Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Efter flere års juridisk tovtrækkeri slår domstol fast, at italiensk selskab skal respektere Arbejdsretten og betale 14 millioner kroner for underbetaling i Danmark. Sagen har været tæt fulgt af flere ministerier.

Chefer fra italienske Solesi var i december 2017 i Arbejdsretten, hvor de modtog en kæmpebod, som selskabet lige siden har prøvet at undgå.
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Et italiensk selskab, der er dømt for grov underbetaling på et dansk milliardbyggeri, kan ikke gemme sig for den danske Arbejdsret på Sicilien.

Det fastslår en ny og længe ventet dom fra appelretten i Catania på Sicilien.

Det drejer sig om entreprenørselskabet Solesi, der i december 2017 blev idømt en bod på 14 millioner kroner for at have snydt mere end 130 ansatte, der arbejdede på en stor udbygning af en olieterminal i Fredericia for det dengang statsejede Dong Energy (i dag Ørsted).

LÆS OGSÅ: Italiensk skandalefirma får kæmpe bøde for løndumping

Året efter, i december 2018, tog sagen dog en uventet drejning og fik en mere principiel karakter, da Solesi gik til en domstol på Sicilien og fik rettens ord for, at de ikke skulle rette sig efter dommen fra Arbejdsretten i Danmark.

Det blev fra dansk side set som en bombe under den danske arbejdsmarkedsmodel, og sagen er derfor blevet fulgt tæt af både fagbevægelsen, Dansk Arbejdsgiverforening og hele tre
ministerier – Justits-, Udenrigs- og Beskæftigelsesministeriet.

De har alle frygtet en ny retstilstand, hvor italienske og andre udenlandske selskaber ikke behøver at rette sig efter Arbejdsretten.

“Kan sove roligere om natten”

Med den nye dom fra appelretten ser bomben dog nu ud til at være afmonteret. Det vurderer Jens Arnholtz, der er lektor ved forskningscentret FAOS på Københavns Universitet og forsker i udenlandsk arbejdskraft inden for EU.

- Det er et meget heldigt udfald for den danske arbejdsmarkedsmodel, og både hos fagbevægelsen og arbejdsgiverne kan man nu sove lidt roligere om natten. Det løser ikke de grundlæggende udfordringer med, at udenlandske virksomheder kan komme hertil og underbetale deres medarbejdere. Men den nye dom giver en forhåbning om, at andre virksomheder ikke kan bruge den samme finte og bevidst undergrave vores system, siger han.

LÆS OGSÅ: Top 10: Italienske bagmænd har løndumpet for 70 millioner i Danmark

Skal betale renter og sagsomkostninger

Også hos 3F Byggegruppen, som begyndte at afdække den omfattende underbetaling i Solesi tilbage i 2014, er der nu stor lettelse.

- Det har været et meget langt forløb, som vi har brugt mange ressourcer på, fordi det er helt grundlæggende at sikre, at afgørelser fra Arbejdsretten og voldgiftsretten også står ved magt i andre lande. Hvis man som udenlandsk firma kan komme til Danmark og snyde og bedrage og så bare tage hjem og blæse på Arbejdsretten, så ødelægger det hele fundamentet for den danske model, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen.

3F har nu sat sin advokat i gang med at inddrive boden på 14 millioner kroner fra Solesi.

Hertil kommer et ekstra millionbeløb i procesrenter og sagsomkostninger, som den italienske appelret også har pålagt Solesi at betale.

Palle Bisgaard understreger, at det endnu er uvist, om Solesi i et sidste træk vil forsøge at anke dommen til enten EU-domstolen eller den italienske forfatningsdomstol.

Skrev under på overenskomst

Solesi har hele vejen igennem fastholdt, at dommen fra Arbejdsretten er i strid med “grundlæggende retsprincipper” i både italiensk ret, EU-regler og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

LÆS OGSÅ: Skandalefirma tabte kæmpesag: Nu stævner de 3F

På den anden side mener 3F, at Solesi helt bevidst har omgået den overenskomst, som italienerne selv skrev under på, da de kom til Danmark i 2013.

Allerede i 2014 blev Solesi i voldgiftsretten dømt for at have underbetalt otte medarbejdere for 400.000 kroner, og i 2017 lød regningen fra Arbejdsretten altså på 14 millioner kroner for at have snydt 130 udenlandske bygningsarbejdere for feriepenge og pension.

I den danske arbejdsmarkedsmodel er Arbejdsretten helt afgørende, fordi den står for at håndhæve de fælles spilleregler, som arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har vedtaget i overenskomsterne.

“Yderst vigtig afgørelse”

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er formand Lizette Risgaard tilfreds med, at den nye dom har fået “slået retstilstanden fast”.

- Det er en yderst vigtig afgørelse. Hvis vi skal have et effektivt arbejdsretligt system i Danmark, kræver det, at danske domme om bod til udenlandske virksomheder kan blive inddrevet i udlandet. Ellers vil udenlandske virksomheder ikke respektere de danske regler, siger FH-formanden.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Solesi.