Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Toiletbesøg på tid, råbende chefer, stofmisbrug og sexchikane. Arbejdsforholdene for lageransatte, der pakker populær måltidskasse, får kritik.

Måltidskasserne fra Hellofresh bliver pakket på et lager i Sverige og derfra kørt ud til danske og svenske kunder. Men de lageransatte, der pakker måltidskasserne, arbejder under ekstremt tidspres med råbende chefer og sexchikane.
HelloFresh

Kød, grønt og nemme opskrifter leveret lige til døren er et koncept, der har vundet indpas hos mange danske familier. Hellofresh er en af de førende virksomheder på det danske marked for måltidskasser. Men bag måltidskasserne fra Hellofresh gemmer sig en historie om ekstremt arbejdspres, overvågning, sexchikane og bestikkelse.

Den svenske avis Helsingborg Dagblad (HD) har afdækket forholdene for de lagermedarbejdere, der pakker måltidskasserne.

Kasserne til både danske og svenske kunder bliver pakket på et lager i den lille svenske by Bjuv, der ligger omtrent 20 minutter fra Helsingborg. Her er det ifølge det svenske medies kilder standard, at lederne råber af de ansatte og presser dem til at arbejde hurtigere. De føler sig behandlet som dyr.

- Du har det dårligt psykisk, der er så meget stress. De råber af dig, og du er hele tiden bekymret. De behandler dig, som om du er et dyr, ikke et menneske, siger en ansat til Helsingborg Dagblad.

De ansatte fortæller også om andre metoder. Blandt andet er der en skærm, der viser, om de ansatte holder en høj nok hastighed ved pakkebåndet. Men selvom lyset på skærmen er grønt, fortæller de ansatte til avisen, at lederne presser på, for at de skal arbejde endnu hurtigere. Lagermedarbejderne fortæller også, at der bliver holdt nøje øje med dem, når de er på toilettet.

Sexchikane, stoffer og bestikkelse 

Men problemerne på lageret i Bjuv rækker ud over overvågning og ekstremt arbejdspres. Helsingborg Dagblads afdækning viser, at lageret ikke er en arbejdsplads for kvinder. Flere ansatte fortæller om seksuel chikane, der handler om kommentarer, invitationer og seksuelle tilnærmelser.

Ifølge avisen anmeldte en kvindelig ansat en hændelse til politiet to gange. Kollegaer havde angiveligt befamlet hende. Anmeldelsen blev markeret som seksuel chikane, men den videre undersøgelse blev henlagt af politiet.

Og så er der angiveligt et udbredt problem med stofmisbrug.

Den tidligere ansatte fortæller, at der bliver solgt og taget stoffer som tramadol og oxycodon, der er stærkt smertestillende og vanedannende medicin. 

- Man hører, at det er solgt, og at der er folk, der tager det. De siger, at: "For at arbejde her, skal du tage tabletter." Tempoet skal være så hårdt, man har det så dårligt, siger en kvindelig ansat til journalisterne fra Helsingborg Dagblad.

Værre end Nemlig.com

Hos 3F Transport genkender Karsten John Kristensen mange af de problemer, som de ansatte på lageret i Bjuv i Sverige beskriver.

- Det er et problem på mange lagervirksomheder, at medarbejderne presses til at arbejde i et meget opskruet tempo. Den enkelte måles på, hvor meget der produceres og sammenlignes hele tiden med en norm, som ingen ved, hvor kommer fra, siger Karsten John Kristensen.

Han fortæller, at lagervirksomheder ofte er præget af militære traditioner med kæft, trit og retning. De råbende mellemledere er af og til også selv presset og dårligt lønnet. Sammen med den evige overvågning forstærker det presset på den enkelte medarbejder.

LÆS OGSÅ: Nemlig.com har tidligere militærfolk og indpiskere til at presse ansatte | Fagbladet 3F

Selvom flere af problemerne på lageret i Sverige ikke er nye for branchen, mener Karsten John Kristensen at beretningerne fra de ansatte er ekstra grelle.

- Generelt tegner det jo et billede af en helt igennem syg virksomhed. Det vil jo være fint, hvis kunderne gøres opmærksom på, hvilken virksomhed de handler med og forholdene for de ansatte. Nogle af problemerne er ”kendte” problemer, men det virker som om denne virksomhed har ført det ud i ekstremer, siger Karsten John Kristensen.

Hellofresh overvejer samarbejdet med Logent

Hos Hellofresh understreger Carina Berg, der er PR Manager, i en mail til Fagbladet 3F, at Hellofresh-lageret i Bjuv drives eksternt af virksomheden Logent.

- På trods af at Logents medarbejdere ikke arbejder direkte for Hellofresh, bekymrer vi os om alle, der arbejder på distributionscentret, og deres sundhed og sikkerhed er vores højeste prioritet, skriver Carina Berg.

Ifølge Carina Berg har Logent efter afsløringerne blandt andet fjernet de personer, der var årsag til problemerne, fra virksomheden og arbejder på at forbedre medarbejdernes arbejdsvilkår.

- Vi tager denne sag dybt alvorligt, og vi tog straks handling, da vi blev gjort opmærksomme på mistankerne. Vi har afholdt daglige møder med Logent og bedt dem om at foretage en grundig undersøgelse af alle de fremførte påstande. Vi forventer, at Logent træffer passende foranstaltninger, og vi følger deres arbejde tæt. 

Hun forventer, at Logent retter op på forholdene, men skriver i sin mail at Hellofresh forbeholder sig retten til at revurdere det fremtidige samarbejde.

Magnus Weidenhaijn, der er chefjurist hos Logent, afviser i en mail til Fagbladet, at virksomheden tager tid på ansattes toiletbesøg og skriver, at der er “ingen form for "lysende display" eller lignende, der styrer eller påvirker arbejdstempoet, hverken på individuelt plan eller i gruppe”.

Han forklarer, at Logent på kort tid er vokset voldsomt, “hvilket altid stiller ekstra krav til ledelsen”.

- Vi har naturligvis nultolerance over for enhver form for dårlig ledelse på vores arbejdspladser, hvilket gælder såvel ledere som øvrige medarbejdere, og Logent arbejder intensivt og aktivt med at udvikle arbejdsmiljøet på alle driftsenheder, således også i Bjuv, så alle medarbejdere kan trives på jobbet, skriver Magnus Weidenhaijn, chefjurist hos Logent, i en mail til Fagbladet 3F.

Ifølge Magnus Weidenhaijn gennemfører Logent løbende medarbejderundersøgelser der viser, at “flertallet af medarbejderne i Bjuv trives med deres arbejde”.