I godt et år har Arbejdsformidlingen, AF, og kommunerne kørt med regeringens matchgruppeinddeling, der skal hjælpe AF og kommunerne med at inddele de ledige i fem kategorier, efter hvor klar de er til tage et job. Men kategoriseringen hjælper ikke de ledige med at komme i arbejde.

Det fremgår af en rapport, som Rambøll Management har lavet for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Desuden er det besværligt at arbejde med for de sagsbehandlere, som skal bruge det. Ydermere er der stor forskel på, hvordan det bruges fra kommune til kommune. Det betyder, at den samme ledige risikerer forskellig behandling, hvis han flytter fra én kommune til en anden.

- Det duer ikke. Derfor bør Arbejdsmarkedsstyrelsen enten skrotte systemet eller sørge for, at det bliver bedre, siger leder af 3F's arbejdsmarkedspolitiske sekretariat Poul Hansen.

Værktøj til visitation

Når en ledig skal have en såkaldt kontaktsamtale, bruger sagsbehandleren et system, der i rapporten kaldes et "visitationsværktøj", som Arbejdsmarkedsstyrelsen har lavet. Herefter placeres den ledige i en matchgruppe fra et til fem. Gruppe et er folk, der umiddelbart matcher alle arbejdsmarkedets krav, og gruppe fem er ikke arbejdsmarkedsparate.

Selve visitationsværktøjet består af flere dele. Blandt andet skal sagsbehandleren se på tidligere perioder med offentlig forsørgelse, og et jobbarometer, der kan give et fingerpeg om chancerne for at komme i job inden for det næste halve år. Meningen med sorteringen er, at AF og kommunerne ikke skal bruge en masse tid på at hjælpe ledige, der hurtigt selv kan finde et arbejde, men bruge kræfterne på de ledige, der har brug for særlig hjælp.

Kommuner har problemer

Men værktøjet, der skal hjælpe sagsbehandlerne med at inddele de ledige efter, hvor gode muligheder de har for at få arbejde, trænger i bedste fald til noget smøreolie. Det samme gør selve matchsystemet.

Samtidig viser en analyse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen nemlig, at mens der stort set ikke er nogen problemer i AF-systemet med at matchvurdere de forsikrede ledige, så er der store udsving i kommunernes vurdering af de borgere, der får kontant- eller starthjælp. I nogle kommuner er 50 procent af kontanthjælpsmodtagerne vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. I andre kommuner er det kun 20 procent. Det gælder også nabokommuner, hvor de ledige må antages ikke at være så forskellige. Desuden har kommunerne problemer med at få matchvurderet især ledige af anden etnisk oprindelse.

Understøtter ikke jobformidling

Endelig viser Rambøll-rapporten, at især jobbarometret bruges langt mindre, end det var meningen.

"Værktøjskassen synes ikke i væsentlig grad at understøtte den aktive jobformidling, tilbudsgivningen og prioriteringer af ressourcer på en sådan måde, at det har ført til egentlige effektiviseringsgevinster", hedder det blandt andet i rapporten.

Poul Hansen fra 3F's arbejdsmarkedspolitiske sekretariat, er kritisk.

- Selve visitationsværktøjet virker ikke i forhold til at få de ledige i arbejde. Det virker heller ikke i forhold til at behandle de ledige ens. Og det var netop en af hensigterne med systemet. Som det fungerer nu, dur det ikke, konstaterer Poul Hansen.

- Meningen med sorteringen og brugen af værktøjskassen var, at AF og kommunerne skulle blive bedre til at hjælpe ledige med at komme i job eller finde en passende aktivering. Men nu siger rapporten, at der ingen forbindelse er mellem kategoriseringen og prioriteringen af pengene, siger Poul Hansen, der er stærkt kritisk overfor, at man overhovedet inddeler de ledige, når der ikke følger penge med.

- Dermed gør man ledigheden til et individuelt problem, og det er ikke rimeligt. Det er fint at se på den enkelte lediges arbejdsevne. Men man er også nødt til at se på, om arbejdsmarkedet står til rådighed for den enkelte, og hvordan man kan give vedkommende de kompetencer, han eller hun mangler for at komme i arbejde, siger Poul Hansen.

Spild af tid

Han mener, at Arbejdsmarkedsstyrelsen bør overveje et system, der i højere grad forsøger at løse arbejdsmarkedspolitiske problemer ved at identificere arbejdsmarkedets behov på kort og mellemlang sigt, gøre ledige opmærksomme på jobmulighederne og hjælpe hver enkelt ledig med at få udviklet de nødvendige kvalifikationer.

- Det er i sig selv et problem, at AF arbejder med et system, der ikke virker. Men det er også et problem, at der bruges så meget tid på et værktøj, der ikke fungerer efter hensigten. Tiden skulle hellere bruges på aktivt at hjælpe den enkelte ledige. Hvis værktøjerne her, som også bruges i de nye jobcentre, ikke passer med de lediges behov, så bliver den lediges besøg i jobcentrene spild af tid og i værste fald umyndiggørende og undertrykkende, siger Poul Hansen