Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Kemiske fluorstoffer, PFAS, har været anvendt i mange brancher herhjemme og mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Flere eksperter mener, at det bør undersøges, om folk, der har været udsat for de giftige stoffer i deres job, har forhøjede værdier af dem i blodet.

Miljøstyrelsen har foretaget en kortlægning, som viser, at fluorstofferne i stort omfang også er blevet brugt i mange brancher og industrier herhjemme. Arkivfoto.
Robin Sommer / Unsplash

Problemerne med PFAS, som er en samlet betegnelse for over 9.000 fluorstoffer, kan være langt større end antaget.

Hidtil er det kommet frem, at tusindvis af grunde i Danmark i værste fald kan være forurenet med de kemiske fluorstoffer, som en gruppe borgere i Korsør har fået målt forhøjede værdier af i kroppen, og mindst 300 brandfolk næste år skal undersøges for.

Men Miljøstyrelsen har foretaget en kortlægning, som viser, at fluorstofferne i stort omfang også er blevet brugt i mange brancher og industrier herhjemme.

Hvis det kan dokumenteres, at arbejdere i den forbindelse kan være blevet udsat for store koncentrationer af fluorstofferne, bør Danmark tage teten og foretage en videnskabelig undersøgelse af, om ansatte på virksomheder, der har brugt PFAS i deres produktion, har forhøjede koncentrationer af de sundhedsskadelige, kemiske fluorstoffer i kroppen.

Det mener John Brodersen, der forsker i folkesundhed og er professor på Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet, og Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Sjælland.

- Der er meget lidt viden om de kemiske fluorstoffers påvirkning på de mennesker, som har arbejdet med dem. Jeg mener, at Danmark og de øvrige lande i Norden på verdensplan har en etisk og moralsk forpligtelse til at gå forrest og få det undersøgt, siger John Brodersen.

- I modsætning til mange andre lande har vi mulighed for at lave grundige videnskabelige undersøgelser, fordi vi har så mange sundhedsoplysninger om vores borgere, at det populært sagt er muligt at følge dem fra vugge til grav, siger han.

Stop brugen af stofferne

John Brodersen er medlem af en ekspertgruppe under Sundhedsstyrelsen, der skal komme med input og rådgive myndighederne om PFAS, der er en fælles betegnelse for over 9.000 kemiske fluorstoffer. Stoffer, der er skabt af mennesker og skader mennesker, dyr, miljøet og vores drikkevand.

- Ekspertgruppen er rørende enige om, at den viden og evidens, som vi har i dag, tyder på, at fluorstofferne har en skadelig påvirkning på befolkningens helbred. Stofferne er uønskede i vores biologi, kroppe og miljø. Man skal simpelt hen stoppe med at bruge dem, siger John Brodersen.

Herhjemme har det største forbrug af PFAS været i elektronik- samt jern- og metalindustrien. Efterfulgt af kemisk industri, bygge- og anlægsvirksomheder, træindustrien og papir- og grafiske virksomheder.

Miljøstyrelsen er for tiden i gang med at undersøge 188 brandøvelsespladser, hvor der har været brugt skum med giftige fluorstoffer, men Morgenavisen Jyllands-Posten har afdækket, hvordan yderligere tusindvis af grunde i Danmark kan være forurenede.

- Når vi ved, at fluorstofferne har en skadelig virkning og er svært nedbrydelige, når de kommer ud i miljøet, hvad så med de mennesker, der har arbejdet med dem inde på en fabrik, spørger John Brodersen.

LÆS MERE: Evighedskemikalier:Hvorfor er PFAS farligt?

Forhøjede koncentrationer

Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe blev nedsat, efter at 118 borgere i Korsør tidligere i år blev konstateret forurenet med PFOS, som blot er ét af de tusindvis af fluorstoffer i PFAS-familien.

Borgerne fik målt forhøjede værdier af PFOS i blodet efter at have spist kød fra kvæg, der havde græsset i nærheden af netop en øvelsesplads til brandslukning, hvor der har været anvendt skum med PFOS.  

De kemiske fluorstoffer mistænkes blandt andet for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, men der er i dag ingen behandling, hvis man har forhøjede værdier af dem i kroppen.

Det vides heller ikke med sikkerhed, om en forhøjet koncentration af stofferne i kroppen på sigt vil øge risikoen for at blive syg eller forværre de sygdomme, som man eventuelt lider af i forvejen. Men godt 60 af borgerne fra Korsør har sagt ja til at deltage i et forsøg på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling og Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, hvor man vil undersøge, om det ved hjælp af kolesterolsænkende medicin er muligt at vaske stofferne ud af kroppen.

Samtidig går man på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, næste år i gang med en videnskabelig undersøgelse af mindst 300 brandfolk, der har været udsat for PFOS i deres arbejde.

- Hvis der er andre mennesker og faggrupper i den danske befolkning end brandfolkene, der kan have været udsat for en stor eksponering af fluorstoffer i deres arbejde, er det helt klart ønskeligt at få det undersøgt, fastslår John Brodersen.

Relevant at se på andre faggrupper

Læge, ph.d. Kajsa Ugelvig Petersen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, skal være med til at undersøge brandfolkene og forholdene hos de danske beredskaber og de dele af Forsvaret, hvor anvendelsen af PFOS er veldokumenteret gennem en længere årrække.

- Jeg vil bestemt ikke afvise, at det kan vise sig at være relevant også at skærpe opmærksomheden på andre typer af faggrupper og arbejdspladser, siger Kajsa Ugelvig Petersen, der også er medlem af ekspertgruppen under Sundhedsstyrelsen.

- Man kan godt forestille sig, at der på arbejdspladser, hvor der har været anvendt, bearbejdet eller fremstillet produkter indeholdende PFAS, kan være en højere risiko for udsættelse for disse stoffer, siger hun.

Kajsa Ugelvig Petersen understreger dog, at det ikke nødvendigvis er problematisk for de ansatte.

- Der er stor forskel på, hvilke PFAS man anvender, og hvordan man håndterer dem brancherne imellem, siger hun.

“Nærmest unedbrydelige”

Blandt ekspertgruppens mange medlemmer er også Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet og adjungeret professor på det ansete Harvard University i USA.

Han er enig med sine kollegaer i, at der er behov for at brede undersøgelsen af PFAS og PFOS ud til de brancher, hvor det har været anvendt.

- Der findes meget lidt dokumentation af PFAS-eksponering på arbejdspladsen. Til trods for, at PFAS har været anvendt i talrige brancher, siger Philippe Grandjean, der er internationalt anerkendt for sin forskning i miljømedicin.

- Da PFAS er meget giftige, endda nærmest unedbrydelige og bliver i kroppen i mange år, er der grund til at rette søgelyset mod de relevante brancher, siger han.

3F ser gerne en undersøgelse

Herhjemme er det i dag forbudt at anvende PFOS til langt de fleste formål. Men da de mest almindelige fluorstoffer har en halveringstid på tre til fem år, vil det for personer, som har været udsat for meget høje koncentrationer tage rigtig mange år at udskille dem fra kroppen.

Det kan have betydning for mange 3F’ere, der har arbejdet på virksomheder eller i industrier med PFAS. Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, ser derfor gerne, at der bliver sat en videnskabelig undersøgelse i værk.

- Hvis der er risiko for, at nogle af vores medlemmer har været udsat for giftige fluorstoffer på jobbet og går rundt med forhøjede værdier af dem i kroppen i dag for måske at blive syge af det på sigt, er det helt klart vigtigt at få det undersøgt, siger hun.