Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Intet lovkrav om barnesæder i taxaer giver farlig kørsel for både børn og chauffører. "Dødsensfarligt for chaufføren", siger næstformand i 3F’s taxaklub.

Mens børn under syv år i almindelige personbiler skal bruge et barnesæde, gælder reglen ikke for taxaer. I taxaer kan børn under tre år sidde på bagsædet uden barnesæde og uden sele.

I flere danske byer er det ikke til at få en taxa med et barnesæde. Det er konsekvensen af den undtagelse i selebekendtgørelsen, som blev indført i foråret.

Nu advarer næstformand i Taxachaufførernes landsklub under 3F, Jens Laursen fra Randers Taxa om et farligt spil med sikkerheden i taxaerne.

Jens Laursen er utryg ved den manglende sikkerhed for både børn og chauffører i bilen, når børn under tre år ikke er fastspændt i et barnesæde. Hvis taxaen skal lave en hård opbremsning, hvor børn, der er på bagsædet bliver slynget frem, kan det være livsfarligt for chaufføren, påpeger han.

- Ved et sammenstød er det dødsensfarligt at få et barn på 15 kilo i nakken. Det slår med en voldsom kraft, advarer Jens Laursen.

Forældrenes ansvar

Miljøkonsulent Kjeld H. Jensen fra 3F's Transportgruppe er ikke glad for det pres, der ligger på taxachauffører, der kører med børn. Chaufførerne har ret til at sige nej med henvisning til velfærdsparagraffen om liv, ære og velfærd, siger han om sikkerheden.

Det er farligt og et stort psykisk pres for chaufføren at køre med børn, der ikke er spændt fast. Hvis der ikke er et barnesæde, har chaufføren ret til at afvise barnet. Hvis forældrene vil have et barn med, må de, i følge Kjeld H. Jensen, selv have et barnesæde med.

- En trafikulykke er jo ikke mindre farlig, fordi det sker i en taxa. Det er et forældreansvar at passe på sine egne børn, siger han.

Han opfordrer nu de taxaselskaber, der gambler med børns og chaufførers sikkerhed, til at have nogle barnesæder, som kunder kan bruge til deres børn.

- Hvis vognmanden vil tjene på at køre med børn, må de have det udstyr, der skal til for at gøre kørslen sikker, siger Kjeld H. Jensen.

Færdselsekspert efterlyser barnestole

Mens børn under syv år i almindelige personbiler skal bruge et barnesæde, gælder reglen ikke for taxaer. I taxaer kan børn under tre år sidde på bagsædet uden barnesæde og uden sele. Det er på grund af et smuthul i selebekendtgørelsen, som Justitsministeriet i foråret lavede for taxaselskaber, der så stort på sikkerheden for små børn og chaufførerne.

Det er i byer som Randers, Vejle, Viborg og Slagelse, hvor forældre går forgæves, hvis de vil have en taxa med et barnesæde. I byer med flere taxaselskaber er det muligt at finde selskaber, der har barnestole.

Det bekymrer Rådet for Større Færdselssikkerhed, hvor dokumentationschef Jesper Sølund efterlyser taxaer med barnesæder.

- Det er enormt vigtigt, at barnet bliver spændt fast. Statistikken for børn og voksne viser, at halvdelen af alle alvorlige skader kunne være undgået, hvis man var spændt fast, siger han.

Utilfreds med taxaselskaber

Jesper Sølund påpeger, at flere taxaer har et indbygget barnesæde i ryglænet, der kan foldes ud, så der ikke er brug for et løst barnesæde. Men de indbyggede kan ikke bruges til de helt små børn. Han er ikke tilfreds med de taxaselskaber, der ikke har et barnesæde at tilbyde deres kunder.

- Det er uheldigt, at der er byer, hvor man ikke kan få en taxa med et barnesæde. Det bedste er, at folk selv tager et barnesæde med til deres børn. Men vi anbefaler, at taxaselskaberne giver deres kunder mulighed for et barnesæde, siger Jesper Sølund, Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Vognmænd afviser barnesæder

I Dansk Taxa Råd, der organiserer taxavognmændene, vil man ikke kræve barnestole til de små passagerer. Både prisen for et barnesæde og den begrænsede plads i taxaens bagagerum gør det svært at kunne tilbyde sikker transport af børnene.

- Det er en praktisk begrænsning. Det giver mange problemer med barnestole, hvis der ikke er kundegrundlag til den. Så det må være op til den enkelte forretning, om de vil tilbyde kunderne en barnestol, siger næstformand Peter Kjærgaard i Dansk Taxa Råd om taxaer uden barnestole.

Han sætter ansvaret for sikkerheden på forældrene, der selv bør have et barnesæde med, når børnene skal med taxa.

- Det er ikke ansvarligt af forældrene, hvis de ikke har et barnesæde med til deres børn, siger Peter Kjærgaard, Dansk Taxa Råd.

Hvis taxaselskaberne ikke frivilligt vil tilbyde barnesæder i alle taxaer, kan justitsministeren i følge færdselsloven vælge at indføre eller ændre regler for barnesæder i taxaer.

Det har ikke været mulig at træffe Justitsminister Lene Espersen for et interview, men hun udtaler gennem sin pressetalsmand, at hun snarest vil drøfte barnesæderne med sine embedsmænd, før hun kan tage endelig stilling.