Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Skanska stopper byggeaktiviteter i Jylland og på Fyn. Mange murere og betonarbejdere bliver berørt. Ærgerligt, men folk finder andet arbejde, siger 3F-afdelinger.

Den svenske entreprenørkoncern Skanska stopper alle bygge- og renoveringsaktiviteter i Jylland og på Fyn. Op mod 500 medarbejdere berøres.

Den svenske entreprenørkoncern Skanska stopper alle bygge- og renoveringsaktiviteter i Jylland og på Fyn. I stedet vil firmaet fokusere på egne udviklingsprojekter og byggerier i hovedstadsområdet. Beslutningen betyder, at Skanskas kontorer i Århus, Ålborg, Odense og Kolding lukker i løbet af året. I takt med at firmaets igangværende projekter i Jylland og på Fyn gøres færdige, vil op mod 500 medarbejdere blive berørt af ændringerne.

Til gengæld vil Skanskas anlægs- og forsyningsforretning ikke blive berørt. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse. Planen skyldes skuffende økonomiske resultater i Skanska Danmark de sidste to år.

- Vores økonomiske resultater de sidste par år har været meget utilfredsstillende, og vi må erkende, at det ofte er for usikkert at gå ind i projekter, hvor vi ikke selv er med fra starten. Det er med andre ord primært på vores egne udviklingsprojekter i hovedstadsområdet, vi kan skabe en stærk forretning – og det tror vi til gengæld meget på, siger administrerende direktør Jan-Gunnar Glave.

Kom bag på medarbejderne

I Århus besøgte formanden for anlæg- og bygningsgruppen i 3F Rymarken, Ole Christiansen, onsdag morgen flere af Skanskas byggepladser.
- Det er kommet fuldstændig bag på folkene. Så de hænger med skuffen. Mange af dem har været ansat i firmaet i mange år og kommer til at miste deres anciennitet. Men der er andre skorstene, som ryger. Når man tager beskæftigelsessituationen i betragtning, kunne det godt have sket på et værre tidspunkt, siger Ole Christiansen.

Han venter, at lukningen vil berøre en 40-50 betonarbejdere i afdelingen. Anlægsfolkene bliver ikke berørt.

Mange lærlinge

På Fyn ventes cirka 150 medarbejdere at blive berørt, selv om Skanska ifølge Fyens Stiftstidende bevarer afdelingen for ledningsarbejde, der har hovedsæde i Odense og cirka 200 ansatte på Fyn.

I 3F Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense ærgrer næstformand Bent Sørensen sig.

- Det er vores murere, murerarbejdsmænd og betonfolk, der bliver ramt. Det beklager vi meget. Vi har altid haft et godt samarbejde med Skanska, som også har været kendt for at have mange lærlinge, i hvert fald her på Fyn. Det har været en god og stabil arbejdsplads, som har haft en stor egenproduktion på Fyn, siger han.
Han frygter dog ikke, at folkene vil komme til at gå ledige.

- De vil formentlig få arbejde med det samme, det er jeg ikke så bekymret for. Men i en periode kan det blive svært at skaffe lærepladser nok. Skanska var så store, at de havde lærlinge inden for alle grene og kunne flytte rundt med dem alt efter opgaverne. Mange af underentreprenørerne har ikke lærlinge, siger Bent Sørensen.

Næstformand for murerne i Odense, Allan Pedersen, siger, at murerafdelingen ved Skanska reelt er over 125 år gammel, idet Skanska har opslugt det oprindelige store fynske entreprenørfirma Hans Jørgensen & Søn.

- Vi har sjak, der har gået sammen i 25 år. Så det bliver en stor omvæltning. Desuden har Skanska haft stort fokus på arbejdsmiljøet, så de har meget få arbejdsskader. Også derfor er det ærgerligt, siger Allan Pedersen.

Færre og større firmaer

Ole Christiansen fra 3F Århus Rymarken mener, at udviklingen i byggebranchen går mod færre og større koncerner.

- De store entreprenørfirmaer taber næsten alle sammen penge. Det har tre årsager. Dels blev aftalerne om de store byggerier indgået, før priserne på materialer begyndte at stige sidste år. Dels bruger de underentreprenører, som har hævet priserne. Endelig er der ledelsesproblemer. Firmaerne har en vis selvstændighed lokalt, men er styret centralt. Det har givet nogle interne konflikter og problemer i firmaerne, mener Ole Christiansen.

- Jeg tror, vi fremover vil se færre og større virksomheder i branchen, siger han.
Skanska er svensk-ejet og en af verdens største entreprenørfirmaer med cirka 56.000 ansatte over hele verden. Omsætningen var på cirka 126 milliarder svenske kroner i 2006. I Danmark var Skanskas omsætning på cirka 3,3 milliarder danske kroner i 2006. Der er ca. 1.500 ansatte i Danmark.