David RebouhBag fem af de ti største sager om løndumping på danske byggerier står italienske entreprenører.
Italienske firmaer har på fem år løndumpet for mere end 70 millioner kroner i Danmark.
Og det er bare de sager, der er blevet opdaget og endt i forlig eller dom.
Det viser en gennemgang, som Fagbladet 3F har lavet, af de største sager om lønfusk i byggebranchen.
Gennemgangen af de faglige sager går fem år tilbage.
Den seneste store sag, hvor et italiensk entreprenørfirma er blevet dømt for lønfusk, er fra begyndelsen af december.
Her blev firmaet Solesi i Arbejdsretten dømt til at betale en bod på hele 15,8 millioner kroner for omfattende underbetaling af udenlandske arbejdere på en byggeplads i Fredericia.
Her havde Dong Energy (det nuværende Ørsted, red.) hyret italienerne til at udvide en olieterminal.
Særlig kultur hos italienske firmaer
Palle Bisgaard, næstformand i Byggegruppen i 3F, understreger, at social dumping ikke kun er et problem blandt italienske firmaer.
- Der er også firmaer fra Irland, Rumænien, Polen og andre steder, som har en helt anden opfattelse af, hvordan man behandler sine arbejdere.
- Men med de italienske firmaer ser vi ofte en særlig kultur med en voldsom repression over for medarbejdere, som vil organisere sig. De bruger metoder som øjeblikkelig bortvisning fra byggepladsen, så medarbejderne har en enorm frygt for at stå frem og fortælle om deres forhold, siger Palle Bisgaard.
Fagbladet 3F har tidligere fortalt, hvordan en tidligere ansat i italienske Solesi blev truet og retsforfulgt, efter at han stod frem og fortalte om underbetaling og dårlige arbejdsvilkår.
Italienere dominerer listen
På top 10-listen over de største sager om løndumping fylder de italienske firmaer godt op.
Fem af de ti firmaer eller konsortier på listen er fra Italien.
Og ud af det samlede beløb på 141,6 millioner kroner tegner italienerne sig for mere end halvdelen.
I alt er italienerne gennem dom eller forlig blevet pålagt at betale 71,8 millioner kroner for at have underbetalt oftest udenlandske arbejdere.
Senioradvokat i Dansk Byggeri Torsten Vilstrup har stor erfaring med at behandle faglige sager for udenlandske firmaer.
Flest sager fra metroen
Han hæfter sig ved, at størstedelen af de faglige sager med italienske entreprenørfirmaer er fra metrobyggeriet i København.
- Det er klart, at når der er mange italienske selskaber på så stort et byggeri, så vil det også kunne ses, når der kommer faglige sager.
- Det er store virksomheder med mange medarbejdere, og det genererer meget store beløb i faglige sager, hvis firmaerne taber og skal betale bod, siger Torsten Vilstrup.
Han tilføjer, at det ikke er Dansk Byggeri, der inviterer de italienske firmaer til Danmark:
- Men når der bliver rejst sager, så tager vi dem, og vi behandler alle sager ens.
Ved de seneste overenskomstforhandlinger på byggeområdet i foråret forpligtede Dansk Byggeri sig til at komme ud på store byggepladser og holde informationsmøder om overenskomsterne og den danske model.
Italienere byder sig til
Der er ikke noget, der tyder på, at de italienske storentreprenører i de kommende år vil være mindre sultne efter store byggeordrer i Danmark.
Det er italienske konsortier, der har vundet kontrakterne på at bygge både det nye Odense Universitetshospital og Storstrømbroen, der bliver Danmarks tredjestørste bro.
Læs også: To italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Danmarks tredjestørste bro
To af de fire storentreprenører, der er godkendt til at komme med det endelige bud på at bygge Sjællands Universitetshospital i Køge, er også fra Italien.
Bruger udenlandsk arbejdskraft
Palle Bisgaard fra 3F’s Byggegruppe fortæller, at der er sket en udvikling i sagerne om social dumping.
- Lige efter østudvidelsen var det typisk polske firmaer og arbejdere, men bagmændene, hovedentreprenørerne, var danske.
- Nu ser vi flere og flere udenlandske konsortier få en plads på det danske arbejdsmarked. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men de udenlandske hovedentreprenører bruger næsten udelukkende udenlandske underleverandører, og vi har endnu til gode at se et eksempel, hvor det ikke ender i social dumping, siger Palle Bisgaard.
