De store fyringsrunder i Københavns Lufthavn har sendt tusindvis ud i arbejdsløshed og usikkerhed. Man skulle så måske tro, at der var kommet lidt ro på for de bagageportører, der ikke har mistet jobbet.

Men det er ingenlunde tilfældet i Spirit Air Cargo, der er en del af SAS Ground Handling.

Her bliver ansatte nu kastet rundt fra den en arbejdsopgave til den anden, mens alt, hvad der hedder faste vagtplaner, er en saga blot.

Formand for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, er overrasket over den måde, som SAS har håndteret deres ansatte på i kølvandet på masseafskedigelserne i sommer.

- Nogle firmaer i lufthavnen går gennem krisen sammen med deres ansatte. Andre går imod dem. SAS vælger tilsyneladende den sidste løsning og udnytter corona-krisen. Vi er blevet mødt med ultimative krav om varig nedgang i løn og pension og brug af vikarbureauer. Det har været uspiseligt, siger han.

Weekendfædre kan ikke se deres børn

Den barske udmelding fra Henrik Bay-Clausen kommer i kølvandet på, at SAS har valgt at opsige alle lokalaftaler efter de historisk store massefyringer i sommer, hvor omkring 4.500 mistede jobbet i lufthavnen.

Disse lokalaftaler bygger oven på de grundvilkår, der er i Industriens Overenskomst. Det handler om løn, vagtplaner, pension, arbejdsfunktioner med videre. Det er også farvel til betalt frokost og ingen lønstigning, hvilket betyder reallønsnedgang.

Som SAS-nyansat kan det blive langt værre. Her risikerer man at skulle nøjes med overenskomstens grundbeløb, der er langt lavere end den nuværende løn på knap 200 kroner i timen. 

En gruppe, der er særligt hårdt ramt, er weekend-fædrene. De skal nu arbejde tre ud af fire weekender. Før kunne de vide sig sikre på at holde fri hver anden weekend, hvor de har deres børn. Det kan de ikke længere. Og de må heller ikke længere bytte vagter for at få kabalen til at gå op.

Nej til solnedgangsklausul

Flere andre selskaber i lufthavnen har fulgt trop og også opsagt deres lokale aftaler, mens andre har meldt ud, at de står ved de aftaler, som de har indgået.

- Vi er helt med på, at der er behov for særlige tiltag på grund af coronaen. Vi ved godt, at det er en vanskelig tid for branchen, og er indstillet på, at det også koster noget for de ansatte i en periode. Men selskaber som SAS vil gøre det permanent, siger Henrik Bay-Clausen.

En af Henrik Bay-Clausens hovedanker er, at SAS har afvist en såkaldt solnedgangsklausul, altså en tidsbegrænset nedgang i løn og vilkår, som slutter, når corona-vaccinen viser sin effekt, og folk igen kan begynder at flyve.

Trods det problematiske forløb indtil nu er Henrik Bay-Clausen indstillet på at bide sig fast til forhandlingsbordet:

- Vi er stadig klar til en corona-forhandling, siger han.

SAS: Vi skal finde varige besparelser

Fungerende pressechef hos SAS, Sille Beck-Hansen, peger på, at corona-krisen har skabt “en global krise for luftfartsindustrien”.

- Med den igangværende krise skal SAS igen demonstrere sin evne til at transformere sig for at møde en ny og meget udfordrende virkelighed, lyder det i et skriftligt svar.  

Sille Beck-Hansen oplyser, at SAS skal spare knap tre milliarder kroner inden 2022 og derfor skal skære op til 25 procent af omkostningerne.

- Vi har opsagt lokalaftaler for at finde tidssvarende og moderne løsninger, så vi kan leve op til kravene i vores forretningsplan, som skal sikre virksomhedens overlevelse og bevarelsen af arbejdspladser i SAS. Det er nye og udfordrende tider, og der skal findes varige besparelser i alle dele af virksomheden, skriver hun.