Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er fortsat ingen afklaring eller tidshorisont i en sag om ansvaret for en mands arbejdsulykke 24 måneder efter, at han døde på jobbet.

34-årige Mykola Makarenko blev kvalt på jobbet for to år siden og dermed mistede ukrainerens hustru og søn familiens forsørger.
Privat

Lørdag er det præcis to år siden, at en 34-årig ukrainer omkom på arbejde i en kornsilo på Sjælland. Men en sag om erstatning til den afdødes enke er stadig ikke afsluttet.

Enkens bistandsadvokat har i februar krævet i alt cirka 755.000 kroner i erstatning til enken og hendes afdøde mands to mindreårige børn. Men forsikringsselskabet Topdanmark har endnu ikke meldt ud, om selskabet vil acceptere kravet og betale erstatning i sagen om ansvaret for arbejdsulykken.

Topdanmark er forsikringsselskab for en sjællandsk landmand, som beskæftigede den afdøde ukrainer i Danmark.

For at få ret til erstatning efter erstatningsansvarsloven skal arbejdsgiveren have pådraget sig et ansvar for ulykken. 

- Da der endnu ikke har været en afgørelse i sagen, kan Topdanmark ikke udtale sig på nuværende tidspunkt, skriver Maja Korshin, presseansvarlig hos Topdanmark, i en e-mail til Fagbladet 3F.  

Advarselstavler var umulige at se

Redningsarbejdere arbejdede i flere timer med at grave Mykola Makarenko fri af kornet i siloen.
Redningsarbejdere arbejdede i flere timer med at grave Mykola Makarenko fri af kornet i siloen. FOTO: Politiets rapport om dødsulykken.

Mykola Makarenko omkom 12. oktober 2017 på en gård ved Tølløse på Vestsjælland. Det skete, mens han var i færd med at fjerne spirende korn i en kornsilo. Ukraineren befandt sig oven på korndyngen, da han pludselig forsvandt ned i et hul i kornet og blev levende begravet i den halvfyldte kornsilo med havre.

Først mere end fire timer efter anmeldelsen af arbejdsulykken til politiet lykkedes det redningsarbejdere at grave ham fri.

Mykola Makarenko arbejdede for den sjællandske storproducent af svin Peter Kjær Knudsen, som ikke havde udleveret en livline til ukraineren i forbindelse med arbejdet oven på kornet i siloen.  

På siden af siloen var der advarselstavler, der viser, at der kan være luftlommer i kornet, og at man derfor ikke må gå derind. Men Arbejdstilsynet konstaterede under et tilsynsbesøg på virksomheden få timer efter ulykken, at en række advarselstavler på bagsiden af siloen var “umulige at se”.

I november 2017 skrev Peter Kjær Knudsen til Arbejdstilsynet, at det var ham, der var “arbejdsgiver” for den afdøde ukrainer. Landmanden gjorde dog samtidig opmærksom på, at han havde indlejet Mykola Makarenko som vikar fra et vikarbureau ved navn Europower IVS.

Læs også: Hvem var chefen?

Ankede ikke afgørelser

Kopi af bankoverførsel 5. juli 2017 fra landmand Peter Kjær Knudsen til ukrainske Mykola Makarenko.

I april 2018 afgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at landmand Peter Kjær Knudsen var at betragte som arbejdsgiver på ulykkestidspunktet. Og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte Mykola Makarenkos død på jobbet som en arbejdsulykke efter arbejdsskadeloven. I den forbindelse modtog ukrainerens enke et skattefrit engangsbeløb på 165.500 kroner.

I sensommeren 2018 afgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at enken og de to mindreårige børn havde ret til erstatning for tab af forsørger. Børnene blev hver tilkendt et skattepligtigt beløb på 1.959 kroner om måneden, indtil de fylder 18 år. 

Enke Ekaterina Makarenko blev tilkendt et skattepligtigt beløb på 5.877 kroner om måneden for en periode på tre år.

Disse afgørelser ankede Topdanmark ikke, og forsikringsselskabet har betalt penge til familien som følge af afgørelserne.

Læs også: Stor mystik om kvalt ukrainers ansættelse

Uvisheden gør ondt

I forbindelse med arbejdsulykken mistede Ekaterina Makarenko sin mand og hans dengang 3-årige søn og 8-årige datter deres far, der var familiens eneste forsørger.

Savnet og uvisheden gør ondt, har 33-årige Ekaterina Makarenko for nylig fortalt til Fagbladet 3F. Enken har meget svært ved at acceptere, at sagen ikke er afgjort efter to år. Hun forstår det ikke.

Om sagsbehandlingstiden i den uafsluttede ansvarssag efter erstatningsansvasloven skriver presseansvarlig hos Topdanmark, Maja Korshin, til Fagbladet 3F: 

- Tidshorisonten er normal for denne type af sager, hvor der indgår flere også eksterne vurderinger, og flere instanser skal ind over. Vi forstår godt, at ventetiden er svær, og vi arbejder på at få sagen færdigbehandlet.

Topdanmark oplyser ikke, hvornår forsikringsselskabet forventer, at ansvarssagen er afsluttet.

Landmand Peter Kjær Knudsen oplyser til Fagbladet 3F, at han ingen kommentarer har til sagen.