Asger Havstein EriksenErhvervsuddannelserne er i dyb krise, advarer forsker. 3F deler bekymringen og foreslår nu en kommission, der skal kulegrave området efter 25 år med lappeløsninger.
En af de fremmeste forskere på erhvervsuddannelsesområdet Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet advarer om, at erhvervsuddannelserne er et system i dyb krise. Han tvivler på om de lovændringer, Folketinget netop har vedtaget, hjælper nok.
3F deler forskerens skepsis og bekymring, og foreslår nu, at der bliver nedsat en ungdomsuddannelseskommission, der skal kulegrave området.
Forbundssekretær i 3F Per Christensen pointerer, at ændringerne på lov om erhvervsuddannelser skal ses i lyset af regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag klarer kun 80 procent sig igennem.
- Mange års lappeløsninger har jo reelt ikke løst problemet. Det har nu i 25 år knebet med at få de sidste 20 procent med, og derfor skal kommissionen tage sig god tid til at få belyst problemstillingerne. Finde ud af hvorfor de unge vælger, fravælger og falder fra i et uacceptabelt højt antal og så komme med anbefalinger, siger Per Christensen.
Det kræver flere penge
3F's forbundssekretær understreger samtidig, at det er afgørende, at de muligheder for forandring, der rent faktisk ligger i den nye lov også bliver udnyttet.
- Men hvis erhvervsuddannelserne skal løse deres store del af opgaven, kræver det, at politikerne erkender, at den store opgave kræver langt flere økonomiske ressourcer, end der blev afsat til opgaven i velfærdsforliget. Uden flere penge sker der intet, lyder det fra Per Christensen.
3F efterlyser blandt andet uddannelsesforløb, der gør det muligt for den enkelte at se det samlede uddannelsesforløb allerede inden start.
- De unge skal vide, hvad de går ind til. Jeg håber, at lovændringerne giver den forenkling, siger Per Christensen.
For meget teori skræmmer
Et andet problem er, at mere og mere teori kvæler en del af de unge.
- Vi mener, eleverne skal møde faget så tidligt som muligt. Hvis man er en skoletræt ung og forlader folkeskolen med mod på at komme til at arbejde med sine hænder, så må man ikke blive mødt med et 20 ugers grundkursus på teknisk skole, som udelukkende er teori og bøger. Også det problem skulle gerne være løst med de vedtagne lovændringer, siger Per Christensen.
Men han peger på, at ikke alle problemer kan løses af erhvervsuddannelserne.
- Der er unge med så dårlige kundskaber efter folkeskolen, at de ikke kan klare en erhvervsuddannelse, og unge med store sociale problemer. Vi må have undersøgt problemerne til bunds, så vi har det rigtige grundlag at træffe beslutninger på. Det skylder vi de unge, mener forbundssekretær Per Christensen.
