Regeringen og oppositionen er kommet med hver deres forslag til, hvordan Danmark får mere arbejdskraft. Her er beløbsgrænsen et centralt stridspunkt, og ifølge en politisk kommentator er det utrolig svært at spå om, hvad der kommer til at ske fremadrettet.
Efter mange timers forhandling kunne regeringen fredag aften præsentere, at de var blevet enige med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne i en række beslutninger, der skal øge mængden af arbejdskraft i Danmark.
Blandt andet at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 til 375.000 kroner i to år.
LÆS OGSÅ: Regeringen indgår smal aftale om at få flere i job
Men Dansk Folkeparti vil ikke stemme for at sænke beløbsgrænsen, der vil kunne øge antallet af arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU.
Derfor har regeringen ikke flertal for den del af aftalen.
LÆS OGSÅ: Ny beløbsgrænse: Ufaglærte skal konkurrere med hele verden
Da regeringen præsenterede aftalen, erfarede Ritzau, at regeringen forventede, de blå partier ville stemme for den del, når der skal stemmes i folketingssalen.
Men tirsdag fremsatte Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige i stedet deres eget forslag.
De har foreslået, at beløbsgrænsen sænkes til 360.000 kroner så længe arbejdsløsheden er under 4,5 procent.
Til gengæld vil det ikke gælde indbyggere fra nordafrikanske og mellemøstlige lande.
Problemet er nu, at ingen står med et flertal, så hvad sker der fremadrettet med beløbsgrænsen?
- Det er et dramatisk politisk spil, hvor parterne står afsindigt stejlt overfor hinanden, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
Kan blå blok stemme mod deres egen politik?
Ifølge Erik Holstein er der en afsindig bitterhed fra de blå partier. De havde forventet at køre parløb med De Radikale, mens Dansk Folkeparti ville være sat ud af spillet på grund af deres interne stridigheder.
Derfor troede de borgerlige partier, at regeringen måtte gå på kompromis. Men da De Radikale indgik en aftale med regeringen, og Dansk Folkeparti viste sig ikke at være lammet af stridighederne, skred den plan.
- De borgerlige partier fik ikke korrigeret deres politik, så de overspillede deres kort, og der blev landet et forlig uden om dem, siger Erik Holstein, der har dækket dansk politik siden 1993.
Erik Holstein kalder det et utraditionelt forlig, da der ikke er flertal for at sænke beløbsgrænsen blandt forligspartierne.
Så regeringen forventer, at Venstre og Konservative alligevel stemmer for, når lovforslaget skal i Folketingssalen.
- Det er en utraditionelt at lave et forlig, hvor man lader det være op til partier uden for forligskredsen at stemme det igennem. Omvendt er det også meget utraditionelt, hvis partier af taktiske grunde stemmer imod deres egen politik, siger Erik Holstein.
De borgerlige har længe været for en lavere dimittendsats og beløbsgrænse. Erik Holstein kalder det derfor uhørt dramatisk, hvis de borgerlige stemmer imod.
Alligevel er han meget i tvivl om, hvad der sker med beløbsgrænsen.
- Jeg kan ikke se, at de borgerlige kan holde til at stemme imod at sænke beløbsgrænsen. Men det er ikke noget, jeg vil sætte min pensionsopsparing på. For fronterne er trukket så hårdt op, at den almindelige politiske logik kan være sat ud af kraft, siger Erik Holstein.
