Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
TEMA
Metro
TEMA
Metro

Sagen mod det italienske metro-firma Cipa tog en overraskende drejning i weekenden, da dommeren sendte et afgørende spørgsmål videre til Arbejdsretten og udskød afgørelsen i tre uger.

Metrofirmaet Cipa fra Italien var fredag og lørdag for en faglig voldgiftsret for at forsvare anklager om lønsnyd for 47 millioner kroner.

Dommeren valgte imidlertid at udskyde afgørelsen i sagen i tre uger. Dermed må de polske, rumænske og italienske 3F'ere vente yderligere på at få svar.

3F har anklaget Cipa for at lave falske underskrifter og snyde med lønsedler, så den reelle timeløn har været ned til 55 kroner i timen.

Voldgiftsagen bød på et højest uventet drama. Cipas advokat Jacob Sand fik rejst tvivl om, hvorvidt en af de centrale regler i byggeoverenskomsterne er i strid med EU-retten.

Drama om overenskomsten

3F har siden 2010 ført mere end 900 sager om social dumping, hvor reglen om omvendt bevisbyrde ofte har været afgørende. Reglen betyder, at det er entreprenørens ansvar at bevise, at de ansatte får løn efter overenskomsten. Cipa og deres organisation Dansk Byggeri mener, at reglen er diskriminerende over for udenlandske arbejdere. Det fremgår af sagens papirer.

Dramaet betød, at reglen om den omvendte bevisbyrde blev pillet ud af den konkrete sag på metroen. I stedet er spørgsmålet om diskrimination sendt videre til Arbejdsretten. Her vil Cipa og Dansk Byggeri bede om, at det sendes videre endnu til EU-domstolen. Dermed vil det kunne tage flere år at finde en endelig afklaring i det spørgsmål.

Usikkerhed

Det har fået 3F til at rette hård kritik mod Dansk Byggeri. I fagforbundet er man vred over, at Dansk Byggeri nu undsiger reglerne i den overenskomst, som arbejdsgiverforeningen selv har indgået. Reglen kaldes 48-timersreglen, fordi den er lavet til at hastebehandle sager om social dumping inden for to døgn.

- Nu må vi afvente Arbejdsretten, og i mellemtiden er der - uden grund - skabt usikkerhed om 48-timers-møderne. Det er virkelig et skidt træk fra Dansk Byggeris side, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F's byggegruppe, i en pressemeddelelse.

Han mener ikke, at reglerne er diskriminerende.

- Vi har jo netop indført 48-timers-møder med omvendt bevisbyrde for at beskytte udenlandske arbejdstagere i Danmark, forklarer Palle Bisgaard.

Direktør i Dansk Byggeri Peter Stenholm er uforstående over for, at 3F rejser kritik af Dansk Byggeri, mens sagen ikke er afgjort. Han ønsker ikke at svare på kritikken, før der er faldet dom.

- Vi ønsker ikke at kommunikere igennem pressen under igangværende sager. Vi vil til gengæld rigtig gerne fortælle, hvad vi mener om sagen og om dens udfald, når der er truffet en afgørelse.