For anden gang inden for godt et år har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg sat det enkelte individs rettigheder over arbejdsmarkedsparternes gensidige aftaler.

I januar i fjor var det de danske overenskomstbestemmelser om eksklusivaftaler, der i Strasbourg blev dømt i strid med den europæiske menneskeretskonventions regler om foreningsfrihed.

I går var det så en aftale mellem det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads og arbejdsgiverne i Sveriges Byggindustrier, der blev dømt værende i strid med konventionen. Det drejer sig om den såkaldte granskningsafgift, som alle bygningsarbejdere, der er omfattet af Byggnads' overenskomst, betaler til forbundet, uanset om de er medlem eller ej. Afgiften, der er på halvanden procent af bruttolønnen, anvendes til at sikre, at alle bygningsarbejdere får den rette løn. Det er arbejdsgiveren, der opkræver og udbetaler afgiften til Byggnads.

Menneskerettighedsdomstolen, i Sverige kaldet Europadomstolen, slår fast, at Byggnads ikke kan bevise, at pengene bruges til det, de opkræves til - granskning, det vil sige undersøgelse af, at alle får rigtig løn.

I princippet er det i begge de nævnte sager staten, i den første Danmark og i den sidste Sverige, der har tabt sagerne ved at tillade aftaler, der ifølge domstolen strider mod menneskeretskonventionen.

Indblanding i partsaftaler

- Sådan som jeg læser dommen, siger domstolen, at Byggnads ikke må tage flere penge, end man rent faktisk bruger på granskning af lønninger, og det er faktisk også det, man har aftalt i overenskomsten, da granskningsafgiften helt tilbage i 1976 blev indført, siger Gunde Odgaard fra de danske byggefagforeningers paraplyorganisation BAT-kartellet.

- Det principielle er, at Menneskerettighedsdomstolen igen blander sig i den ret, som arbejdsmarkedets parter har til at aftale forholdene på arbejdsmarkedet - og vi ser desværre en tendens til, at individet sættes over kollektivet, uanset om der er tale om partsaftaler, siger han.

Uenighed om konsekvenserne

Organisationerne i Sverige er uenige i tolkningen af dommens rækkevidde.

Sveriges Byggindustrier (BI) har støttet de fem bygningsarbejdere, der for snart otte år siden anlagde sagen og i første omgang tabte ved den svenske Arbejdsdomstol. BI siger, at dommen er klar og betyder, at uorganiserede ikke længere behøver betale granskningsafgift.

Det er Byggnadds uenig i. Forbundets formand Hans Tilly siger, at dommen er uventet. Han mener imidlertid ikke, at domstolen har ret i, at Byggnads ikke kan bevise, at pengene bruges korrekt. Han oplyser, at granskning udføres på mange måder, blandt andet ved opsøgende arbejde, ved kontrol af arbejdsgiveres lønudbetalinger og ved udarbejdelse af sammenlignende lønstatistik, som kommer også de uorganiserede til gode.

Han siger til svensk tv's Rapport, at han vil betragte det som aftalebrud, hvis arbejdsgiverne undlader at indbetale granskningsafgift for uorganiserede.

Afgiften er som nævnt på halvanden procent af lønnen, normalt 300-400 kroner om måneden pr. person.