Udsigten til faldende beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren samt et presserende behov for investeringer i jernbaner, veje, kloakker og i nedslidte offentlige bygninger havde fået byggeriets organisationer til at forvente et offensivt finanslovsudspil og ekstra offentlige investeringer de kommende år.

Det er ikke tilfældet. Og skuffelsen er tydelig.

- Regeringspartierne har selv luftet behovet for et stort og meget tiltrængt løft for hele den danske infrastruktur, og jeg havde sådan set både håbet og forventet, at de første initiativer ville blive taget i forbindelse med finansloven for 2009, siger John Larsen, formand for byggefagforbundenes paraplyorganisation BAT-kartellet og formand for 3F's bygningsarbejdere.

John Larsen lægger ikke skjul på, at forventningerne til finanslovsforslaget var skruet en del i vejret, fordi statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med valget i fjor lovede et massivt kvalitetsløft og omfattende investeringer i nyanlæg og renovering af nedslidte sygehuse, skoler, plejehjem og institutioner.

- Behovet for investeringer i vores infrastruktur er enormt, og det vil være rettidig omhu at komme i gang allerede nu, siger han.

OK med infrastrukturfond

John Larsen og BAT har dog ikke helt opgivet håbet om investeringer i fremtiden. Regeringen har luftet planer om en infrastrukturel investeringsplan og etablering af en særlig infrastrukturfond, muligvis blandt andet baseret på en del af indtægterne fra Nordsøolien.

- Vi ser frem til investeringer i en tidssvarende infrastruktur, men det er vigtigt, at man ikke kun fokuserer på nyanlæg. Vi har et gigantisk vedligeholdelsesefterslæb - ikke mindst i kommunerne og på jernbanen. Derfor bør man allerede i 2009 tage hul på dette efterslæb, ikke mindst nu hvor højkonjunkturen klinger af, siger han.

BAT-formanden siger, at han sådan set er ret lidenskabsløs med hensyn til finansieringen af kommende investeringer i den fælles infrastruktur. Der er tale om investeringer i fremtidens velfærd, så det er derfor naturligvis også fællesskabet, der skal betale.

- Derfor kan det være en fin ide at skabe en særlig infrastrukturfond og også at bruge nogle af oliepengene. Det vigtigste er imidlertid, at man kommer i gang med at planlægge de nødvendige massive investeringer i fremtiden, lyder hans vurdering.

Brug for samfundsøkonomisk strategi

Også hos byggeriets arbejdsgivere i Dansk Byggeri lyder der kritiske kommentarer til finanslovsforslagets manglende investeringer i fremtiden.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi sender vores yngste borgere til udlandet, fordi vi mangler børneinstitutioner her i landet, eller at skolebørnene får ondt i maven på grund af uhumske toiletforhold. Vi har brug for en samfundsøkonomisk strategi, som giver mulighed for, at vi kan foretage de nødvendige investeringer i Danmarks fremtid, udtaler administrerende direktør Lars Storr-Hansen.

I finanslovsforslaget for 2009 er der i forhold til finansloven for i år en beskeden stigning i anlægsudgifterne på mindre end en milliard kroner til 8,5 milliarder. Dermed får de nedslidte statslige anlæg blot 1,4 procent af statens forventede udgifter i 2009.

Til sammenligning lægges knap ti procent af de samlede indtægter til side i den i forvejen bugnende statskasse.

- Det hænger, synes jeg, meget skidt sammen med statsministerens løfte om at give landets fysiske rammer et betydeligt kvalitetsløft, siger John Larsen.