De fleste glæder sig til sommerferien, hvor der hverken er skole eller arbejde at tage stilling til. For mange står menuen på sol, sommerhus og familiehygge, selvom der nok ikke er mange udenlandsrejser på papiret.

Men der er flere, der ikke har råd til at lave store planer i sommerferien. Et rekordstort antal har søgt feriehjælp, hvis man spørger Dansk Folkehjælp.

Det kommer bag på generalsekretær ved Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, som ellers havde regnet med, at der var bedre tider på vej.

- Vi er overraskede over udviklingen. I virkeligheden havde vi regnet med en stagnering i antallet af ansøgere. For eksempel var antallet af ansøgere til julehjælp sidste år omkring det samme som året før, og vi er ellers vant til at se en stigning på godt 10-15 procent om året. Ansøgninger til julehjælp og feriehjælp plejer at følges meget godt ad. Derfor er vi meget overraskede over at se den her stigning, siger Klaus Nørlem.

Sidste år ansøgte 3.822 om feriehjælp, fordi de ikke havde råd til at holde ferie, og det tal er steget med cirka 50 procent. I år lyder antallet af ansøgere på 5.765.

Corona er den store skurk

Ifølge Klaus Nørlem er årsagen til stigningen ikke at finde hos dem selv. Dansk Folkehjælp har hverken ændret måden, man ansøger, hvem der kan ansøge eller noget som helst teknisk. Årsagen, mener han, er til gengæld ligetil.

- Det er corona-krisen. Flere er kommet på overførselsindkomster, og alt peger på, at corona udfordrer nogle af de mest udsatte, siger han.

For at kunne ansøge om feriehjælp hos Dansk Folkehjælp skal man være enlig forsørger, være på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år, så de, der ansøger, er oftest allerede økonomisk pressede i hverdagen.

At lige netop corona-krisen agerer den store skurk i den her sammenhæng er senioranalytiker og familiesociolog Karen Margrethe Vendelbo Dahl fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, enig i. 

- Det er klart, at pandemien er meget slem i den forbindelse her. De billigere alternativer såsom spejderlejre, ved man ikke, om man kan få lov til i år. Derfor kommer der et enormt pres på de muligheder, der er tilbage. Og så er der også kommet flere i den gruppe, der kan ansøge om feriehjælpen, fordi der er flere, der er på overførselsindkomster, siger Karen Margrethe Vendelbo Dahl.

Hun mener, det er et spørgsmål om mere efterspørgsel og mindre udbud. Der er færre muligheder for at lave planer herhjemme i ferien og flere om buddet.

Tendens til større efterspørgsel

I Red Barnet oplever man også en øget efterspørgsel. Her udbyder de både feriehjælp til udsatte børn og udsatte familier, og begge steder har de oplevet en stigning. Red Barnet har planlagt at holde 60 ferielejre i år, hvilket er en stigning på over 50 procent fra sidste år.

Man forventer at kunne hjælpe op mod 1.500 børn og forældre den kommende sommer, men grundet corona-krisen er alt blevet dyrere. Der er for eksempel større behov for rengøring og behov for flere busser til transport på grund af afstandsbegræsninger.

- Flere og flere børn og familier i udsatte positioner ønsker at komme på vores sommerlejre. Det så vi før corona-krisen, og nu er børnenes behov for et pusterum kun blevet større. Det er så vigtigt, at vi får samlet de børn og familier op, som corona-krisen og dens isolation har ramt rigtig hårdt. Ellers risikerer vi, at familier knækker. Og det er altid børnene, der taber, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Kan blive hårdt for børnene

Selvom ferieplaner ikke er alfa og omega for, om børn trives eller ej, så kan de ifølge Karen Margrethe Vendelbo Dahl være med til at give børnene et vigtigt afbræk.

Uden mulighed for at slippe ud fra hjemmets fire vægge i længere tid, kan børnene få sværere ved at føle, at de er en del af et fællesskab og knytte vigtige bånd.

- Den ene del af sagen er normalisering. Hvis normen er, at alle kommer på ferie og kommer hjem og fortæller om ferier, så kan man føle sig udenfor og føle sig ekskluderet. Så er det også sådan, at gode oplevelser, som børn kan glæde sig til og regne med bliver til noget, skaber håb og handlekraft hos børn, som ellers kan have levet et uforudsigeligt liv, siger familiesociologen og fortsætter:

- Det at komme på ferie kan åbne op for horisonten. Man får flere begreber på sin verden, end hvis man bare er derhjemme, og man får skabt nogle bedre relationer med andre. Det er der, vi andre skaber meget af vores familie-identitet, siger Karen Margrethe Vendelbo Dahl.

Hver femte kan hjælpes

Hos Dansk Folkehjælp er man godt klar over, at man ikke har midlerne til at give alle ansøgere en hjælpende hånd.

- Vi kan hjælpe cirka hver femte af ansøgerne. Vi er selvfølgelig kede af, det ikke er flere, men sådan er virkeligheden. Det er stort set aldrig sket, at vi har kunne hjælpe alle dem, der har brug for hjælpen, siger Klaus Nørlem.

Knap 24 procent af ansøgerne til feriehjælp ved Dansk Folkehjælp har en erhvervsuddannelse. 

Muligheden for ansøgning til feriehjælp hos Dansk Folkehjælp er ovre, men flere andre organisationer udbyder den samme type hjælp – blandt andet Mødrehjælpen, som fra mandag 11. maj har åbnet op for ansøgere.