Flere institutioner vil nu kræve erstatning for legepladser leveret af firmaet AZ-Saks i Horsens. Naturlegepladserne burde holde i mange år, men rådner i flere tilfælde efter få år.

AZ-Saks og firmaets indehaver Allan Rønne, der har haft illegale polakker til at opføre legepladser og legepladsudstyr i mindst 47 byer, har i forvejen et millionkrav på lønefterbetaling til to underbetalte polakker Wiktor Batko og Zdislaw Tomczewski hængende over hovedet.

Den integrerede og selvejende institution Carlsberg Bryg i København vil sagsøge firmaet, fordi deres legeplads er begyndt at rådne efter tre år.

- Det er så bittert. Vi har selv sparet sammen til en del af legepladsen, der kostede 200.000 kroner. Kvaliteten er dårlig, træet er ubehandlet og rådner, siger leder Kirsti Zøller.

Et er, at pengene er spildt. Det værste er, at det rådne træ, som man kan stikke en skruetrækker igennem, udgør en reel sikkerhedsrisiko for børnene.

Rådden bærebjælke

Institutionen opdagede og fjernede blandt andet en rådden bærende bjælke, og får nu Teknologisk Instituts tilsyn til at gå resten efter.

- Hvis bærebjælken havde fået lov til at rådne igennem og knække, hvilket den havde gjort før eller siden, var der faldet flere cirka tre meter høje og 25 cm tykke bjælker ud til siderne og ned over børnene. Den var livsfarlig, siger Kirsti Zøller, der husker tilbage til 1999, da legepladsen blev bygget.

- Vi undrede os. Polakkerne fik små arbejdstegninger og knoklede både aften og weekend, siger hun.

Forelagt klagerne over dårlig kvalitet, siger indehaver af AZ-Saks Allan Rønne:

- Jeg kan ikke diskutere det med dig. Jeg har ingen kommentarer.

Mere end ærgerligt

På Præsteskovgård Skolefritidsordning i Herfølge overvejer en vred leder Karen Kristensen at sagsøge AZ-Saks.

Polakkerne brugte fire uger på at bygge en stor legeplads, men da institutionen efter den megen medieomtale efter Fagbladets afsløring fik Køge Kommune til at tjekke sikkerheden, blev resultatet, at over halvdelen af legepladsen måtte fjernes.

- Det er så ærgerligt. Men træet er råddent og hellere undvære legeredskaberne, end at børnene kommer til skade, siger Karen Kristensen, der tilbage i 1998 protesterede over for Allan Rønne, at det var polakker, der satte legepladsen op.

- Han sagde, at det var lovligt, så vi troede, at det var ok, siger hun.

Den er gal andre steder

Efter medieomtalen er der dukket en række andre eksempler op på farlige legepladser fra AZ-Saks. Blandt andet Nordre Børnehave i Tønder, hvor en bærende stolpe med et tårn i toppen var rådden, så tårnet før eller siden ville vælte. I værste fald med børn i. Stolpen er nu udskiftet med en jernstolpe.

I Hammel Kommune blev en stor legeplads på Søndervangskolen helt lukket af sikkerhedsgrunde.

På en skolefritidsordning i Greve Kommune blev en bro nedtaget og udbedret - den var livsfarlig, da børnene kunne få hovedet i klemme.

Over 16.000 ulykker sidste år

I 2001 kom 16.233 børn så galt af sted på en legeplads, at de måtte på skadestuen.

Godt 800 af børnene - fem procent - kom så alvorligt til skade, at de blev indlagt på hospi-tal. De fleste ulykker sker på institutionernes legepladser - nemlig 64 procent.

Det viser tal fra Center for Ulykkesforskning ved Statens Institut for Folkesundhed.