Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Pligt til skiltning ved byggepladser er ikke en del af nuværende stramning af kontrollen med udenlandsk arbejdskraft

Dansk Folkeparti har stillet et ændringsforslag til udstationeringsloven om netop at gøre bygherren ansvarlig, for at der etableres skiltning.

Der bliver ikke indført skiltetvang på landets byggepladser i forbindelse med det igangværende lovarbejde om bedre kontrol med udenlandske byggefirmaer og deres medarbejdere.

Dansk Folkeparti har ellers stillet et ændringsforslag til udstationeringsloven om netop at gøre bygherren ansvarlig for at der etableres skiltning, der er synlig for offentligheden, med information om bygherre, arkitekter, rådgivere og alle involverede entreprenører. Inspirationen er hentet blandt andet i Tyskland. Store dele af fagbevægelsen støtter skiltning.

Både Socialdemokraterne og SF har før udtalt sig positivt om skiltning som endnu et middel til at få åbenhed om, hvem der er med i byggerier. Men begge partier stemmer imod ændringsforslaget fra Dansk Folkeparti.

Om baggrunden for at sige nej til noget, man ellers er positiv overfor, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov:

- Ændringerne af udstationeringsloven er en del af et forlig, som partierne bag Østaftalen har indgået i 2007. Når man indgår forlig, får man noget, men ikke altid alt det, man gerne vil have. Vi ville gerne have haft skiltning med, men kunne ikke komme igennem med det. Vi fik til gengæld gennemført en registrering, som andre ikke var så glade for.

- Hvis der skal laves om på et forlig, så skal alle være enige, og der er ikke enighed i forligskredsen om skiltning. Vi vil på den anden side heller ikke acceptere, at andre bryder dele af forliget, som er afgørende for os. Sådan er politik, siger han.

SF's arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge er enig.

- Vi mener stadig skiltning er en god ide, men man kan ikke bryde et forlig.

Begge partier øjner dog mulighed for, at skiltningspligt på byggepladser kan indføres ved revision af arbejdsmiljøloven.

Nyt register over udstationerede

Ændringerne af udstationeringsloven træder i kraft 1. maj i år.

Mest afgørende ændring er, at der oprettes et register over udstationerende virksomheder og deres udstationerede medarbejdere, i daglig tale RUT, Register over Udenlandske Tjenesteydere.

Til RUT skal de udenlandske virksomheder anmelde navn, adresse, perioden og adresse for tjenesteydelsen, kontaktperson i Danmark samt identiteten af de lønmodtagere, som virksomheden udstationerer. Anmeldelse skal ske senest samtidig med arbejdet i Danmark indledes. Ved udstationering i kortere end otte dage er anmeldelse ikke nødvendig.

Registret oprettes især af hensyn til Skat, idet udenlandske tjenesteydere er skattepligtige i Danmark efter et halvt års arbejde. Det har hidtil ikke været muligt at kontrollere, hvor længe en virksomhed og dens udsendte medarbejdere har arbejdet i Danmark. Det bliver muligt med det ny register.

Med registret bliver det samtidig muligt at få et bedre overblik over, hvor mange udstationerede tjenesteydere, der arbejder i Danmark. I dag kendes tallet ikke. Der gættes på fra få tusinde til op mod 50.000 udenlandske tjenesteydere i landet i øjeblikket - flest inden for byggeriet.

Der gives mod betaling adgang til en del af registrets oplysninger.