De stærkeste ledige skal i højere grad selv sørge for at finde sit job. Pengene skal i højere grad bruges på at hjælpe de svageste ledige.

Sådan hedder det i et nyt temapapir fra Beskæftigelsesministeriet, om fremtidens krav og udfordringer til beskæftigelsesindsatsen.

I papiret vil ministeren gerne fjerne fokus fra, om det fremover skal være staten eller kommunerne, der skal have ansvaret for en enstrenget beskæftigelsessystem, og i stedet fokusere på hvad beskæftigelsesindsatsen skal kunne levere.

I 2002 var over 1,2 millioner danskere i berøring med de forskellige dele af det beskæftigelsespolitiske system, både i kommunerne og AF.

Ikke pakkes ind i vat

Blandt ministerens krav til fremtiden er, at de stærke ledige skal "ansvarliggøres" for selv at finde et job. "Det skal være en selvfølge at stille krav om, at den enkelte fuld ud påtager sig ansvaret for egen jobsøgning", hedder det.

Til gengæld skal de svageste grupper mødes med hyppig personlig kontakt.

Men samtidig mener ministeren, at borgerne ikke skal pakkes ind i vat i "misforstået omsorgsfuldhed". Kort og godt: Det er uacceptabelt, hvis systemerne på forhånd opgiver indsatsen for at få folk i arbejde.

I temapapiret hedder det, at mange langvarigt ledige i både kommuner og AF opgives og parkeres på sociale ordninger eller på dagpenge. Desuden fremhæves det - og dokumenteres med tal fra 2001 - at en vis del af de langvarigt ledige selv finder sig et arbejde.

Jobbene findes ikke

Morten Kaspersen, leder af SiD's a-kasse, vil godt være med til at diskutere indhold af beskæftigelsesindsatsen fremover, frem for udelukkende at fokusere på forankring af et nyt samtænkt system.

- Det, der springer mest i øjnene i temapapiret, er, at ministeren på den ene side gerne vil gøre op med den eksisterende organisering af beskæftigelsesområdet og tænke i helhedsløsninger. Men samtidig hænger han selv fast i en tankegang, der stammer fra en tid med fremgang i beskæftigelsen og rekordlav ledighed, siger Morten Kaspersen.

- Et af mantraerne er, at indsatsen for alle skal have et jobperspektiv. Og den ekstra indsats, der omtales, handler udelukkende om eksempelvis integration og ledige med misbrugsproblemer. Jeg savner i den grad, at det kæmpe behov for efteruddannelse og omskoling, som vi ser i dag, blev anerkendt, ligesom det er blevet klart anerkendt af økonomer og andre eksperter, på baggrund af blandt andet de mange udflytninger af ufaglærte arbejdspladser, siger Morten Kaspersen.

- Problemet er, at de job, der ifølge papiret skal satses på, ikke findes på arbejdsmarkedet som situationen er i dag.

Skjult dagsorden

- Desuden er jeg betænkelig ved den skjulte dagsorden, der synes at være mellem linierne: "Dem som skal klare sig selv, skal i højere grad forpligtes herpå". Og "De stærke ledige skal ansvarliggøres for selv at finde et job". Hvis der hermed lægges op til endnu en stramning af rådigheden - så de ledige skal straffes, hvis de ikke selv umiddelbart kan gå ud og finde et job, der vel at mærke ikke findes - ja, så må jeg tage meget klar afstand, understreger Morten Kaspersen.
1,2 millioner danskere i kontakt med systemet

I alt var over 1,2 millioner danskere i 2002 i kortere eller længere tid i kontakt med de forskellige dele af det beskæftigelsespolitiske system. Omregnet til helårspersoner var det 447.400. 37,5 procent af dem var dagpengemodtagere. Kun 7,1 procent var arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 22,4 procent var kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledige, 16,2 procent på sygedagpenge og resten på introduktionsydelse, revalidering, og personer i fleksjob, skånejob m.m.

(kilde: Beskæftigelsesministeriets temapapir)