Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De tjener under 100 kroner i timen, men må samlet betale 27.000 kroner for at bo i et hus ejet af arbejdsgiveren. Alt for dyrt, mener 3F og praktikanterne - men gartneriejeren afviser.

Udenlandske praktikanter betaler 3.140 kroner om måneden for at bo til leje på et værelse hos deres arbejdsgiver, gartneriet Bygrowers, i et hus uden for Odense.
Privat

Unge vietnamesere er ikke bare nødt til at betale, hvad der svarer til knap 25.000 danske kroner for at komme i praktik hos et af Danmarks største gartnerier, Bygrowers.

Praktikanterne skal også betale op til 3.140 kroner om måneden i husleje for et værelse, som de lejer af deres fynske arbejdsgiver. 

Det oplyser en af praktikanterne til Fagbladet 3F. 

- Det er et alt for højt beløb, siger den vietnamesiske praktikant, som ønsker at være anonym, fordi vedkommende fortsat er ansat hos Bygrowers.

Frem til 1. marts i år tjente praktikanterne godt 73 kroner i timen før skat i de første seks måneder af deres praktiktid. Herefter var timelønnen i det næste år cirka 85 eller 99 kroner i timen før skat – alt efter, om praktikanten var under eller over 25 år.

LÆS OGSÅ: Udlændinge betaler tusindvis af kroner for at komme i praktik i Danmark

3F: Høj husleje

En underskrevet huslejekontrakt mellem Bygrowers og en udenlandsk praktikant viser, at praktikanten betaler 3.140 kroner om måneden for at leje et af ni værelser i et rødt hus på Nyborgvej 651, der ligger klos op ad gartneriet uden for Odense.

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger har der boet én person på hvert værelse.

Formand for 3F Odense GOPS Line Bjørndal mener, at det er en høj husleje, når man ser på forholdene.

- Hvis alle medarbejderne betaler bare i nærheden af den husleje, så er der tale om en guldmine for arbejdsgiveren, siger hun.

Bygrowers, der producerer potteplanter på flere gartnerier på Fyn, beskæftiger 36 udenlandske praktikanter, hvoraf de 34 kommer fra Vietnam.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ni udenlandske praktikanter har samtidigt boet til leje hos Bygrowers på gartneriets adresse Nyborgvej 651 uden for Odense ifølge Fagbladet 3F's oplysninger.
Ni udenlandske praktikanter har samtidigt boet til leje hos Bygrowers på gartneriets adresse Nyborgvej 651 uden for Odense ifølge Fagbladet 3F's oplysninger. FOTO: Privat

Fælles køkken og toilet

Af huslejekontrakten mellem gartneriet og praktikanten fremgår det, at medarbejderen har adgang til fælles køkken, fælles toilet og fælles bad i huset.

“Værelset er udlejet til en person, og der må ikke forefindes overnattende gæster ud over lejerne,” står der i kontrakten.

Nedskrevne husregler for udenlandske praktikanter hos Bygrowers viser, at medarbejderne må have gæster, men at de ikke må have besøg efter klokken ni om aftenen.

“Du må ikke gå i sko i huset,” står der også i husreglerne. 

- Vi bliver kontrolleret af vores agent fra gartneriet, som bestemmer, hvem der må komme på besøg i husene, og at venner skal tage hjem klokken 21. Alle praktikanter er bange for ham, siger praktikanten.

Praktikanten henviser til ukrainskfødte Oleksandr Gordyshevskyi, som i flere år har været ansat hos Bygrowers og samtidig stået for rekruttering af udenlandske praktikanter til gartneriet.

Oleksandr Gordyshevskyi vil ikke kommentere praktikantens kritik over for Fagbladet 3F. Men formidleren – som står bag det danske firma Praktik Danmark – fortæller, at huslejen er blevet fastsat af Bygrowers.

Gartneriejer: Vi gør meget

Ejeren af Bygrowers, Nicolai Abildgaard, bekræfter, at gartneriet selv ejer det røde hus på Nyborgvej 651, mens virksomheden lejer nogle andre huse, som den så videreudlejer til udenlandske praktikanter.

Gartneriejeren bekræfter også, at Bygrowers benytter Oleksandr Gordyshevskyi til at tage rundt på værelserne og “holde øje” med praktikanterne.

- Vi gør virkelig meget for at opføre os ordentligt og lave nogle ordentlige standarder, de kan leve under, siger Nicolai Abildgaard og oplyser, at det er Bygrowers, der har lavet husreglerne.

- Alt det bøvl, vi har med dem, der ikke kan finde ud af rydde op efter sig. Og dem, der laver mad og smider det direkte ned i kloakken, bøvler vi med, siger han og tilføjer, at det var lettere for virksomheden slet ikke at leje værelser ud til medarbejderne.

LÆS OGSÅ: Gartneriejer om stor regning til praktikanter: - De kan bare vælge at blive hjemme

(Artiklen fortsætter under billedet)

De udenlandske praktikanter deler fælles bad i huset, der er udlejet til dem af deres arbejdsgiver, Bygrowers.
De udenlandske praktikanter deler fælles bad i huset, der er udlejet til dem af deres arbejdsgiver, Bygrowers. FOTO: Privat

Gartneriejer: Rimelig husleje

Jeg forstår, at praktikanterne betaler op til 3.140 kroner om måneden for at bo på et værelse i et hus med otte andre personer?

- Det har jeg slet ikke nogen kommentarer til. Jeg ved, at vi ikke har nogen overskudsforretning på det, siger Nicolai Abildgaard.

- De skal være velkommen til at finde noget andet selv. Jeg ved bare, hvad lejeomkostningerne er i en by som vores, der er lidt ude på landet, men som ligger i en radius af 10 kilometer fra Odense, siger han.

Millionoverskud

Så du har ikke tænkt dig at sætte huslejen ned for dine medarbejderne?

- Nej, det har jeg ikke. Der er ikke så meget at rafle om. Jeg tjener ikke penge på min udlejning, siger Nicolai Abildgaard.

Ni gange 3.000 kroner er over 27.000 kroner om måneden. Det, mener du, er markedsprisen?

- Det har ikke noget med markedsprisen at gøre. Der er mange ting, der hører med til det. Jeg har ikke nogen yderligere kommentarer til det. Vi tjener ikke penge på at leje boliger ud. Vi tjener penge på at have et gartneri, siger gartneriejeren.

Han oplyser, at Bygrowers stiller cykler til rådighed for praktikanterne, så der ikke er nogen af dem, der skal tage bus eller købe en bil for at komme på arbejde.

Bygrowers præsenterede i marts et overskud på knap 5,8 millioner kroner før skat for regnskabsåret 2023, viser virksomhedens seneste regnskab.