Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er arbejdsgiverne, der skal have den største straf, når der bliver udført ulovligt arbejde i Danmark, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

- Den politiske opgave er at sørge for, at man får et større rap over nallerne, hvis man fusker, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om ulovligt arbejde hos danske landmænd.
Philip Davali/Ritzau Scanpix

En sønderjysk landmand har over for Fagbladet 3F erkendt, at han har benyttet en ukrainsk medarbejder ulovligt gennem fire og en halv måned. For ukraineren havde ikke den lovpligtige arbejdstilladelse til at arbejde på landmandens gård vest for Agerskov.   

Fagbladet 3F har forelagt sagen for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

- Den konkrete sag kan jeg ikke gøre mig til dommer over. Men med min egen baggrund er jeg ikke dybt overrasket over, at det foregår på det danske arbejdsmarked. Desværre. Den politiske opgave er at sørge for, at man får et større rap over nallerne, hvis man fusker, siger han.

Nyt lovforslag på vej

Udlændinge- og integrationsministeren har tidligere på sommeren i et interview med Fagbladet 3F varslet, at der i dette efterår kommer et lovforslag, som skal sikre, at der kommer styr på landbruget.

Fagbladet 3F har været i kontakt med en lang række ukrainere, der arbejder eller har arbejdet på danske gårde og gartnerier i Danmark. De oplyser, at de selv, familiemedlemmer, kollegaer, venner eller bekendte har arbejdet ulovligt i Danmark.

Det gælder blandt andet en 32-årig ukrainer, der fra midt i marts til begyndelsen af august 2020 arbejdede som fodermester hos den sønderjyske landmand Lars Svendsen. Både fodermesteren og mælkeproducenten har erkendt over for Fagbladet 3F, at ukrainerens arbejde for landmanden var ulovligt.

Langt flere politianmeldelser

Fagbladet 3F har også beskrevet en anden sag, at Midt- og Vestjyllands Politi har præsenteret en af Danmarks største mælkeproducenter – I/S Søndergård v/Jens og Jacob Jensen – for en bøde på 40.000 kroner. Det skyldes ifølge Fagbladet 3F’s aktindsigt i sagen, at landbrugsvirksomheden har beskæftiget en ukrainer i knap tre måneder uden en arbejdstilladelse, hvilket er et brud på udlændingeloven.

Danmarks største mælkeproducent, Jørn Kjær Madsen, der ejer og driver Rønhave ApS ved Bramming i Sydvestjylland, har også fået en bøde for brug af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

Det var Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, der havde anmeldt Rønhave ApS og I/S Søndergård v/Jens og Jacob Jensen til politiet for ulovligt arbejde.

I 2018 anmeldte SIRI 13 landbrugsvirksomheder til politiet. I 2020 var antallet mere end det dobbelte, nemlig 30.

Og i løbet af alene de fire første måneder af 2021 har SIRI politianmeldt 13 virksomheder på landbrugsområdet. Det svarer til over 22 procent af alle de anmeldelser, som styrelsen foretog på det samlede danske arbejdsmarked i årets fire første måneder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har udstedt et bødeforelæg på 40.000 kroner til en stor midtjysk mælkeproducent for at beskæftige en ukrainsk medarbejder ulovligt.
Politiet har udstedt et bødeforelæg på 40.000 kroner til en stor midtjysk mælkeproducent for at beskæftige en ukrainsk medarbejder ulovligt. FOTO: Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi.

Minister: Arbejdsgiverne skal have den største straf

Udlændinge- og integrationsministeren mener, at man i Danmark er kommet for sent i gang med at bekæmpe social dumping. Og at myndighederne tidligere har haft for få muskler i kampen.

Vi har snakket med en del ukrainere i forbindelse med det her projekt, og de oplyser, at de typisk i en kortere eller længere periode har arbejdet illegalt i Danmark. Og det foregår typisk ved, at de har fri visumpligt, indrejsemulighed i Danmark, og indtil, at de får en opholds- og arbejdstilladelse, arbejder de for landmanden i en periode. Hvad synes du om det?

- Hvis folk fra Ukraine arbejder uden en arbejdstilladelse i Danmark, så begår de selv et lovbrud. Men det gør den person, der ansætter dem, også. Og vi har så været særligt interesseret i at straffe arbejdsgiverne, for det er dem, der er den stærke i relationen. Og det er dem, der skal have den største straf. Og nu falder hammeren hårdere, når der falder domme. Og det sker med fuldstændigt åbne øjne, siger Mattias Tesfaye og fortsætter: 

- Jeg er klar over, at der har været nogle eksempler på nogle arbejdsgivere, der har fået nogle ret store domme. Og der er opstået nogen politisk diskussion, om det ikke er for voldsomt. Men jeg tror, at det er vigtigt at kunne sende et signal om, at det kan blive 100.000 eller 200.000 kroner, hvis man i flere måneder har folk ansat uden arbejdstilladelse. Det signal er vigtigt at få sendt ud på arbejdsmarkedet.

50.000 kroner pr. måned pr. medarbejder

Arbejdsgivere kan blive straffet med bøde eller fængsel, hvis de beskæftiger illegale medarbejdere. Bøden kan være på 50.000 kroner for hver påbegyndt måned pr. medarbejder, der har været beskæftiget ulovligt. Bøden kan dog være højere, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Udlændinge, der arbejder ulovligt i Danmark, risikerer også at blive straffet med en bøde eller fængsel. Samt at blive udvist af Danmark og få forbud mod at rejse ind i alle EU- og Schengenlande i mindst to år.