Gå til hovedindhold

Antallet af jobannoncer falder voldsomt under krisen og rammer skævt. Hotel, restauration og køkken ligger i bunden, mens dele af bygge og anlæg har flere annoncer end sidste år.

Antallet af jobannoncer er styrtdykket, så du i dag skal se længere efter ledige job. Men faldet er skævt fordelt. Mens nogle brancher stort set ikke er ramt - særligt i det offentlige - har hotel, køkken og restauration haft en nedgang i annoncer på hele 80 procent i april, sammenlignet med april sidste år.
arkiv

Hvis du leder efter et job inden for industrien eller et lagerjob, så er der nu langt færre job at søge end samme tid sidste år. Værst står det til for hoteller, restauranter og køkkener. Her er antallet af jobannoncer faldet med 80 procent i april, sammenlignet med april sidste år.

Målingen kommer fra Dansk Jobindex, der er en indikator for antallet af jobannoncer i Danmark, udarbejdet i samarbejde mellem Børsen og Jobindex.

Både helt i toppen med størst stigning og i bunden med størst fald ligger typiske 3F-arbejdspladser: I toppen er antallet af jobannoncer inden for dele af bygge og anlæg steget med 24,2 procent sammenlignet med april sidste år. Antallet er på 227 nyopslåede stillinger i april, altså ikke meget stort. Tømrere, snedkere, elektrikere og blik og rør er dog ikke med i tallet.

Inden for industri og håndværk samlet set er der et stort fald på 42,7 procent.

I bunden ligger hotel, restaurant og køkken som nævnt med et fald på 80 procent.

I gennemsnit er der nu 45 procent færre jobannoncer på det private arbejdsmarked, mens jobannoncer med job i det offentlige kun er faldet med 15 procent.

Skæv nedgang

Kaare Danielsen, direktør for Jobindex, forklarer, at nedgangen af jobannoncer er meget skæv:

- Under finanskrisen blev alle områder ramt relativt hårdt. Men denne gang er brancherne ramt meget forskelligt, og andre er upåvirkede og kører bare videre. Regionerne, kommunerne og forsvaret er dem, der har flest jobannoncer i øjeblikket, siger han.

- Inden for bygge- og anlægsområdet er der stadig højkonjunktur, og det kan stadig være svært at finde en ledig håndværker. Det er blandt andet de store offentlige byggeprojekter, der er skyld i stigningen, for de kører jo videre, de er ikke påvirket af corona-virus, siger Kaare Danielsen.

- Men det er klart, at kommer man fra hotel- og restaurationsområdet, kan det være lidt sværere at se, hvor man skal gå hen efter det næste job, påpeger Kaare Danielsen.

Selv havde han ventet, at antallet af jobannoncer ville være kommet langt hurtigere op igen.

- Men vi er stadig langt fra niveauet fra før krisen. Folk begynder at komme tilbage på arbejdspladserne, men virksomhederne ansætter ikke så mange som før. Private arbejdsgivere er formentlig usikre på fremtiden og ser tiden an. Desuden er der formentlig langt færre, der selv siger op under en krise som nu, mener Kaare Danielsen.

Et lille lyspunkt

I arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri kalder cheføkonom Bo Sandberg tallene for bygge og anlæg “et lyspunkt i corona-mørket”. Han er ikke overrasket over, at byggeriet ligger i den bedre ende, men ville dog have troet, at der havde været et vist fald.

- Jeg opfatter det som en positiv overraskelse, men vi vil nok gerne se nogle flere måneder, før vi for alvor tør glæde os over det. Men man må sige, at byggeriet kom godt fra start i 2020, så det er måske eftervirkninger af det. Vi ved også, at byggeriet ikke har været så hårdt ramt som mange andre, og at mange byggerier er ført videre, siger Bo Sandberg.

- Og så hører det også med, at der er væsentligt færre jobopslag inden for en række af de andre store faggrupper i byggebranchen: Tømrer, blik og rør, elektriker og byggeteknik, siger Bo Sandberg.

Ifølge Bo Sandberg har krisen betydet, at byggeledigheden er steget med 4.000-5.000. Dertil kommer mindst et tilsvarende antal hjemsendte.

Bo Sandberg mener, at flere ledige job kan være udtryk for, at der på trods af stigningen i ledigheden kan være behov for bestemte, specielle funktioner eller i bestemte geografiske områder.

- Det tager noget tid for arbejdsmarkedet at tilpasse sig. Men det kunne godt tyde på, at byggeriet på det helt korte sigt er sluppet relativt helskindet gennem april. Til gengæld kan man frygte en generel afmatning i økonomien, for byggeriet er typisk meget konjunkturfølsomt, påpeger Bo Sandberg, der mener, at dykket i økonomien bliver værre end under finanskrisen, men tror også, at det hurtigere vil rette sig igen end efter finanskrisen.

3F byggegruppe hårdt ramt

I 3F er cheføkonom Frederik I. Pedersen også overrasket over, at antallet af bygge- og anlægsannoncerne ligefrem er steget. Men han hæfter sig også ved, at blandt andet tømrere og snedkere ikke indgår i kategorien.

- Når vi ser på vores egne ledighedstal for vores byggegruppe - inklusiv tømrere og snedkere - så er vores byggegruppe hårdt ramt. Vi har næsten dobbelt så mange ledige i byggegruppen sammenlignet med sidste år, siger han.

Men Frederik I. Pedersen kan genkende, at krisen har ramt skævt:

- Det ser vi også i vores ledighedstal i 3F. Særligt vores PSHR-gruppe - privat service, hotel og restauration - var hårdt ramt i begyndelsen af krisen, siden er de andre grupper kommet med, dog undtaget det grønne område og offentlig gruppe, siger Frederik I. Pedersen.

Grøn gruppe og offentlig gruppe i 3F har i dag faktisk lidt færre ledige, end da krisen startede. Men dog flere ledige end samme tid sidste år.

- Uden krisen var ledigheden i de to grupper faldet endnu mere, pointerer han.