Peter KeidingTEMA
Made in Bangladesh
Meget af vores tøj kommer fra Bangladesh. Her er bank, trusler og slaveløn en del af hverdagen. Sidste år døde 1.134 tekstilarbejdere, da fabrikken Rana Plaza styrtede sammen. Men hvor svært er det at købe en t-shirt, som er lavet under ordentlige løn- og arbejdsforhold? Fagbladet 3F's journalist Peter Keiding er gået på jagt efter et svar.
Marts 2014. Kasper Kjærsgaard ser på sit fagblad: “Skar arm af for at slippe fri”, står der hen over forsiden. Artiklen handler om, hvordan den 24-årige syerske Rozina måtte save sin venstre arm af for at komme ud af ruinerne fra tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh. Den var ikke bygget forsvarligt og styrtede sammen sidste år, mens den var fyldt med tekstilarbejdere. De syede tøj til vestlige modefirmaer i Europa og USA for under to kroner i timen. Over 1.100 døde. Rozina lå fastklemt under fabrikken i tre dage.
- Det er helt forfærdeligt, hvordan arbejderne bliver behandlet. Hvis bare det ikke var så svært at købe tøj, som var lavet under ordentlige vilkår. Det tror jeg godt kunne sælges. Jeg ville i hvert fald gerne købe det. Også selvom det koster lidt mere, siger Kasper Kjærsgaard.
Han kom op i det røde felt, da jeg tidligere i år, sammen med en anden journalist på Fagbladet 3F, afslørede elendige vilkår for tekstilarbejderne i Bangladesh. Her er bank, trusler og slaveløn en del af hverdagen.
I dag har jeg en helt almindelig t-shirt på - “Made in Bangladesh” - står der i kraven. Ligesom Kasper har vi på redaktionen talt om, hvor godt det ville være, hvis bare man kunne købe en t-shirt, som er syet af arbejdere, der får en hæderlig løn og har et ordentligt arbejdsmiljø. Vi beslutter os for at forfølge sagen. Jeg laver en rundspørge blandt mine kolleger: 13 ud af 18 har tøj på, som er produceret i Tyrkiet, Indien, Kina, Vietnam eller Bangladesh.
Jeg tænker på de diamanter, som bliver hentet op af minerne i Congo under helt horrible forhold. Gennem en masse mellemled ender de i eksklusive butikker i Paris, London og New York. Når rige vesterlændinge køber dem, bliver de kaldt “blod-diamanter”. Men har vi så ikke “blod-tøj” på?
Kan man købe en etisk t-shirt? Nej, lyder det hurtige svar: De sidste syersker i Herning er for længst væk i den tabte kamp mod lave lønninger i den tredje verden. Kigger man på listen over de fem største tøjeksportører, springer de samme lande i øjnene, som vi har købt t-shirts fra. Her knokler arbejderne sig halvt ihjel til en løn, de knap kan leve af.
På den anden side: Selvom syerskerne er fortid, så er tekstilbranchen stadig stor i Danmark. Bestseller, Tøjeksperten og Wagner har deres hovedkontorer her i landet. Tøjfirmaerne smykker sig med glitrede CSR-politikker og bekymrer sig tilsyneladende om etik.
Så MÅ det da også kunne lade sig gøre, når det kommer til noget så banalt som en t-shirt?
Velkommen til Jagten på den etiske t-shirt.
Læs kapitel 1 her
