Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Østre Landsret har underkendt en bygherre og entreprenørs kontrakt med et polsk firma og kalder det arbejdsudleje - og så skal der betales dansk løn og indeholdes skat.

Det bliver i fremtiden sværere for danske byggevirksomheder at importere billig østeuropæisk arbejdskraft ved at kalde det udstationering fra et andet land.

Det bliver i fremtiden sværere for danske byggevirksomheder at importere billig østeuropæisk arbejdskraft ved at kalde det udstationering fra et andet land. Er den danske virksomhed den reelle arbejdsgiver er arbejdsforholdet omfattet af Østaftalen. Og det indebærer blandt andet, at der skal indeholdes skat for de udenlandske arbejdere.

Det fremgår af en dom, som Østre Landsret netop har afsagt. Sagen, der er den første på landsretsniveau herhjemme, vækker glæde i fagbevægelsen.

I sagen underkendte dommerne i landsretten den entreprisekontrakt, som den danske entreprenør Simon Klug fra byggefirmaet Klug A/S havde indgået med et polsk byggefirma til i foråret 2005 at totalrenovere entreprenørens private sommerhus. Dommerne mener, at der er tale om arbejdsudleje af fire polske håndværkere.

Dommen stadfæster en afgørelse i Landsskatteretten, der har givet Skat medhold i, at Simon Klug er at betragte som hvervgiver og derfor pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Begge retsinstanser lægger vægt på, at Simon Klug har haft den daglige ledelse af arbejdet på sommerhuset. Desuden er det væsentligt, at entrepriseaftalen med tilhørende arbejdsbeskrivelse er affattet på dansk, selvom firmaet og alle håndværkere var polske, samt at det polske firma ikke var momsregistreret i Danmark, da politiet anholdt de fire polske håndværkere.

På grund af misforhold mellem omfanget af arbejder og materialer i arbejdsbeskrivelsen og den betalte pris, mener landsretten, at det er den danske entreprenør, der har bevisbyrden for, at der var tale om et reelt entrepriseforhold og ikke arbejdsudleje. Denne bevisbyrde har entreprenøren ifølge landsretten ikke løftet.

Skat som murbrækker

I byggefagforbundene er der direkte glæde over dommen.

- Vi har ventet længe på en domstolsafgørelse i de sager, hvor danske erhvervsfolk prøver at omgå Østaftalen ved at kalde det udstationering. Det er derfor glædeligt, at Skat har været murbrækker i en sådan sag, siger John Larsen, formand for Byggegruppen i 3F og for byggefagenes paraplyorganisation BAT-kartellet.

- Jeg synes især det er vigtigt, at en nok så tilsyneladende korrekt entreprisekontrakt ikke er tilstrækkelig til at sætte Østaftalen ud af kraft, hvis den faktiske situation på byggepladsen er, at det er den danske entreprenør, der er den reelle arbejdsgiver - samt ikke mindst, at det er op til den danske entreprenør eller hverver at bevise, at entrepriseforholdet er reelt. Det er en meget vigtig dom, og jeg håber at Skat får spredt budskabet - også til politiet, der som bekendt har været noget famlende omkring misbrug af udstationeringsreglerne, siger John Larsen

Gode papirer ikke nok

Også i Skat er der tilfredshed med dommen. Til Erhvervsbladet siger sagsbehandler Anne Larsen fra Center for Arbejdsudleje, at det ikke er papirerne, som parterne fremviser, der afgør sagen.

- Det er snarere det, som reelt foregår ude på byggepladsen, som betyder noget, siger hun.

Derimod er entreprenør Simon Klug selvsagt ikke tilfreds. Han havde regnet med at kunne nøjes med en entreprisesum til det polske firma, men dommen bevirker, at de polske håndværkere skal have arbejdstilladelse og overenskomstmæssig løn og at der skal betales a-skat.

- Dommen er helt gal. Mit papirarbejde var helt i orden, siger han til Erhvervsbladet.

John Larsen: - Det er netop det, der det fine ved dommen, at selv det bedste papirarbejde ikke er nok, hvis virkeligheden er anderledes end papiret.

Simon Klug agter at anke dommen.