Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Havnearbejderne på Esbjerg Havn er faglærte og læsser især for vindmølleindustrien. Og de bestemmer selv, hvem der skal arbejde.

Se flere billeder fra Esbjerg Havn ved at klikke på tallene nederst til højre.

Himlen er blygrå, og støvregnen falder over Mønstringshuset på Esbjerg Havn, hvor dagens arbejde på skibene skal fordeles klokken syv. Indenfor er der lunt, og havnearbejderne sidder i orange kedeldragter med termokanden og venter, mens der mumles ved bordene.

- Vi skal bruge et hold på syv mand. Vi skal bruge en enkelt truckfører…

De to mand fra Losseklubben, der mønstrer, har hurtigt fordelt arbejdet ud fra et stramt hierarki.

Medlemmer af Losseklubben sidder ved de fire forreste borde i Mønstringshuset. De får arbejdet først, når arbejdet med at losse og læsse dagens skibe bliver fordelt.

- De løsarbejdere, der ikke får arbejde, kan gå på dagpenge og prøve igen dagen efter, fortæller formand for Losseklubben og havnearbejder siden 1980 Frede Nielsen, mens de udvalgte havnearbejdere bevæger sig mod dagens job.

Slut med fisk

De bevæger sig rundt i orange kedeldragter på havnen, der er cirka otte kilometer lang. Fiskene er væk, og det samme er den karakteristiske fiskelugt. Der er blot tre rejekuttere tilbage på havnen, der i stedet er blevet overtaget af især vindmølleindustrien, der har skabt nye job siden 2001. Der ligger mølledele overalt på havnen.

Havnearbejderne arbejder på et blåt roll-on-roll-off-skib, der vipper i dagens 15 sekundmeter vind.

Der køres containere ud, og det 55-årige klubmedlem Ejnar M. Jensen er rampemand i dag. Han holder øje med, om rampen ligger jævnt. Han startede på havnen for 37 år siden.

- Jeg kan ikke forestille mig at have et andet job, men det er svært at planlægge. Min kone har vænnet sig til det, siger Ejnar M. Jensen, der startede på en appelsinbåd.

- Det var hårdt at losse appelsinkasser, og jeg ville ikke være havnearbejder. Så fik jeg løn og hang ved. De første 20 år var der meget hårdt arbejde. I dag er alt på paller og i containere, siger han.

Vindmøller i døgndrift

Havnearbejderne læsser masser af vindmøller på de specielle installationsskibe, der installerer møllerne på havet. Havnearbejderne læsser også mølledele til hele verden fra blandt andet Siemens.

- Det foregår i døgndrift. Meget af arbejdet er ufaglært, men vi er utrolig stolte af, at klubben som den første har fået faglærte havnearbejdere. Vi har 17 faglærte nu og otte mand på skole, oplyser han.

I dag er vinden for hård til, at forsikringsselskaberne tillader, at installationsskibene læsses med de dyre mølledele.

Det var noget andet, da det var fysisk arbejde med sække på nakken. Den type arbejde forsvandt i 1990'erne, men nutidens havnearbejdere har stadig et fællestræk: De har svært ved at indordne sig i et fast job.

Det gælder blandt andet 57-årige Egon Brandt, der er i gang på det kinesiske skib Da Quing Xia. To hold er i gang med at læsse vindmølledele fra Siemens, der skal til Australien. De 140 tons tunge mølledele læsses med kæmpestore blå kraner.

Egon Brandt, der ikke er klubmedlem, har været på havnen siden 1974 og losset industrifisk.

- Det var hårdt. Man kan ikke sammenligne med i dag, siger Egon Brandt, der med et tov styrer mølletoppen, der svajer i kranens greb, så den ikke rammer noget.

Det var en helt anden tid dengang, fortæller Frede Nielsen.

- Der var en del, der drak og levede hele livet på havnen, men det er slut. Nu er det også familiefædre, der har et liv ved siden af. Men arbejdstiden kan være lang, og kammeratskabet er stærkt. Vi passer på hinanden, siger han.

100.000 timer

Sidste år havde havnearbejderne 100.000 løsarbejdertimer, og de 60.000 blev købt af Blue Water Shipping, der er havnens største.

Terminal Operations Manager Søren Messmann er godt tilfreds med losseklubben.

- Det er en god måde at have medarbejdere på. Vi har et godt samarbejde, og de er lydhøre over for vores problemer. Vi kommer til at bruge flere timer i 2013, siger Søren Messmann, der er glad for, at flere og flere bliver faglærte,

- De følger med tiden og bliver bedre og dygtigere, siger han.

Frede Nielsen lægger vægt på, at havnen stadigvæk er et af de få steder, hvor man kan komme ind fra gaden som ufaglært og arbejde.

- Der skal være højt til loftet, og det holder vi fast i. Det er os, der bestemmer, siger han.

Mød medarbejderne

Mød medarbejderne her, og kom med hjem til Peter Kleist efter fyraften.