Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Siden 2015 er der sket en firedobling i udstedte tilladelser til Working Holiday-ordningen, slår ny rapport fast. Et flertal i Folketinget er nu blevet enige om ændringer af ordningen.

86 procent af de personer, som kommer til Danmark på et Working Holiday-visum, kommer fra Chile og Argentina.
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti er blevet enige om en stramning af den såkaldte Working Holiday-ordning, som tillader unge fra syv forskellige lande at arbejde i Danmark under et bestemt visum. 

Fremover vil det hvert år kun være muligt for 150 unge fra henholdsvis Chile og Argentina at tage på arbejdsferie i Danmark. Desuden vil ansøgerne nu blive pålagt at betale et gebyr på 1.900 kroner for sagsbehandlingen. Og til sidst er det blevet besluttet, at det ikke længere er tilladt at arbejde som selvstændig erhvervsdrivende for eksempelvis leveringstjenesten Wolt, men derimod kun som almindelige lønmodtagere. 

Ordningen er oprindeligt tænkt som sproglig og kulturel udveksling, så unge udlændinge kunne stifte bekendtskab med det danske samfund, men den har ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udviklet sig til en ordning, som er med til at undergrave de normale løn- og arbejdsforhold. 

- Vi er glade for den her ordning. Der er flere hundrede unge danskere, som har været på ferie og har kunnet arbejde ved siden af, og det er godt. Men vi skal heller ikke være naive. En opholdstilladelse i Europa er attraktiv, så derfor skal der ringe en alarmklokke, når vi ser en eksplosiv stigning i antallet af opholdstilladelser, og når vi hører fra fagforeninger, at folk arbejder under dårlige løn- og arbejdsvilkår, siger Mattias Tesfaye. 

Justeringen af ordningen kommer i kølvandet på en rapport, som Styrelsen for International Rekruttering (SIRI) for nylig offentliggjorde. Den viste blandt andet, at der siden 2015 er sket en firedobling af udstedte tilladelser til Working Holiday-ordningen. 

86 procent af de tilladelser er blevet givet til personer fra Chile eller Argentina. Det vil sige, at der i 2019 er kommet knap 2.000 argentinere og knap 600 chilenere til Danmark på ordningen. 

Udnyttelse af arbejdskraft 

En af de personer er Adolfo, som i april 2018 kom til Danmark på et Working Holiday-visum. Adolfo valgte Danmark af flere årsager: Både fordi han havde forelsket sig i en dansk kvinde, men også fordi han kun havde hørt gode ting om den danske levestil. 

Han fik derfor et chok, da han opdagede, at den restaurant, hvor han havde fået arbejde som køkkenmedhjælper, ikke gav ham løn for alle de timer, han havde arbejdet. Den første måned manglede han at få løn for otte timer, og den anden måned drejede det sig om cirka 17 timer. 

Hans danske kæreste havde nemlig fortalt ham, at han skulle huske at tage et billede af vagtskemaet, hver gang han havde færdiggjort en vagt og skrevet det i planen. 

- Jeg var både ked af det og vred, fordi jeg følte, at jeg havde stolet på dem og arbejdet hårdt for dem, men jeg følte ikke, at jeg fik noget tilbage. Hvis det ikke havde været for min kæreste, havde jeg ikke vidst, hvordan jeg skulle have håndteret situationen, siger Adolfo. 

Adolfo og hans kæreste opdagede desuden, at han heller ikke fik feriepenge. Selvom der på lønsedlerne stod, at knap 6.000 kroner ville gå til ferie, stod der nul kroner på Borger.dk. 

Adolfos kæreste ringede til Feriekonto, som kunne oplyse, at de flere gange havde forsøgt at opkræve feriepenge fra restauranten, men hver gang var det uden held.  

Adolfo ønsker ikke at stå frem med sit efternavn af frygt for sin tidligere arbejdsgiver, og fordi han ønsker at flytte tilbage til Danmark inden for den nærmeste fremtid, men Fagbladet 3F er bekendt med hans fulde navn. 

Tesfaye: Folk skal tage et aktivt valgt om at komme til Danmark 

Integrations- og udlændingeministeren håber, at ændringerne vil medføre, at folk nu vil tage et aktivt valg om at komme til Danmark frem for at have valgt Danmark, fordi det var gratis. 

- Hvis vi tager et gebyr, som de andre lande gør, håber jeg, at folk lidt mere aktivt har tilvalgt Danmark. Jeg tror, at folk, der skal betale for deres opholdstilladelse, har en mere seriøs indgangsvinkel til deres ophold, siger Mattias Testfaye. 

Det er dog ikke alle ændringerne, som træder i kraft lige med det samme.

At placere et gebyr på sagsbehandlingen kræver eksempelvis en lovændring, og loftet over antallet af opholdstilladelser kan først træde i kraft, når de øvrige lande, som er med i Working Holiday-ordningen, har sagt god for det. 

Dog vil det allerede efter nytår være forbudt at blive ansat som selvstændig. Og det er især efter opfordring fra fagforeningerne, at den ændring træder i kraft. 

- Jeg har bemærket kritik fra partier i Folketinget og fra fagforeninger, som siger, at den her måde at indrette et arbejdsmarked på er med til at undergrave de normale løn- og arbejdsforhold på det ufaglærte arbejdsmarked, siger ministeren. 

Det vil ikke lukke hullet 

Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet, kan sagtens se muligheder i de initiativer, som Mattias Tesfaye præsenterer. Han påpeger dog også, at et gebyr og et loft ikke i sig selv er noget, som nødvendigvis vil forbedre forholdene for dem, der kommer hertil. 

- Det er et godt udgangspunkt at begrænse antallet, der kommer ind i Danmark, men spørgsmålet er så, hvem der skal kontrollere, at de bliver behandlet ordentligt, når de først er kommet ind. Hvis vi snakker om enkeltpersoner, som bliver ansat hist og pist, er det begrænset, hvor mange ressourcer de enkelte myndigheder har, siger han.

Han siger dog også, at ændringen med, at de kun må arbejde som lønmodtagere, eventuelt kan hjælpe det lidt på vej, da det ikke længere vil være muligt for virksomhederne på samme måde at slippe for ansvaret.

- Det er en vanskelig problemstilling, og jeg tror ikke, at det vil lukke hullet fuldstændigt. De digitale platforme er bare én type virksomheder, én type arbejdstagere. Der skal sikkert nok være nogle andre, som finder ud af en anden måde at udnytte arbejdskraften på, siger Jens Arnholtz.

3F: Mere kontrol 

Størstedelen af de personer, der arbejder under Working Holiday-ordningen, arbejder enten i hotel- og restaurationsbranchen eller rejsebureauer, rengøring eller anden service.

Formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen, er glad for, at regeringen sætter ind mod social dumping. 

- Det glæder mig rigtig meget, at det fremover vil være forbudt at arbejde som selvstændige erhvervsdrivende på den måde, som de unge for eksempel i dag gør for Happy Helper, hvor de ingen rettigheder har og får en løn langt under overenskomstniveau, siger Tina Møller Madsen og tilføjer: 

- Desuden vil et loft på 150 unge bestemt være en forbedring i forhold til nu, hvor der intet loft er. Lige nu er det ude af kontrol.

Tina Møller Madsen efterspørger dog en kontrol med de unge, som fortsat vil få et Working Holdiday-visum i Danmark. 

- Vi kommer ikke udenom, at der fortsat mangler kontrol. I dag er der ingen, der ved, hvor de unge fra Argentina og Chile arbejder henne, eller for den sags skyld hvor de opholder sig, og ingen fører kontrol med, om de udrejser til tiden, siger hun.