Den sociale ulighed trives i bedste velgående i den danske grundskole.

Mens folkeskoler rundt i landet lukker, popper der flere privatskoler op. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.  

Ifølge Kristian Bernt Karlson, lektor i sociologi på Københavns Universitet, betyder et fravalg af folkeskolen, at børnene får en dårligere forståelse og accept for hinanden, fordi der er færre blandede skoler i forhold til etnicitet og social baggrund. 

- Der sker en opdeling af børnene, fordi privatskolerne giver forældre mulighed for at selektere i, hvor deres børn skal gå og hermed også hvem, de skal gå med, siger han.

Flest akademikerbørn i privatskole 

Analysen viser, at der i løbet af de seneste 11 år er mere end 200 folkeskoler, som har måtte dreje nøglen. Når det sker, sendes flere og flere i landets privatskoler. Men det er typisk børn af højtuddannede, som tager pladserne. 

Over dobbelt så mange børn af akademikere overgår nemlig til privatskole, hvis deres egen folkeskole lukker.  

Ifølge chefanalytiker hos Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl prikker det til uligheden, fordi det gør, at børn ikke lærer noget af hinandens forskelligheder, når chancen for, at du til et klassearrangement både møder fabriksarbejderens søn og direktørens datter, er mindre.

- Når man taler om skolelukninger, bliver det tit fremlagt som om, at man bare kan vælge at sætte barnet i privatskole, men det er jo en lukket fest, fordi det ikke er alle, der har råd eller overskud til at sende deres børn i privatskole, siger Mie Dalskov Pihl.

Hun forklarer, at det ikke kun handler om penge, men også om, at lange ventelister på skolerne udelukker forældre med lidt på lommen, fordi de allerede fra barnets fødsel skal tage stilling til opskrivning på en privatskole. 

- Det er ikke sikkert, at alle familier får skrevet børn op til alternative skoler som for eksempel privatskoler, da det er en meget langsigtet og økonomisk beslutning, som ikke alle har ressourcer til, siger hun. 

Ikke midler nok til at nå læringsmål 

Derudover betyder den ulige fordeling af børnene også, at der kan opstå skoler, hvor der slet ikke er ressourcer nok til at give eleverne den opmærksomhed, de har behov for. 

- Hvis mange børn i én skole kommer fra velstillede hjem, hvor forældrene nemmere kan stimulere dem fagligt, bliver det en klasse med mindre behov for ressourcer for at nå læringsmålene. Har du derimod en klasse, hvor ingen får lavet lektier, der er uro, og børnene har svært ved at følge med, så er der brug for flere ressourcer, end der måske er afsat penge til, siger Mie Dalskov Pihl.

Hun understreger, at det også kan være med til at presse skolelukningerne, fordi skoler med større behov for ressourcer kan blive for dyre for kommunerne at drive.  

Boligpriser spiller ind på uligheden

Kristian Bernt Karlson forklarer, at det især er boligpriserne, der spiller ind på opdelingen af børnene. Skolens ry har nemlig stor betydning for, hvor familier bosætter sig. 

- Hvis vi har to boliger i samme by, og den ene ligger i et opland med en skole med et godt ry og den anden med en skole med et dårligt ry, vil den bolig, på siden med det gode ry, også koste mere. De ressourcestærke familiers børn kommer derfor typisk til at gå på skolen med et godt ry, fordi de har råd til at bo tættere på, siger Kristian Bernt Karlson og fortsætter: 

- Idéen om en folkeskole som fælles grundlag, hvor man møder folk fra alle samfundslag, er derfor ved at blive overhalet af privatskolerne - specielt i de større byer, fordi det tit er dyrere at bo her, siger han.