Skal Fødevarestyrelsen kunne inddrage en restauratørs næringsbrev, hvis der findes groft svineri i køkkenet?

Det lægges der op til i et nyt lovforslag fra forbrugerminister Lars Barfoed (K). 3F Privat Service støtter forslaget, mens restauratører er imod.

- Det er i orden at stramme op på bøderne, men at give Fødevarestyrelsen hånd- og halsret til at lukke en virksomhed og sende medarbejderne hjem finder vi alt for drastisk, siger Tine Skriver, fødevarekonsulent i brancheorganisationen HORESTA .

Arbejdsgiverne havde hellere set, at man gav den lov, der blev vedtaget sidste år, tid til at virke.

Her blev det indført, at gentagne bøder for f.or eksempel fødevaresvineri og sort arbejde kunne føre til, at myndighederne lagde sag an mod firmaet. Og først en dom skulle kunne fratage indehaveren retten til at drive forretning.

Ingen stillet for en dommer

Hidtil er der dog ikke en eneste virksomhed, der er blevet stillet for en dommer.

- At lade det være op til Fødevarestyrelsen at inddrage næringsbrevet, inden sagen har været for en dommer, truer virksomhedernes retssikkerhed, siger fødevarekonsulent Tine Skriver fra brancheforeningen.

- Når det drejer sig om fødevarer og forbrugersikkerhed, vil der være ret subjetive skøn i den enkelte fødevarekontrollant eller dyrlæges vurdering, også fra region til region. Derfor ser vi hellere, at sagerne kommer for en dommer, inden næringsbrevet inddrages, siger Tine Skriver.

Hun understreger, at HORESTA er positiv over for fødevarekontrol, og at brancheforeningen kæmpede sammen med RestaurationsBranchens Forbund for at få indført større krav til næringsbrevet.

Krav og bøder ikke nok

- Større beføjelser til fødevaremyndigheden vil være en klar forbedring. Faktisk var det noget, jeg foreslog for over ti år siden, siger Jørgen Højmark Jensen, der i perioden 1990-2000 var chef for Fødevarekontrollen i Københavns Kommune og siden direktør i Levnedsmiddelkontrollen og vicediretør i Levnedsmiddelstyrelsen, inden han gik på pension.

Højmark fungerer i dag som uafhængig rådgiver.

- Det nye i forslaget er, at man nu skal kunne gå efter virksomhedsindehaveren og inddrage selve tilladelsen til at drive erhverv i stedet for som hidtil alene at stille krav og give bøder.

- Da jeg i sin tid foreslog noget lignende, blev sagen grebet af Fremskridtspartiet. Den blev lagt død af de andre partier, der mente, at der var undertoner rettet mod etniske virksomheder, fortæller Jørgen Højmark Jensen.

- Men det var reelt nok, at der var ved at komme to standarder i København, en for de etniske virksomheder og en for de andre, og det kunne man som myndighed ikke være med til. Det er dog langtfra kun i etniske virksomheder, den er gal, påpeger Jørgen Højmark Jensen og nævner de danske fødevaregrossister og bagere, der jævnligt er blevet afsløret i skandalesager.

Højmark er ikke i tvivl.

- Myndighederne bør have ret til at hindre skruppelløse og uduelige i at drive erhverv.