Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Forhenværende medarbejdere kommer med ny kritik af forholdene hos en landmand i Sønderjylland, der i efteråret udsatte to andre tidligere medarbejdere for menneskehandel til tvangsarbejde ifølge Center mod Menneskehandel. De lyver, siger landmanden.

- Jeg var nødt til at rejse, fordi jobbet var et helvede, siger den 21-årige spanier Jorge López om jobbet i en kostald hos en landmand i Sønderjylland.
Privat

I december afslørede Fagbladet 3F, at et spansk søskendepar ifølge Center mod Menneskehandel har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde hos en landmand i Sønderjylland.

Dengang sagde landmanden, at han ikke snyder nogen, og at han behandler alle folk godt.

Men nu står to andre tidligere landbrugsmedarbejdere frem og kritiserer forholdene på mælkeproducentens gård nær Tinglev sydvest for Aabenraa.

Blandt dem er Jorge López, der er født i Spanien.

- Jeg fik ingen betaling for mit arbejde. Der blev råbt meget ad mig, fordi jeg ikke forstod tingene. Jeg havde næsten ikke penge tilbage til at spise for. Jeg var nødt til at rejse, fordi jobbet var et helvede, siger Jorge López til Fagbladet 3F. 

LÆS OGSÅ: Udnyttet til tvangsarbejde i Danmark: Frygtede for sit liv

Intet at miste

Den tidligere medarbejder fortæller, at han forud for jobbet i Danmark havde mistet sit arbejde i Spanien og stod i en svær situation.

Han havde levet et par dage på gaden med en rygsæk, sovet i parker og fået sin mobiltelefon ladet op på barer, da han mødte en ven fra sin barndom. Vennen fortalte, at han havde et job i Danmark, og at det også kunne være en god mulighed for hjemløse Jorge López.

- Jeg havde ikke noget at miste, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Spanske Jorge López blev i landmandens vagtplan kaldt for Coma - angiveligt fordi medrbejderen var besværlig.
Spanske Jorge López blev i landmandens vagtplan kaldt for Coma - angiveligt fordi medrbejderen var besværlig.

Ingen ansættelseskontrakt

Jorge López kom til Danmark 19. august 2022 sammen med landsmanden Emiliano Alcarraz, og de begyndte straks at arbejde hos landmanden, der råder over omkring 300 køer og leverer mælk til mejerigiganten Arla.

Jorge López har ikke fået nogen ansættelseskontrakt. Men spanieren fortæller, at han arbejdede alle ugens dage på nær én, og at hans løn var aftalt til 100 kroner i timen før skat.

Opholdet hos den sønderjyske landmand og hans hustru levede på ingen måde op til Jorge López’ forventninger, så allerede i begyndelsen af september rejste han tilbage til Spanien.

Spanieren oplyser, at han forgæves har forsøgt at få sin løn fra landmanden i Danmark, men at han er blevet blokeret af landmandsparret på Messenger på Facebook. 

LÆS OGSÅ: Danske mælkeproducenter om sag om tvangsarbejde: - Der er ingen undskyldning

(Artiklen fortsætter under billedet)

Alby Morales blev ansat til 100 kroner i timeløn, viser hans ansættelseskontrakt.
Alby Morales blev ansat til 100 kroner i timeløn, viser hans ansættelseskontrakt.

100 kroner i timeløn

21-årige Alby Morales synes heller ikke, at han har fået et fornuftigt udbytte af sit arbejdsophold hos den sønderjyske landmand. 

Spanieren havde sagt farvel til uddannelsen som computerteknikker i hjemlandet for jobbet som landbrugsmedarbejder i Danmark, hvilket han fik via en ven, der allerede arbejdede på gården.   

Alby Morales fortæller til Fagbladet 3F, at han i oktober 2021 kom til Danmark og begyndte at arbejde for landmanden. Spanieren blev ansat til 100 kroner i timeløn før skat, viser hans ansættelseskontrakt. Der står intet om ekstra betaling for overarbejde.

Af kontrakten fremgår det, at medarbejderen hverken fik pension eller sundhedsforsikring. At han ikke havde ret til fravær i forbindelse med børns sygdom. Og at han ikke arbejdede under nogen overenskomst.

Efter et halvt års ansættelse steg lønnen til 110 kroner i timen, oplyser Alby Morales. Og pointerer, at han fik samme timeløn, uanset om han malkede køer om natten eller om dagen. Samt at han godt kunne være på arbejde ad flere omgange på samme dag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Alby Morales timeløn steg senere til 110 kroner, viser en lønseddel fra Sønderjysk Landboforening.
Alby Morales timeløn steg senere til 110 kroner, viser en lønseddel fra Sønderjysk Landboforening.

Et spildt år

Ifølge spanieren arbejdede han nogle gange 180 timer om måneden, mens antallet i andre måneder var 120.

- Jeg synes, at det var meget unfair over for mig, fordi jeg tog jobbet for at spare penge op og besøge steder. Men det var umuligt. Mange gange var jeg nødt til at bede dem om at betale mig, fordi det virkede som om, at de glemte det, siger Alby Morales om landmanden og hans hustru.

Spanieren oplyser, at han, på trods af et tilbud om en lønstigning på gården, valgte at rejse tilbage i september 2022 til sit hjemland for at studere igen.

- Jeg kunne ikke lide mit ophold i Danmark. Det har været et spildt år. For jeg havde ikke et job, der gav mig en opsparing og stabilitet til at vende tilbage til Spanien efter et års arbejde. Det er en oplevelse, som jeg ikke vil gentage, siger Alby Morales.

SE VIDEOEN: Boede beskidt og uhumsk på dansk gård

Landmand: De lyver alle sammen

Fagbladet 3F har forsøgt at forelægge kritikken for landmanden og få hans kommentarer. 

- Nu er alle spanierne fuldstændig gale på mig. Det gider jeg ikke arbejde mere med, siger hollænderen Jouke Hijlkema, der har drevet landbrugsvirksomhed i over 20 år i Danmark.

- Jeg har fortalt dig før, at jeg er en ærlig mand, og jeg behandler mine folk godt. Og hvis de lyver alle sammen for at få mig på knæ, må de selv om det. Alle andre folk er glade for mig, så jeg er ligeglad, siger landmanden, der mener, at han i medierne er blevet beskrevet som “storkriminel”.

- De lyver alle sammen, så jeg gider ikke svare mere, siger Jouke Hijlkema om de tidligere medarbejdere fra Spanien. 

LÆS OGSÅ: Landmand om løn til ofre for tvangsarbejde: Jeg vil gerne betale

(Artiklen fortsætter under billedet)

De spanske søskende Laura og Emiliano Alcarraz har pakket deres kufferter og forladt det hemmelige sted i Danmark, hvor de har levet i sikkerhed, efter at de, ifølge Center mod Menneskehandel, har været udsat for menneskehandel på en dansk gård.
De spanske søskende Laura og Emiliano Alcarraz har pakket deres kufferter og forladt det hemmelige sted i Danmark, hvor de har levet i sikkerhed, efter at de, ifølge Center mod Menneskehandel, har været udsat for menneskehandel på en dansk gård. FOTO: Michael Drost-Hansen

Ingen hjælp

25-årige Emiliano Alcarraz og 34-årige Laura Alcarraz – som ifølge Center mod Menneskehandel har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde hos Jouke Hijlkema – oplyser, at de fortsat har løn til gode hos landmanden. Det spanske søskendepar vurderer, at der er tale om 50.000 kroner, mens arbejdsgiveren midt i december vurderede, at han skylder dem omkring 30.000 kroner.  

Spanierne skal umiddelbart ikke forvente at få hjælp til at få deres penge fra den landboforening, som har rådgivet landmanden, Sønderjysk Landboforening, SLF, Her har direktøren afvist at kommentere sagen.

3F Aabenraa har tidligere meldt ud, at afdelingen ikke kan hjælpe det spanske søskendepar med en lønsag over for landmanden, fordi de to landbrugsmedarbejdere ikke er medlemmer af 3F. Det samme gælder nu for Jorge López.