Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sikkerhedsrepræsentant på Købmagergades Postkontor forlader hvervet, fordi ledelsen svigter sikkerhedsarbejdet. I alt fire sikkerhedsrepræsentanter har trukket sig i 2006.

I alt fire sikkerhedsrepræsentanter på Købmagergades Postkontor har trukket sig i år. Fordi ledelsen ikke tager arbejdsmiljøområdet alvorligt.

Sikkerhedsrepræsentant på Købmagergades Postkontor Torben Hansen har trukket sig efter 15 år i hvervet i protest over, at sikkerheden på vigtige områder er bombet langt tilbage i tiden, fordi ledelsen ikke tager arbejdsmiljøområdet alvorligt. Blandt andet er der ikke blevet afholdt de lovpligtige sikkerhedsmøder i 2006. I alt fire sikkerhedsrepræsentanter har trukket sig i år.

Den øverst ansvarlige for arbejdsmiljøet i Post Danmark, sikringschef Ebbe Andersen, vil end ikke kommentere, om det giver anledning til overvejelser, at fire sikkerhedsrepræsentanter trækker sig.

- Vi er så flinke, at vi accepterer, at de trækker sig, men derudover er det et lokalt anliggende, som jeg ikke vil kommentere, siger Ebbe Andersen.

Overholder ikke loven

Blandt Torben Hansens ankepunkter er også, at der ikke er foretaget arbejdspladsvurdering (APV) i tide, ligesom der mangler mundtlig og skriftlig instruktion af nyansatte, så de kan håndtere materiel, der kan give alvorlige arbejdsskader.

- Det er useriøst, og sikkerhedsarbejdet kører på laveste blus nogensinde. Årsagen er manglende bevågenhed og engagement fra ledelsen. Vi har gentagne gange presset på for at få foretaget arbejdspladsvurdering for at få kortlagt arbejdsmiljøproblemerne og finde løsninger, men forgæves, siger Torben Hansen.

Ikke godt nok

Lokal chef er postmester Lars Riis-Pedersen og til kritikken af, at der blandt andet ikke er foretaget APV i tide eller afholdt de lovpligtige fire årlige møder i sikkerhedsgruppen, siger han:

- Selvom der ikke bliver afholdt et sikkerhedsmøde, er det jo ikke ensbetydende med dårlig sikkerhed. Det handler om, at sikkerheden skal fungere i praksis i hverdagen.

På spørgsmålet om, hvorvidt ledelsen har gjort det godt nok, svarer han:
- Antallet af arbejdsulykker er stigende i Post Danmark, så sikkerhedsarbejdet er jo aldrig godt nok. Det kan altid blive bedre, men på det punkt adskiller vi os ikke fra andre dele af virksomheden, siger han.

Anerkender noget af kritik

Han anerkender Torben Hansens ret til at have sin egen mening om sikkerhedsarbejdet, men er ikke enig i kritikken.

- Noget af kritikken er rigtig, og den tager jeg til mig, og noget af kritikken afviser jeg, siger postmesteren, der ikke ønsker at uddybe nærmere.

Næstformand i 3F Lager, Post og Service Lars Chemnitz understreger, at det er klart for ringe, at sikkerhedsarbejdet halter.

- Det er jo et område, hvor der virkelig er behov for fokus på arbejdsmiljøet, siger han.

Arbejdstilsyn i kulissen

Det vil Steen Kjeldgaard gøre sit til, at der kommer. Han er garvet Post Danmark mand med snart 30 års ansættelse på bagen, og han har accepteret at tage over efter Torben Hansen og er ny sikkerhedsrepræsentant.

- Jeg er helt enig med Torben Hansen i kritikken, og nu tager jeg en tørn. Det har sejlet for længe på grund af ledelsen. For eksempel havde vi for nylig det første sikkerhedsmøde i år, hvor det er lovpligtigt at afholde fire sikkerhedsmøder. Det er skandaløst, siger han.

Han vil stå hårdt på, at ledelsen skal overholde aftaler og lovgivning.
- Kan de ikke forstå det på den pæne måde, ja, så må vi jo gå til Arbejdstilsynet og hovedsikkerhedsudvalget. Jeg vil gøre mit til at holde ledelsen til ilden, siger Steen Kjeldgaard.