Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er en nytænkt og anderledes overenskomst, der nu er tegnet med fem af de helt store flagskibe af hoteller. De ansatte skal varetage flere opgaver mod et opgør med nul-timers-kontrakter. Et gennembrud i branchen, lyder det fra 3F København.

På billedet ses fra venstre: John Ekebjærg-Jakobsen, formand 3F København, Natasja Nielsen, faglig sekretær 3F København, Signe Rathjen Poser, HR og Løn Manager hos Nordic Choice Hotels, Jesper Olesen, hoteldirektør Clarion Hotel Copenhagen Airport og Comfort Hotel Copenhagen Airport, Christopher Alm, hoteldirektør Skt. Petri, Peter Høgh Pedersen, hoteldirektør Villa Copenhagen, Thomas Skov, Comfort Hotel Vesterbro. FOTO: Allan Brendstrup Sundstrøm

Efter fem år er 3F og fem hoteller i København blevet enige om en overenskomstaftale. Det har været seje, men konstruktive forhandlinger.

Det fortæller Natasja Nielsen, der som faglig sekretær i 3F København har forhandlet den nye lokalaftale.

- Jeg er lettet og meget stolt af aftalen. Det er endt i en anderledes, men perspektivrig aftale. Vi har fundet en mere fleksibel model. Det er noget nyt, vi prøver i vores branche.

Det er Villa Copenhagen, Comfort Hotel Vesterbro, Skt. Petri, Clarion Hotel Copenhagen Airport og Comfort Hotel Copenhagen Airport, der har skrevet under på en ny lokalaftale. De sidste to nævnte havde i forvejen overenskomst med 3F. Hotellerne er en del af kæden Nordic Choice Hotels.

- Aftalen viser, at der kan laves fleksible, respektfulde aftaler, som sikrer job, man kan leve af, og sikrer opkvalificering i branchen. Det er en hotelkæde med stor volumen i København, så forhåbentligt viser det her vejen frem, siger Natasja Nielsen.

Varetag forskellige arbejdsområder

Det er spørgsmålet om fleksibilitet i arbejdsopgaver, der har været omdrejningspunktet i forhandlingerne. Hotellerne havde brug for mere fleksibilitet for deres ansatte.

Den nye aftale betyder derfor, at medarbejderne skal varetage flere forskellige arbejdsfunktioner. Eksempelvis kan stuepigerne gå ned i restauranten og hjælpe tjenerne til den samme løn som tjenerne.

Muligheden for at rotere i arbejdsopgaver kan på sigt danne nye stillinger for de ansatte.

Samtidigt sikrer aftalen flere fuldtidsstillinger og er med respekt for faglært arbejdskraft, som ikke er omfattet af aftalen. To ting, som var helt afgørende for 3F. 

- Det er et område, hvor vi ser rigtigt mange små kontrakter og mange nul-timers-kontrakter. Med den her aftale anerkender vi behovet for fleksibilitet, samtidig med der kommer flere fuldtidsstillinger til de, der ønsker det. Det er noget helt nyt i denne her branche, siger Natasja Nielsen.

Aftalen er en prøveordning, som skal sikre, at volumen af fuldtidsansættelser er større end deltidsansættelser, og at de ansatte trives i den mere fleksible hverdag. Aftalen løber frem til november 2022, hvor den enten bortfalder eller kan genforhandles.

Glad hoteldirektør

Direktøren for et af de nye hoteller på det københavnske kort, Villa Copenhagen, er godt tilfreds med aftalen. 

- Vi har landet en god aftale, hvor mere fleksibilitet har været nøgleordet. Branchen ændrer sig meget i øjeblikket, og det er der forståelse for. Der er ikke så mange faglærte hele vejen rundt, så det gør det lettere at planlægge på den her måde, siger hoteldirektør Peter Høgh Pedersen.

Med den nye hotelåbning var det vigtigt for Peter Høgh Pedersen at skabe en relation til 3F.

- Jeg synes, at når man har ansvar som stor arbejdsgiver, må man alliere sig med de forskellige parter i branchen.

Peter Høgh Pedersen har været med til de sidste to års forhandlinger, der blev udsat flere gange på grund af covid-19.