Forleden fremlagde Søren Pind et omfattende forslag om stramning af dansk internetlovgivning. Hvis en person for eksempel deler en film optaget af den islamiske terrororganisation ISIS eller besøger et chatforum, hvor folk snakker om radikaliseret islam eller googler information om terrororganisationer, så kan politiet stille skarpt på dem: Det vil sige overvåge deres gøren og laden på nettet eller beslaglægge deres computere og til og med retsforfølge dem, selvom det ikke var netbrugerens hensigt at deltage eller opfordre til terror.

Politiet skal kort sagt kunne ransage og holde øje med mennesker, der ikke har gjort noget kriminelt.

Pind vender det blinde øje til

For cirka to måneder siden afslørede avisen Politiken i samarbejde med internetaktivist og journalist Peter Kofod en russisk hjemmeside, hvor danske borgere handlede med privat information, der tilhører andre danskere. For profit blev der købt og solgt billeder, film, telefonnumre og adresser uden personers samtykke. Den slags er allerede ulovligt: At offentliggøre privat information eller billeder uden en persons samtykke er ulovligt i følge persondatalovgivningen. Som offer for denne type kriminalitet kan jeg skrive under på, at det har ekstremt alvorlige konsekvenser blandt andet for følelsen af sikkerhed i eget hjem, mulighederne for at søge job og mange andre ting.

Responsen fra Pind var en knusende tavshed. Et par kommentarer fra politiet om, at det var svært at gøre noget, når hjemmesiden havde hjemme i udlandet, var det, vi alle blev spist af med. Grov, krænkende kriminalitet på internettet med seriøse livsfølger for ofrene var åbenbart ikke noget, vi sådan kunne begynde at tage alvorligt. Danske borgere kunne lade være med at have digitalt materiale liggende, som de ikke ville have offentliggjort: Det var det budskab, som politiet kunne diske op med. Hvilket er en enorm begrænsning af vores ret til privatliv på nettet.

Så står vi tilbage med en situation, hvor en dansk gymnasieelev, der skriver skoleopgave om Al Qaeda og googler sig til information og sender det til sine venner, kan retsforfølges, mens der ikke engang bruges ressourcer på at jagte en person, der tjener penge på at krænke andres privatliv. At uvildigt få tilsendt og klikke på en video af ISIS kan få din computer beslaglagt, men netkriminalitet med livsvarige følger for ofrene kan ikke.

Pind prioriterer symbolpolitik

Det er ganske enkelt noget pjat, at det er “for svært” at undersøge internetkriminalitet, og det burde Søren Pind og det danske politi indrømme. Hvis en person, der i uvidenhed besøger et chatforum med hjemme i Saudi Arabien, kan spores og overvåges i Danmark, så er det naturligvis også muligt at finde en person, der har brudt dansk lov på en russisk side. Hvis en side, der bruges til at sprede information om terror, kan blokeres, så kan en side, der bruges til systematisk chikane af privatpersoner, også.

Det handler om prioriteringer, ikke om hvad der er muligt. Søren Pinds fokus på at overvåge mennesker på baggrund af deres internetbrug er en politisk beslutning, som han er i sin gode ret til at træffe. Men når det bliver sat op imod hans stilhed overfor afsløringer af omfattende internetkriminalitet mod danske borgere, så tegner det et billede af ligegyldighed overfor vores alle sammens ret til privatliv.

Tænker man bare et øjeblik på al den information om os, der allerede ligger et sted som borger.dk, så står det klart, at det burde bekymre os alle.

Nettet er fyldt med gemmesteder

Der er ikke nogen tvivl om, at internettet har gjort det sværere at bekæmpe alle mulige typer kriminalitet. Nettets mulighederne for at gemme sig bag brugernavne, nationale grænser og kodeord har skabt et nyt slaraffenland for kriminelle med få paralleller i verdenshistorien. Den måde, vi har håndteret dette problem på indtil videre, er under al kritik.

Det danske politi ignorerer i stor stil både trusler og chikane, hvis de er begået på internettet. En aktivist fik forleden at vide, at hun kunne “tage ud af byen”, hvis hun følte sig utryg som følge af en dødstrussel sendt på Facebook…

Internettet bliver ofte sammenlignet med “Det vilde vesten”, med henvisning til lovløsheden og dets af og til anarkistiske stil. Billedet er egentlig meget rammende. Også i det vilde vesten var der sheriffer, der tog sig de friheder de ville på bekostning af folks rettigheder. Hvis du var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, kunne du blive skudt, mens der ofte blev grinet af lovovertrædelser og kriminalitet, hvis ikke lige sheriffen var i humør til at håndhæve dem. Sådan er det vist stadigvæk.