Et nyt notat fra SiD sætter nu flere spørgsmålstegn ved en enstrenget beskæftigelsesservice, som betyder at alle ledige - dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere - skal behandles éns.

I dag er det AF-systemet, som tager sig af dagpengemodtagernes muligheder for at komme i arbejde, mens kommunerne tager sig af kontanthjælpsmodtagerne. Sådan skal det ikke være i fremtiden.

Ifølge arbejdsmarkedsforliget "Flere i arbejde" skal alle ledige vurderes efter éns principper og efter samme model. I dag er der allerede sat samarbejdsforsøg i gang i form af arbejdsmarkedscentre i Greve, Ringkøbing, Århus og Kalundborg.

Samtidig slås politikerne og arbejdsmarkedets parter om, hvem der skal have magten i et enstrenget system - staten (AF-systemet) eller kommunerne. I dag har arbejdsmarkedets parter stor indflydelse på beskæftigelsespolitikken for dagpengemodtagerne via de regionale arbejdsmarkedsråd.

Ingen indflydelse

Nu viser et notat fra SiD, at udenlandske erfaringer med en enstrenget beskæftigelsesservice blandt andet har betydet, at arbejdsmarkedets parter er sat helt udenfor døren.

- Både Holland og England har et enstrenget beskæftigelsessystem - i Holland mere decentralt styret end i England, som fastholder et statsligt styret system, siger Morten Kaspersen, leder af SiD's a-kasse, der er en af de SiD-repræsentanter, der står bag notatet og har besøgt de to lande.

- Men i begge lande er det helt klart, at arbejdsmarkedets parters medvirken til overvågning og administration af reglerne nærmest ikke eksisterer. Landene har heller ikke haft tradition for at arbejdsmarkedsparterne har deltaget i udmøntningen af beskæftigelsespolitikken, som vi har herhjemme. Men det er jo noget, vi har gode erfaringer med i Danmark, siger Morten Kaspersen.

Systemet i Holland og England

I Holland skal alle ledige - dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere - henvende sig ét og samme sted for at få hjælp til jobsøgning og aktivering, nemlig i såkaldte "centre for arbejde og indkomst".

Aktiveringen af ledige er i stadig større omfang udliciteret til andre aktører, nu på tredje år. Kommunerne får flere og flere penge til at købe aktivering for og får dermed mere indflydelse på indsatsen.

I England er indsatsen bygget op om "New Deal"-systemet, hvor det offentlige og den enkelte ledige laver en aftale om at begge parter gør en indsats for at få den ledige i arbejde. I England er systemet bygget op om den statslige arbejdsformidling.

Fyldt med huller

Men de reelle erfaringer viser, at der er huller i systemerne.

Eksempelvis er det i Holland endnu umuligt at måle, om den nye model virker bedre end den gamle. Man ved heller ikke ret meget om, hvilke private firmaer der har succes med at få de ledige i job. Markedet er ustabilt, og mange små aktører forsvinder.

Desuden har udliciteringen medført et kæmpe bureaukrati i forbindelse med tildeling af opgaver. Og endelig skulle de ledige have frit valg mellem aktører - det er næppe reelt.

I øvrigt planlægger den hollandske regering af skære 50 procent af budgettet til beskæftigelsespolitik de kommende tre år.

I England er en af bagsiderne ved systemet, at der er gruppe marginaliserede ledige, som ikke kan hjælpes i New Deal. I øvrigt er samspillet mellem arbejdsgivere, jobcentre og kommuner dårligt.

Afgørende at bevare motivation

- Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er stærkt begejstret for den enstrengede model, men ser man nærmere på hvordan modellen virker i praksis, er det svært at forstå begejstringen, siger Morten Kaspersen.

- For os i SiD er det afgørende, at arbejdsmarkedets parter ikke skubbes ud på sidelinien og mister sin indflydelse, og dermed mister motivationen til at deltage aktivt i at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter er nøglen til en effektiv indsats, mener han.

Parterne frygter da også at blive kørt ud på et sidespor, hvis det bliver kommunerne, der kommer til at sidde på hovedindflydelsen på en enstrenget model.

DA, SALA, LO og FTF er på mandag værter ved en fælles konference på Christiansborg om fremtidens beskæftigelsessystem.