Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Gribskov Kommune vil udlicitere jobcenter til privat firma. Det vækker bekymring hos medlemmer af lokalt og regionalt beskæftigelsesråd.

- Jeg er meget meget vred over, at vi ikke blev taget med på råd, men først senere blev orienteret af arbejdsmarkedsudvalget, siger formand for det lokale beskæftigelsesråd, Ellen Bielefeldt, fra 3F Nordøstsjællandsafdeling.

Gribskov kommunes planer om at udlicitere 51 procent af den kommunale del af jobcentret, får rynkerne frem i panden på medlemmer af både det lokale og det regionale beskæftigelsesråd.

- Jeg er da dybt bekymret. Især for om det bliver endnu sværere at holde øje med, om de ledige får deres rettigheder opfyldt, siger Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn, der fra 1. juni er formand for det regionale beskæftigelsesråd for Hovedstaden & Sjælland.

- Derfor vil jeg fremover holde særligt øje med Gribskov og andre kommuner, hvor man bevæger sig i disse baner. Men kommunen skal nå nogle resultater, og jeg vil opfordre det lokale beskæftigelsesråd til at skærpe deres tilsyn med jobcentret, og stille krav om en hurtigere opfølgning, siger Peter Kay Mortensen.

Kræver mere ekspertise

I Køge har det lokale jobcenter allerede udliciteret halvdelen af driften til det hollandske firma Agens. En model som flere andre kommuner har vist interesse for. Modellen i Gribskov er mere omfattende, idet politikerne vil ændre jobcentret til et aktieselskab, hvor 51 procent skal udbydes til et privat firma. Ifølge vicekommunaldirektøren i kommunen, Claus Thykjær, vil der blive åbnet for, at selskabet kan sælge ydelser til andre kommuner.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis siger formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg Mads Brinch Jesper fra Dansk Folkeparti om baggrunden for beslutningen, at ”Det kræver mere ekspertise at få folk i arbejde, end den Gribskov Kommunes eget jobcenter besidder”. Han siger også, at målet er at få et bedre netværk og tilknytning til det private og offentlige arbejdsmarked.

Vred rådsformand

Formand for det lokale beskæftigelsesråd Ellen Bielefeldt fra 3F Nordøstsjællandsafdeling er vred.

- Jeg er meget meget vred over, at vi ikke blev taget med på råd, men først senere blev orienteret af arbejdsmarkedsudvalget. Samtidig synes jeg, det er groft overfor personalet i jobcentret, at sige at jobcentret mangler ekspertise, siger hun.

Ellen Bielefeldt undrer sig over, at kommunerne, der i forbindelse med strukturreformen havde meget travlt med at overtage beskæftigelsesindsatsen, nu smider håndklædet i ringen.

Hun frygter også, at beskæftigelsesrådet efter en privatisering får mindre føling med hvad der sker i jobcentret.

- Hvorfor skal et privat firma gå ind i det, hvis ikke det er for at tjene penge? Derfor kan man være bange for, at indsatsen overfor de ledige bliver billigere og ringere, siger Ellen Bielefeldt, der mener at privatiseringen er ren og skær ideologi.

Det er kun den kommunale del af jobcenteret, der er på vej på private hænder. Til gengæld er kommunen allerede gået i gang med at lave udbudsmateriale over Jobcenter A/S, som det nye selskab skal hedde. Udbuddet ventes bekendtgjort sidst i denne måned, og det nye selskab skal være i drift fra årsskiftet.