel mineraluld har i årevis været i søgelyset for kræftrisiko, men bag kulisserne kæmper Rockwool en indædt kamp for at undgå, at produktet bliver omfattet af den danske kræftbekendtgørelse, der skal give ansatte den bedst mulige beskyttelse.

Fagbladet 3F kan med en aktindsigt fra Arbejdstilsynet give et afslørende indblik i, hvordan magtfulde kræfter i industrien forsøger at påvirke reguleringen af et stof, der er potentielt kræftfremkaldende.

- Det ligner lobbyisme af værste skuffe, siger lektor Steffen Foss Hansen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om sagen.

Steffen Foss Hansen har speciale i regulering af kemiske stoffer, og han mener ikke, at det nuværende regelsæt for det omstridte isoleringsmateriale giver lige beskyttelse til alle.

- Det giver ingen mening, at nogle personer beskyttes mod gammel mineraluld på arbejdspladsen, fordi det kan være kræftfremkaldende, mens håndværkere, der er i direkte kontakt med stoffet, ikke har samme beskyttelse, siger lektoren. 

Ville først have håndværkere omfattet af kræftbekendtgørelse

Mineraluld produceret før 1997 er på EU’s liste over muligt kræftfremkaldende stoffer og har i mange år været en usædvanlig størrelse i dansk lovgivning.

Stoffet er nemlig omfattet af kræftbekendtgørelsen, men personer, der arbejder med “montering og nedrivning” af gammel mineraluld - altså håndværkere - er undtaget fra bekendtgørelsen.

I praksis er de mennesker, der er allermest udsat for den gamle og måske kræftfremkaldende mineraluld, altså ikke omfattet af kræftbekendtgørelsen.

Det ville Arbejdstilsynet i september sidste år gøre op med, og de indstillede derfor til Kræftrevisionsudvalget, at også montering og nedrivning skulle være omfattet af Kræftbekendtgørelsen.

Det ville betyde, at al den gamle mineraluld, der ligger i vægge, på lofter og under gulvene på hundredtusindvis af danske huse og bygninger ville få myndighedernes stempel som muligt kræftfremkaldende.

Men så gik industriens lobbyister i aktion.

Baner vej for møde med Rockwool

I Kræftrevisionsudvalget sidder repræsentanter for både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden, og de to parter strides om reguleringen af gammel mineraluld. Mens EU vurderer, at mineraluld produceret før 1997 kan være kræftfremkaldende, mener WHO’s agentur for kræftforskning, IARC, imidlertid ikke, at der er belæg for at sige, at gammel mineraluld kan give kræft.

I oktober 2017 henvender tidligere kontorchef i Arbejdstilsynet Bent Horn Andersen sig til sin gamle arbejdsplads. Han sidder nu i Dansk Industri (DI) som chefkonsulent, og han vil have Arbejdstilsynet til at mødes med blandt andre Rockwool om sagen. Han understreger, at det har “skabt røre i branchen”, at Arbejdstilsynet er klar til at lade gammel mineraluld omfatte af kræftbekendtgørelsen.

Chefkonsulenten får banet vejen for et møde hos Arbejdstilsynet, hvor repræsentanter for både DI, Rockwool og glasuldproducenten Isover møder op.

Blandt dem er en chefkonsulent fra DI, der fungerer som sekretær i Mineraluldindustriens Brancheråd, og en nu forhenværende PR-mand fra Rockwool, der sælger sig selv på sin evne til at ændre nationale reguleringer gennem lobbyarbejde.

Fra karrieresitet LinkedIn

Arbejdstilsynet ændrer holdning

14 dage senere, 12. december 2017, har Arbejdstilsynet ændret holdning og vil nu alligevel ikke lade håndværkerarbejdet med at montere og nedrive gammel mineraluld omfatte af kræftbekendtgørelsen.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få Arbejdstilsynet til at forklare, hvorfor de har ændret holdning i sagen.

Lektor Steffen Foss Hansen fra DTU understreger, at Arbejdstilsynet kan have gode grunde til at mødes med en part i sagen, men at det omvendt er problematisk, når magtfulde interessenter på den måde forsøger at presse deres vilje igennem:

- Det er en del af den danske model, at arbejdsmarkedets parter bliver inviteret med i arbejdet, når brugen af forskellige stoffer skal reguleres. Men det medfører også et krav om transparens, og det er et problem, hvis kun den ene part holder kaffemøde med Arbejdstilsynet eller får særbehandling.

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger har arbejdstagernes repræsentanter ikke været inviteret til et tilsvarende møde hos Arbejdstilsynet.

Professor Peter Munk Christiansen, der er ekspert i politisk lobbyisme og leder af Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, fremhæver, at Rockwool er en koncern med en betydelig magt.

- Rockwool er en stor aktør på et meget specifikt marked og en virksomhed, som der lyttes til. De har velvilje hos politikerne, fordi de genererer job, velstand og eksport. Når Rockwool reagerer, som de gør, handler det om at få ordet “kræft” fjernet fra virksomhedens produkter af bekymring for, hvad det kan få af betydning for markedsandele, fremtidige produkter og eksport, vurderer Peter Munk Christiansen.

“Lad tvivlen komme bygningsarbejderne til gode”

Hos Byggegruppen i 3F, der har knap 60.000 bygningsarbejdere som medlemmer, er næstformand Palle Bisgaard fortørnet over Arbejdstilsynets 180 grader vending i holdningen til regulering af gammel mineraluld.

- Vi undrer os over, at Arbejdstilsynet tager mere hensyn til industrien end til de ansatte, som loven skal beskytte, siger han.

Arbejdstilsynets nye indstilling efter mødet med mineraluldindustrien er, at arbejdet med gammel mineraluld fortsat skal være undtaget fra kræftbekendtgørelsen, men med ekstra krav om instruktionspligt og kemisk arbejdspladsvurdering.

Palle Bisgaard opfordrer dog beskæftigelsesministeren, der i sidste ende er ansvarlig for reguleringen af den potentielt kræftfremkaldende mineraluld, til at lade tvivlen komme bygningsarbejderne til gode.

- Det skriger til himlen, at gammel mineraluld er reguleret som kræftfremkaldende for nogle, men ikke for alle. Når EU vurderer, at det kan være kræftfremkaldende, og alle andre end bygningsarbejdere nyder et højt beskyttelseniveau, så er det kun naturligt, at vores kolleger i byggeriet bliver omfattet af kræftbekendtgørelsen, så de er bedst muligt beskyttet, siger han.

Steffen Foss Hansen fra DTU er enig i, at tvivlen om kræftrisikoen ved gammel mineraluld bør komme de ansatte til gode.

- Når der er videnskabelig uenighed om et stofs kræftfremkaldende virkning, så mener jeg bestemt, at der er grund til at anvende forsigtighedsprincippet, så tvivlen kommer arbejderne til gode, siger han.

Forsigtighedsprincippet er en juridisk størrelse i EU, der blandt andet gælder inden for miljø, sundhed og dyrevelfærd.

Det vil dog være op til en konkret vurdering, om det også kan gøre sig gældende i tilfældet med gammel mineraluld og andre potentielt kræftfremkaldende stoffer.

“En del af mit job”

Kræftrevisionsudvalget er fortsat i gang med at revidere kræftbekendtgørelsen, og det er endnu uvist, hvordan arbejdet med gammel mineraluld vil blive reguleret.

Rockwool ønsker ikke at udtale sig om sagen, men henviser til interesseorganisationen Mineraluldindustriens Brancheråd.

Her fortæller formand Klaus Birk, at industrien har lagt vægt på vurderingen fra IARC, WHO's internationale kræftforskningsinstitut, som ikke længere mener, der er belæg for at klassificere gammel mineraluld som muligt kræftfremkaldende.

- Vi blev gjort opmærksom på, at der blev lagt op til, at gammel mineraluld skal omfattes af kræftbekendtgørelsen, og så fik vi et møde i stand med Arbejdstilsynet for at informere om vores syn på sagen, siger Klaus Birk.

Chefkonsulent Bent Horn Andersen fra DI siger til Fagbladet 3F, at han blot har passet sit arbejde.

- Det er medlemsvirksomhederne i DI, der betaler min løn. Når de henvender sig, formidler jeg gerne en kontakt, så de har mulighed for at fremlægge deres synspunkter for myndighederne. Det er en del af mit job, siger han.