Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fagbladets dokumentation af priser beviser konkurrenceforvridning, mener advokat Henrik Karl Nielsen, der fører sagen på vegne af fallit-ramt kaffekandesamler.

Da Robert Jensen gik fallit med sit firma, der samlede kaffekander for Bodum gik han til Egtved kommune for at få kontanthjælp. Det fik han mod at komme i aktivering. Her blev han sat til at samle kaffekander for Bodum.

Robert Jensen har efter min mening en klokkeklar sag med udsigt til erstatning fra otte kommuner på grund for konkurrenceforvridning i forbindelse med Bodum-aktiveringen.

Det siger Robert Jensens advokat Henrik Karl Nielsen, der sammen med den tidligere kaffekandesamler er gået i gang med at søge statsamtet om fri proces i den principielle sag for at stævne de otte kommuner for ulovlig konkurrenceforvridning, der angiveligt førte til Robert Jensens fallit i 2000.

Det sker med henblik på at sikre Robert Jensen erstatning. Noget de otte kommuner - Egtved, Billund, Fredericia, Odense, Svendborg, Bov, Grindsted og Ølgod - hidtil har afvist.

Prislister kan afgøre udfaldet

Såvel kommunerne som Bodum- koncernen afviser, at der har været tale om konkurrenceforvridning. Men Fagbladet har tidligere på året dokumenteret, at de otte kommuner i Bodum-samarbejdet udførte samling og pakning af Bodums produkter billigere end Robert Jensen firma TJ Service. Og netop prislisterne som SiD og Fagbladet er besiddelse af kan afgøre sagen til Robert Jensens fordel.

- Alt tyder på, at Robert Jensen har været udsat for ulovlig konkurrenceforvridning fra de kommunale aktiveringsprojekter. Og her bliver prislisterne fra de otte kommuner et vigtigt bevis, siger Henrik Karl Nielsen.

Langvarig sag

Det synes nu kun at være et spørgsmål om tid, førend de otte kommuner modtager en stævning i Bodum-sagen.

Hidtil har tre arbejdsmarkedsråd ud af fire truffet afgørelser, der tyder på, at Robert Jensen har grund til håb om medhold i retten.

I august og september fastslog arbejdsmarkedsrådene på Fyn, i Sønderjylland og Ribe Amt, at Bodum-aktiveringen i Svendborg, Ølgod, Bov, Grindsted og Billund var ulovlig og konkurrenceforvridende.

Men sagen om Bodum og de i alt otte kommuners aktiveringssamarbejde med kaffekandegiganten er langt fra slut.

Arbejdsmarkedsrådet i Vejle Amt mangler at afgøre sagen for Fredericia og Egtved Kommuners vedkommende. her ligger de to største aktiveringsfabrikker i sagen, men arbejdsmarkedsrådet har bedt Konkurrencerådet om hjælp til at vurdere, hvorvidt de to kommuner har gjort sig skyldig i ulovlig aktivering og konkurrenceforvridning.

Som en udløber af Bodumsagen nedsatte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i efteråret et udvalg, der skal klarægge retningslinier for kommunale aktiveringsprojekter. Det sker med henblik på at undgå lignende sager om konkurrenceforvridning frem over.