Du skal kun låne, hvis du virkelig har brug for det. Det er billigere at spare op til forbrug end at optage lån til forbrug. Mette Reissmann giver dig råd.
Der er ikke noget, der hedder forkert eller rigtig gæld. Gæld er gæld: det er alt sammen penge, der skal betales tilbage, men du skal inddele det i kortfristet gæld og langfristet gæld.
Den kortfristet gæld er penge, du typisk har brugt på forbrug og som stammer fra forbrugslån og fra kreditkort.
Det kan med andre ord kaldes for ”klatgæld”, som mange med en mindre sund økonomi har, og som typisk er meget dyr sammenlignet med bankers tilbud om lån.
Den langfristede gæld er gæld, der løber over mange år, typisk boliglån og studielån, som regel til en fast og lav rente.
Tjek før du låner
Overvej før du optager et lån til forbrug om, du reelt køber for lånte penge af trøst eller af behov.
Undersøg, hvilke lånemuligheder der er på markedet, så du kan sammenligne forskellige tilbud.
Husk at der er 14 dages fortrydelsesfrist på lån, der optages via Internettet, så giv dig god tid til at undersøge mulighederne.
Overvej at få en kreditvurdering
Stir dig ikke blind på et lavt månedligt afdrag på lånet. Kig i stedet på de samlede omkostninger i kroner og øre.
Pas på ”Køb nu – Betal senere” tilbud. Regningen skal betales en dag, og det er ikke sikkert, at du har pengene til den tid. Spar hellere op.
Overvej at få en kreditvurdering. Den hjælper dig til at se, om der er tilstrækkelig luft i budgettet til at betale afdragene.
Læs aftalen igennem
Hav styr på hvad der sker og hvornår, hvis det glipper med tilbagebetalingen. Læs betingelserne i lånekontrakten. Hvor mange renter og gebyrer løber på gælden, hvis du glipper en betaling?
Betal dine regninger til tiden. Det er dyrt og dumt ikke at gøre det. Få en Betalingsservice aftale - så er du sikker på, at pengene trækkes i tide fra din konto.
Vær opmærksom på, hvad der kræves for at få lånet? Sikkerhedsstillelse, oplysning om indtægt, gebyrer og så videre.
