De seneste år har vist alt for mange eksempler på kassetænkning og forvaltning på kant med loven i håndteringen af de ledige i kommunerne.

Alene af den grund er det helt forkert, når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) beskylder arbejdsmarkedets parter for at kuppe sig til ejerskabet af fremtidens beskæftigelsesindsats og formidling af job til ledige. Tværtimod er debatten yderst nødvendig

Det mener SiD's uddannelsessekretær Poul Hansen ,efter at beskæftigelsesministeren og Kommuners Landsforening i går tog kraftigt afstand fra et udspil fra DA, LO, FTF og SALA om en fremtidig jobformidling med staten i den styrende rolle.

- Lønmodtager- og arbejdsmarkedsorganisationer er enige om, at man vil have et system forankret i staten, fordi det er et system, man kan have tillid til, siger Poul Hansen.

- Det er ikke tilfældet med kommunerne. De forvalter alt for forskelligt. Behandlingen af ledige må aldrig afhænge af en kommunes økonomi, fortsætter han og henviser til eksemplerne på lovstridig kommunal aktivering og kassetænkning, som SiD har påvist de senere år.

Bodum skrækeksempel

Otte kommuners samarbejde med Bodum om lovstridig aktivering af ledige med konkurrenceforvridning til følge er et af skrækeksemplerne.

Men også Varde, Farum, Bjergsted, Jernløse, Hillerød, Aalborg og Nykøbing Falster er kommuner, der har vist eksempler på dårlig eller ulovlig aktivering.

- Mange kommuner forvalter ikke efter lovens bogstav. Det går ud over de lediges retssikkerhed og understreger vigtigheden af, at man laver et system, som lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer kan have tillid til og samarbejde med, siger Poul Hansen.

Han henviser desuden til beskæftigelsesministeriets egen sektoranalyse til strukturkommissionen. Den viste for nylig, at der er er stor forskel på den kommunale aktivering - både indbyrdes mellem kommunerne, og i forhold til det statsligt forankrede AF-system.

Analysen afdækkede, at der mangler meget viden om kommunernes indsats og effekter, og der er kæmpe variation mellem de enkelte kommuner.

Variationen kan endda være betydelig blandt nabokommuner. Det betyder, at sandsynligheden for at få et tilbud om aktivering, og om man kommer i arbejde, afhænger af, hvilken kommune man bor i.

Uens gruppe

Ledige er ikke en ensartet gruppe. Der skal for eksempel tages hensyn til den enkeltes arbejdsevne, og det er kommunerne ikke gode nok til, mener SiD's uddannelsessekretær.

- Tvært imod er der en stor grad af klientgørelse i det kommunale system i dag. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i AF-systemet, der har en anden tilgang til de ledige - en tilgang der handler om afklaring af den enkelte i forhold til arbejdsmarkedet, siger Poul Hansen.

I går mandag efter LO's DA's, SALA's og FTF's fælles høring og udspillet om en statslig forankring af indsatsen for de ledige, sagde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blandt andet til TV2:

- I stedet for at diskutere, om det er kommunerne eller arbejdsmarkedets parter, der skal styre fremtidens beskæftigelsessystem, synes jeg, vi skal bruge kræfterne på at finde den korteste og hurtigste vej tilbage på arbejdsmarkedet for de ledige.

Ledige bliver kastebolde

Også Kommunernes Landsforening tager afstand fra udspillet.

- Forslaget er det diametralt modsatte af et mere enstrenget system og vil ikke kunne løse opgaven med at få tilstrækkelig mange flere i arbejde. Det vil medføre, at meget store grupper blandt de ledige, om ikke dem alle, vil blive kastebolde mellem forskellige systemer. Det er en klar forringelse i forhold til i dag, hvor det trods alt kun er et mindretal af de ledige, der skal bevæge sig rundt mellem flere systemer, udtalte KL's formand Ejgil W. Rasmussen mandag i en pressemeddelelse.