I løbet af december måned har Fagbladet 3F skrevet mange artikler om kinesiske kokke, der bliver hentet ind for at arbejde i Danmark på beløbsordningen.
Men beløbsordningen er ikke den eneste måde, udenlandsk arbejdskraft bliver hentet til Danmark på – og heller ikke den eneste ordning, der er blevet fusket med.
Her er en oversigt over nogle af de mest populære ordninger, der bliver brugt til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Beløbsordningen
Beløbsordningen er som nævnt den ordning, som mange af de kinesiske kokke, Fagbladet 3F har skrevet om, er blevet hentet ind under.
Ordningen er en af de mest ligefremme muligheder, en person fra et land uden for EU har for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Det eneste krav er en kontrakt på et job med en løn, der lyder på mindst 426.985,06 kroner om året eller mindst 35.582 kroner om måneden.
Beløbet bliver reguleret årligt og er inklusiv arbejdsmarkedspension og feriepenge, men eksklusiv diverse personalegoder som for eksempel kost og logi. Løn skal udbetales til en dansk bankkonto.
Løn- og ansættelsesvilkår skal være “sædvanlige efter danske forhold”, og arbejdstiden skal være minimum 30 timer om ugen.
Ifølge de nyeste tal var der 7.016* udenlandske arbejdere i 2018 på beløbsordningen.
De nationaliteter, der typisk bliver hentet på beløbsordningen, er kinesere, indere og amerikanere. De får oftest arbejde som it-medarbejdere, ingeniører og “øvrige” – heriblandt kokke.
*Fagbladet 3F har flere gange under afdækningen af forholdene for kinesiske kokke skrevet, at der er 6.586 udenlandske arbejdere på beløbsordningen i Danmark. Det er, fordi vi i den forbindelse har sorteret efter også at have bopæl i Danmark.
Tallene, vi bruger her, er kun for udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. De behøver altså ikke at være bosat i Danmark, og derfor er tallet højere.
Fast-track-ordningen
Denne ordning skal gøre det hurtigere og lettere for certificerede virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft med særlige kvalifikationer til Danmark.
Det betyder, at man som højtkvalificeret medarbejder kan få en hurtig og fleksibel jobstart. Det vil typisk være it-medarbejdere, ingeniører og forskere.
For at blive certificeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som virksomhed skal man leve op til nogle krav. Blandt andet skal man også her have løn- og ansættelsesvilkår, der er “sædvanlige efter danske forhold”, og virksomheden må ikke være straffet efter udlændingeloven med bøde på mellem 60.000-100.000 kroner alt efter virksomhedens størrelse.
Arbejdskraft på fast-track-ordningen kommer typisk fra Indien, USA eller Kina.
I 2018 var der i alt 4.071 beskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark på fast-track-ordningen.
Working Holiday-ordningen
Danmark har indgået Working Holiday-aftaler med Argentina, Australien, Canada, Chile, Japan, New Zealand og Sydkorea, hvilket er et bestemt visum, som giver unge fra disse lande mulighed for at arbejde ved siden af at holde ferie i Danmark.
Working Holiday-aftalerne er indgået for at give unge mennesker fra disse lande bedre mulighed for at lære hinandens kultur og levevis at kende. Formålet er at fremme den gensidige forståelse mellem landene.
Aftalerne betyder, at en ung statsborger fra et af disse lande kan få tilladelse til at opholde sig i Danmark i op til et år, og ud af det år må personen arbejde i enten seks eller ni måneder, afhængig af fra hvilket land personen kommer.
Et flertal i Folketinget er netop blevet enige om at stramme op på Working Holiday-ordningen.
Der er på nuværende tidspunkt 3.344 godkendte ansøgninger om Working Holiday-visum i 2019.
Størstedelen af de godkendte ansøgere er fra Chile eller Argentina. De får typisk arbejde i hotel- og restaurationsbranchen.
Landbrugsordning – fodermester eller driftsleder
Du kan få opholdstilladelse, hvis du er ansat som fodermester eller driftsleder inden for landbruget.
Her gælder vilkårene, at du skal være aflønnet lige så godt som gennemsnittet i Danmark på dit fagområde – altså skal vilkårene være “sædvanlige efter danske forhold”.
Fagbladet 3F har tidligere afdækket sager om arbejdere ansat på denne ordning, som er blevet snydt.
Der er ifølge de nyeste tal 2.386 beskæftigede i Danmark på denne ordning pr. 2018, og de er næsten alle fra Ukraine.
Positivlisten
Positivlisten er en liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. For at få job i Danmark som eksempelvis maskiningeniør skal du have en uddannelse, der kvalificerer dig til jobbet.
Hvis du har det, og du kan fremvise et konkret jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkår er “efter sædvanlige danske forhold”, vil man som udlænding have “særligt let adgang til det danske arbejdsmarked”.
Ifølge de nyeste tal fra jobindsats.dk er der 491 beskæftigede udenlandske statsborgere ansat i Danmark på positivliste-ordningen, hvor størstedelen kommer fra Indien og USA.
Au pair-ordningen
De nyeste tal viser, at 881 personer har fået au pair-opholdstilladelse i år ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Au pair-ordningen var oprindeligt ment som en mulighed for udlændinge til at komme til Danmark for at lære om dansk sprog og kultur, mens de arbejdede hos en dansk familie.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener dog, at det har udviklet sig til en måde for værtsfamilierne at få billig hushjælp på, og vil derfor kigge nærmere på ordningen.
Næsten samtlige au pairs i Danmark kommer fra Filippinerne.
Forskerordningen
I 2018 var 845 udenlandske forskere beskæftiget i Danmark.
Kravene for at blive ansat som forsker i Danmark er, at man skal være ansat efter “sædvanlige danske forhold”, og hovedformålet med opholdet skal være forskning. Størstedelen af arbejdskraften på denne ordning kommer fra Kina, USA og Iran.
Kilder: jobindsats.dk, nyidanmark.dk og Udlændinge- og Integrationsministeriet