Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Her er, hvad du har brug for at vide om netkortene i både stationære og bærbare i 2014.

Wifi-hastighederne er steget voldsomt de seneste år.

Assia spørger

Jeg kan forstå, at kvaliteten af netværkskortet har meget at sige, hvad angår hastigheden af ens internet. Hvordan sikrer man, at man får et godt netværkskort ved køb af ny computer?

Svar

Med stationære computere (som ingen køber - højst nørder) er det let.

Netværkskortet sidder på bundkortet og er omtrent altid Fast Ethernet/Gigabit. Det er enormt hurtigt. 1.000 Mbit/s eller sådan noget. En HD-film overført på under 10 sekunder (hvis harddisken kan følge med).

Har man ikke et sådant netkort på bundkortet, kan man købe det i løs vægt til småpenge.

Man kan også sætte den stationære på det noget langsommere trådløse netværk for under 100 kroner.

Med stationære er man ret sikker på at få (hjemme)markedets fineste hastighed uden anstrengelser.

Bærbare

Med nye bærbare er det også ret uproblematisk at få en ordentlig hastighed.

95% af de nye bærbare på det danske marked understøtter 802.11n, en trådløs standard med forrygende høj hastighed. De 10% hurtigste understøtter dertil 802.11ac - en endnu hurtigere trådløs standard. Lenovos to nyeste og lækreste studiebærbare er gode eksempler.

Alle de bærbare, jeg anbefaler, har mindst 802.11n under kølerhjelmen. Og det er rigeligt til alle.

Jeg kan i hvert fald i praksis se HD-film på 802.11n, så længe jeg ikke render længere end 10-20 meter væk fra mit trådløse adgangpunkt (den præcise afstand afhænger lidt af hvor meget luft, karse, barnehjernevæv og beton, der på et givet tidspunkt er imellem mig og adgangspunktet).

802.11n er vældig hurtigt til almindeligt hjemmebrug.

De trådløse adgangspunkter

Ser vi til trådløse adgangspunkter, vil jeg gætte på, at under halvdelen af den danske befolkning har 802.11n i hjemmet og at tæt på ingen har 802.11ac.

De er nu ellers ikke så dyre. 802.11n begynder ved de 130 kroner. 802.11ac begynder ved de 400 kroner. De understøtter alle 10 år gamle trådløse teknologier. Så uanset hvor smart et adgangspunkt man køber, vil alle de gamle bærbare kunne komme på.

Opgradere netværkskort i den bærbare?

Det er typisk ikke så svært at opgradere netværkskort i sin gamle bærbare. Cnet har en strålende vejledning og et 802.11n-kort koster under 100 kroner.

Jeg har dog aldrig opgraderet netværkskort i en bærbar. Har jeg ønsket mere hastighed har jeg:

  • sat mig tættere på adgangspunktet
  • fumlet lidt med adgangspunktets antenner
  • ventet tålmodigt til næste skift af bærbar.

I praksis er streaming af HD-film den mest wifi-intensive aktivitet min bærbare udsættes for. Og her er ikke engang brug for 10 Mbit/s.

Så...

Anbefalinger

Hvis du skal have en ny bærbar så tjek bare for sjov, om den er 802.11ac. Du behøver ikke at tjekke, om den er 802.11n. For det er den sandsynligvis.

Skal du købe et nyt trådløst adgangspunkt, så køb et 802.11ac. Trådløse adgangspunkter holder i mange, mange år, så her kan det være en fordel at være fremme i skoene. Selvom det koster lidt ekstra. Men har du ikke lige 400 kroner til et adgangspunkt, kan du sagtens nøjes med et 802.11n-adgangspunkt til 130 kroner. Man vil med 802.11n sjældent/aldrig slå hovedet mod hastighedsloftet og forbande den lave hastighed.

Hvis du skal have en ny stationær. Tja, så kan du ikke undgå at få Gigabit-hastigheder og du har næppe brug for mere.

Jeg vil ikke anbefale at opgradere netkortet på en gammel bærbar. Man vil mærke så lidt til den bedre hastighed i hverdagen. Mere ram eller en SSD giver så meget mere hastighed for pengene.

Links

Bærbare fås som 802.11n og 802.11ac. Lenovoerne er, som sagt, prægtige maskiner.

Adgangspunkter fås som 802.11n og 802.11ac. Begge er billige fornøjelser.

Forskellen på n og ac. Udmærket artikel (på engelsk).