Gå til hovedindhold

Der er et stort potentiale til at få afgjort arbejdsskadesager meget hurtigere, viser en ny beretning fra Rigsrevisionen.

To tredjedele af den tid, som det tager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at behandle en arbejdsskadesag, går med at vente på oplysninger fra kommuner, læger, arbejdsgivere, forsikringsselskaber og andre aktører. Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ni måneder om at træffe en afgørelse i en arbejdsskadesag, går de seks måneder med at vente.

Det fremgår af beretningen “Sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager”, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har afleveret til Folketinget og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Her konstaterer Rigsrevisionen på baggrund af en gennemgang af 200 sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at cirka to tredjedele af den tid, som det tager at behandle en arbejdsskadesag, går med at vente på information fra for eksempel læger, arbejdsgivere, forsikringsselskaber og andre aktører. Statsrevisorerne peger derfor på, at der er et stort potentiale til at sikre en hurtigere behandling af arbejdsskader.

Plads til forbedringer

Direktør Anne Kristine Axelsson, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, erkender, at der er plads til forbedringer.

- I vores sagsbehandling er vi afhængige af de oplysninger, som vi får fra kommunerne, lægefaglige eksperter og andre eksterne aktører. Jo hurtigere, vi får de oplysninger, desto hurtigere kan vi behandle og afgøre en sag, siger Anne Kristine Axelsson til Fagbladet 3F.

Hun understreger, at det er en prioritet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at forbedre samarbejdet med de eksterne aktører.

- Men nogle sager er mere komplicerede end andre, og vi kan ikke træffe en afgørelse i en sag om tab af mén, før den skadelidte er lægeligt afklaret og stabil. Og vi kan ikke træffe en afgørelse om tab af erhvervsevne, før borgeren har været igennem en arbejdsprøvning, siger Anne Kristine Axelsson.

- I forhold til borgernes retssikkerhed er det vigtigste heller ikke at få en afgørelse så hurtigt som muligt, men at få den rigtige afgørelse, siger hun.   

“Mange lavthængende frugter”

Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk ansvarlig i 3F, mener, at der skal strammes op.

- Det lyder meget voldsomt, at to tredjedele af sagsbehandlingstiden går med at vente, siger Ulla Sørensen.

Hun peger på, at det kan ikke være dyrt at få læger, kommuner og andre aktører til at blive bedre og hurtigere til at sende de nødvendige oplysninger ind. Ulla Sørensen sidder selv i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en af repræsentanterne for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

- Der er mange lavthængende frugter at plukke, som kan gøre sagsbehandlingen kortere. Det er bare om at komme i gang, siger Ulla Sørensen.

Utilfredsstillende produktivitet

Der har tidligere været eksempler på arbejdsskadesager, der var flere år undervejs, og den lange sagsbehandlingstid er blevet kritiseret adskillige gange. Det var tilfældet, da arbejdsskaderne blev behandlet af Arbejdsskadestyrelsen, og selvom det er blevet bedre, efter at opgaven i 2016 overgik til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det stadig ikke godt nok, fremgår det af den nye beretning.

Ifølge Statsrevisorerne er det også utilfredsstillende, at produktiviteten var markant lavere i 2018 end i 2013, og at de gennemsnitlige lønudgifter pr. arbejdsskadesag er steget fra cirka 1.400 kroner i 2013 til cirka 2.700 kroner i 2018.

Til det siger direktør Anne Kristine Axelsson, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

- Det er en fin rapport, som Rigsrevisionen har lavet, og vi har stadig nogle udfordringer. Men jeg kan konstatere, at man anerkender, at det går den rigtige vej, og at det er lykkedes at nedbringe både sagsbehandlingstiden og antallet af gamle sager. Folk skal ikke længere vente i årevis på at få afgjort deres sag, siger hun.

Den lave produktion og de højere lønudgifter pr. sag forklarer Anne Kristine Axelsson med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udflytning til ATP’s centre i Haderslev, Vordingborg og Hillerød har ført til en stor udskiftning i personalet.

- Produktionen har været lav, fordi mange af sagerne behandles af to medarbejdere. Én, der er under oplæring, og én, der er på vej væk, siger hun.

I 3F mener man, at udflytningen var en fejl.

- Det var et misforstået greb i den daværende regerings ideologiske korstog for at udflytte arbejdspladser. Og det er klart, at det påvirker sagsbehandlingen, når der er stor udskiftning af medarbejdere, siger Ulla Sørensen.