Gå til hovedindhold

Dårlige arbejdsforhold og vrede borgerklager har betydet, at flere kommuner har valgt at skrotte private firmaer og lade den kommunale forsyning tømme borgernes skraldespande.

- Det er de samme folk, og det er de samme ruter. Vi har oven i købet fået vores gamle biler med, siger Hans Peder Breinholt, tillidsmand hos Forsyning Helsingør
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Overfyldte skraldespande bliver i mindre grad glemt af renovationsarbejdere i Frederikshavn og Helsingør Kommune, end de gjorde sidste år. Efter en række borgerklager sidste år er det nu kommunernes egne folk, der har til opgave at tømme skraldespandene. 

Det har også betydet, at renovationsmedarbejderne nu arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S. Det jobskifte glæder både medarbejderne og deres nye arbejdsgiver.  

 - Jeg tror, alle er enige om, at det en win-win-situation, at renovationen er kommet tilbage under en kommunal hat, siger Erik Kyed Trolle (S), der udover at sidde i Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune også er bestyrelsesformand i Frederikshavn Forsyning A/S.

En lignende situation har udspillet sig i Helsingør. Her er renovationsarbejderne også blevet ansat kommunalt efter en fortid hos Remondis A/S. Tilfredsheden er også hævet over enhver tvivl fra både arbejdsgiver og arbejdstager.

- Det har været positivt fra starten af, siger tillidsmand for renovationsarbejderne i Forsyning Helsingør, Hans Peder Breinholt, der i sine 37 år i branchen ikke har kørt under kommunal ledelse indtil nu. 

Fald i klager

Forsyning Helsingør oplyser, at antallet af klager er faldet, siden dagrenovationen kom hjem til kommunen. I efteråret 2018 blev der klaget 545 gange over afhentning af dagrenovationen. I samme periode året efter, da opgaven blev overtaget af Forsyning Helsingør, blev der klaget 325 gange over manglende afhentning - et fald på 40 procent. 

- På akkordløn er der måske en større tendens til at blive hurtigere færdig. Nu, hvor tiden er til rådighed, er det muligt at lave et stykke arbejde, der er bedre, end det var før. Det kan vi også se i tallene, siger Jacob Brønnum, administrerende direktør i Forsyning Helsingør.

Tendensen er den samme i Frederikshavn. Her ses en “væsentlig forbedring” i forhold til den forhenværende leverandør, som forsyningen finder meget tilfredsstillende.

- Vi har kunne gøre det en spids bedre, og jeg tror, det hænger sammen med det arbejdsmiljø, vi kan tilbyde her, siger Jacob Brønnum. Den samme forklaring gør sig gældende i Frederikshavn.

Styrket fællesskab

Arbejdsforholdene er ifølge tillidsmand i forsyningen i Frederikshavn, Palle Jørgensen, blevet væsentligt bedre end før.

- Det har styrket sammenholdet med kollegaerne. Nu møder vi ind på samme tid om morgenen og holder pauser sammen, siger han.

Den erfaring deler de også i Helsingør. Her har renovationsarbejderne ikke mulighed for at køre så tidligt, som de gjorde førhen.

- Akkorden gjorde, at vi kørte på alle mulige forskellige tidspunkter, så vi så jo aldrig hinanden. Nu vi mødes om morgenen og får en kop kaffe sammen, så der er kommet et bedre sammenhold, siger Peder Breinholt, tillidsmand for renovationsarbejderne i Forsyning Helsingør.

Netop det at kunne holde pauser med sine kollegaer er et privilegie, mange på arbejdsmarkedet efterspørger ifølge Henrik Lund Lambrecht, lektor hos Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet.

- Man får talt sammen på andre måder om arbejdet. Det er grundlaget for sociale og arbejdsfaglige relationer, og det styrker det faglige fællesskab, siger han.

Selvom han tænker, det kan være en upopulær holdning, mener Henrik Lund Lambrecht, at en ens arbejdsdag kan være en fordel. 

 - Jeg tænker, det giver en bedre organisering af arbejdet, at man har fælles rytmer i løbet af en dag, siger han.